Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det er fredag, det er stadig efterårsferie, og vejret har da været ret smukt i den forløbne uge, inklusive nogle fine solopgange og -nedgange. Og på søndag får vi en time mere at arbejde i.
Nå, til sagen: I dag er temaerne taknemmelighed, et par sjove AI-historier og noget cybersikkerhed.
Smil og undgå demens
Som vi alle har opdaget, så er freden forbi. Folketinget er åbnet igen. Nu gik det ellers lige så godt.
Som sædvanlig prøver pressen at skabe splid og ballade i nationen, som de jo formentlig bare gør for at tjene penge. Vi havde det ellers lige så fint og kunne fokusere på de rigtige problemer. Nu har vi bare ævl, kævl og smålige ting igen.
Det er totalt Lus i Skindpelsen, og man kan nærmest høre frydefuldheden og gnæk-gnækkeriet i journalisternes stemmer, fordi “der er SÅ meget gang i den efter den første uge i Folketinget."
Ja, det tror da pokker, når man bevidst sender alt muligt ud, nøje timet, så det kan skabe frygt, utryghed og fatalisme alle vegne og dermed drive avissalget op og gøre en eller anden skrivekarl til dagens mest feterede brokkehovede i avis-kantinen.
Jeg går ud fra, at man som unge journaliststuderende starter med at ville vie sit liv i den højere sandheds tjeneste, men de ender jo alle med at maksimere Frygt, Usikkerhed og Tvivl i befolkningen dag ud og dag ind.
Som journalist kan man selvfølgelig vænne sig til det og på en lidt twistet måde glæde sig hver dag over, at Trump er præsident. Men det ER da en trist livsbane for en initiel idealist.
The Rest Is Politics
Og jeg er ikke den eneste, der tænker sådan.
En af de bedste podcasts i verden er The Rest Is Politics med to særdeles erfarne værter (en tidligere konservativ minister og en tidligere rådgiver for Tony Blair).
Men selv deres lyttere har fået nok af, at de altid er negative, og en af dem blev sågar mindet om til et møde, at de i maj havde lovet at blive mere positive - af en lytter, der samme dag måtte igennem 18 negative nyheder på BBC, før der kom en enkelt positiv.
Lyt til deres behjertede forsøg på at lave noget positivt HER.
De nævner nogle virkeligt gode og positive nyheder, store og små, fra grønne skildpadder (de er ikke mere truede) til sol & vind (det går meget hurtigt fremad og bliver meget hurtigt billigere), og SÅ kommer der noget interessant frem: Nyhederne var i 70'erne overvejende positive (10:1), men nu om dage er der cirka 18 negative nyheder for hver positiv.
Værterne spekulerer på, om det mon ikke har været stærkt medvirkende til, at mange mennesker er triste og depressive nu om dage? Det tror jeg på.
Men hvad skete der lige dér?
Vil det sige, at man rent faktisk godt kan lave et medie, der overvejende er positivt og tjene penge på det? Lidt a la Zetland?
Well, de to værter funderer faktisk over, at den katastrofale tilbagegang i mediebranchen måske skyldes, at folk ikke gider betale for KUN at få serveret dårlige nyheder hele tiden.
Det kan jeg da godt forstå. Så kan man jo lige så godt bare sætte sig ved siden af firmaets største brokkehovede til frokost hver dag.
Læs i øvrigt bogen Brok af Storm Stensgaard, som du har et link til her.. Den er sjov. Eller spørg ChatGPT om den.
Taknemmelighed, Venlighed & Optimisme
Ved cirka 39:20 kommer de gode podcastværter i tanke om, at taknemmelighed virkelig hjælper på folks mentale tilstand (og kraftigt modvirker demens). Videnskabeligt bevist med stor korrelation.
Det mindede mig om denne skønne og glade artikel i Scientific American fra 2007, hvor en forsker havde fundet ud af, at cirka halvdelen af folks vedvarende livsglæde stammer fra ens evne til at udvise taknemmelighed, venlighed og optimisme over for andre.
Bemærk: Over for andre.
(Forskeren voksede op i koldkrigens skygge i Moskva, kom til Californien som 13-årig - og undrede sig over, at folk ikke var glade på trods af, hvor gode de havde det og hvor meget solen skinnede).
Men tilbage til taknemmelighed, venlighed og optimisme (huskeord TakVenOp): Jeg holder døren for dig, og du siger tak.
Så har jeg udvist venlighed over for en anden, og du har udvist taknemmelighed over for en anden. Simpelt.
Gode hormoner frigives i frontal-lapperne, og vi smiler, om ikke andet, hvis man for eksempel er nordjyde, indvendigt. Det var en joke.
Og derfor er kristne gladere: De udtrykker taknemmelighed, venlighed og optimisme over for andre og beder bordøn, hvor de siger tak for tre gode ting. Simpelt.
Vi skal hjælpe drænet og drivankret
Tænk også over, om man egentlig gider folk, der altid udviser det modsatte, altså er u-taknemmelige, u-venlige og pessimistiske?
Gider man stå på en øde ø med dem? Gider man sådan en chef? Gider man have dem i it-projektet?
I Forsvaret kalder man sådanne typer for “dræn”, og psykologer bruger begrebet “drivanker”.
Det dér med at udvise taknemmelighed, venlighed og optimisme over for andre gør journalister måske også lidt for sjældent.
De virker heller ikke specielt glade. Vi kan hjælpe dem.
Mit forslag er: Spørg journalisterne, politikerne og vennerne, om de ikke kan komme i tanke om en positiv udvikling, som de kan fortælle om?
Man kan skam også høre i podcasten, at værterne ind imellem har svært ved at forblive positive, selv når det handler om positive ting.
De skal liiige snige en dumsmart nederen-kommentar ind hist og pist for at være cool, ikke? Dårlige vaner er vanskelige at aflære.
Om ikke andet, så husk, at der dør LANGT færre i krige og konflikter end nogensinde før i menneskehedens historie, og at der dør flere af selvmord, selv om det tal også går tilbage.
Der dør flere af overvægt end sult. Vi trækker stadig cirka 137.000 mennesker ud af fattigdom i døgnet på Jorden og har gjort det siden 1990. Det er da ikke så ringe.
Overordnede AI-tanker
De nørdede AI-ting er flyttet over i onsdags-klummen AI-lab, som udkommer i sin 9. udgave på onsdag, og indtil da kan I muntre jer med noget AI-filosofie i nr. 8 her.
Men overordnede AI-ting kan jeg jo godt lige snuppe her på pladsen, og der kom en interessant mail forleden fra en læser, der kan noget og har ansvar for ret meget.
Han skrev:
“Uden AI har man ikke en chance overfor alle de AI-drevne angrebsformer, der nu dukker op. Man kunne kalde det “ransomware på cruise control”: LLM’en vælger og genererer den optimale angrebskode. Det medfører, at enhver organisation, der IKKE bruger LLM-baseret forsvar, står med en væsentlig øget sårbarhed. I gamle dage var det nok med et abonnement på Tipping Point-opdateringer, CSIS platinum, og gode forbindelser på Twitter til at modtage og dele IOC’er.”
Se for eksempel. her, hvordan man kan fylde en open source-LLM med helt almindelige, menneskesprogs-prompts, der så kan lave al mulig ballade.
Jeg citerer: “...only requires natural language prompts embedded in the binary…”.
Så vær omhyggelige med jeres open source derude.
Så det nye cyber-kampråb er: “Fighting fAIre with fAIre”, som jeg skrev tilbage, lidt morfar-agtigt.
EU og AI
En læser skrev til mig om AI Act, GDPR, mv. (her kan man da tale om dræn- og drivanker-agtige lovgivninger) og sluttede med disse herlige ord:
“Realiteterne, også kaldet virkeligheden, kommer til at overhale EU inden om. Ligesom Kommissionen og Parlamentet, der benyttede MS Office 365 på trods af GDPR… Giv den største pacifist en pistol, og han skyder for at dræbe, hvis du peger dit gevær mod hans barn”. Barnet er Microsoft, i øvrigt.
Og nu vi taler om dem: Det ser ud til, at Microsoft nu endelig forsøger at få noget til at ske i forhold til Copilot, som halter efter konkurrenterne på mange måder.
De taler med Anthropic om at bruge Claude (de er sikkert trætte af samarbejdet med OpenAI), man kan nu bruge topmodellen GPT5 fra OpenAI (men ikke vælge for eksempel “Thinking” som model - kun auto-mode), og Microsoft lancerer “agenter”, der kan hjælpe med forskellige ting til hverdag og fest. Fedt. Konkurrence er godt.
Statens IT har i øvrigt indkøbt 12.000 Copilot-licenser fra Microsoft, som de fordeler ud på ministerierne alt efter antal ansatte (jaja, de skal selv betale for dem efter at have fået dem “foræret”), og på den måde hjælper den danske stat endnu engang Microsoft med at nedkæmpe deres konkurrenter.
Pro-tip: Hvis man arbejder i det offentlige og synes, at folk snakker for meget i storrummet, så kan man minde dem om, at det vistnok er ulovligt at bruge Teams, Office 365 og Azure. Så er der tavshed. Pinlig tavshed, javist, men dog tavshed.
Kammeradvokatens ret morsomme, og MEGET dyre, forsøg på at bortforklare det (dér kan man godt nok tale om en bestillingsopgave) har trods alt ikke helt overbevist folk om, at det pludseligt er lovligt.
Men bare rolig. Det skal nok lykkes.
Som jeg læste engang i 1970’erne i en filmanmeldelse af en James Bond-film: “Man kan godt leve uden James Bond, men man lever lidt bedre med”. Sådan har det offentlige Danmark det med Microsoft-produkterne.
Discord hacket
Og apropos sikkerhed: Endnu en herlig historie fra en læser.
Discord outsourcede sikkerhedsarbejde, og det endte i en lavtlønsregion, hvilket pudsigt nok medførte, at det pludseligt blev meget billigt at købe et såkaldt compromise, det vil sige kode, der kunne bruges til at hacke Discord.
Læseren bemærkede: “Ikke ét ord om NIS2/DORA og supply chain risk assessment" og tilføjede: Husk at stille spørgsmålet: "Har i kritiske leverandører der sourcer services fra lavtlønslande, og hvad gør de for at undgå billig korruption?"
Det sjove er nemlig, at Microsoft har mere end 13.000 underleverandører til deres Azure-ting, og mange af dem er i lavtlønslande a la Pakistan, hvor det ikke er svært at bestikke eller true sig til noget fra en programmør.
Vi slutter AI-historierne af med denne perle:
Deloittes AI-tiltag
Deloitte har indgået en aftale om at udrulle Claude til sine næsten 500.000 medarbejdere verden over.
Samtidig måtte virksomheden i Australien give regeringen en tilbagebetaling, efter at en rapport, den havde udarbejdet, viste sig at være fuld af AI-hallucinationer.
På nuværende tidspunkt er dette et træningsproblem – ikke et AI-problem:
Alle hos Deloitte (og alle i Danmark) bør vide, at disse systemer ikke er databaser.
Det var dét! Skriv endelig på mogensxy@gmail.com - og nyd (før mit PS, PPS og PPPS om nogle små, søde løgne) denne fantastiske plakat, som hænger på en bygning ved Langebro. 1970’erne er i sandhed tilbage med slogans, ØD og svaj i bukserne. Mon ikke også den strikkedeslipover snart kan ses igen i gadebilledet?
PS: Kommunen på kant med sandheden
Her på Amager har man i flere år kunnet nyde synet af et strandet skib ved navn Käthe.
Nu er det så delvist sunket og lækker selvfølgelig drivmidler ligesom alle andre skibe gør i den situation - og ingen myndigheder gider gøre noget, nu på fjerde eller femte år.
Jeg citerer fra denne artikel:
“Skibet var i lang tid en kastebold mellem offentlige myndigheder, og både Københavns Kommune, Søfartsstyrelsen og Kystdirektoratet har været nølende med at påtage sig ansvaret for skibets fjernelse”.
Et par medarbejdere fra Københavns Kommune har endda været ude på stranden med en kikkert, hvor de kunne konstatere, at der var olie i vandet, hvilket der faktisk ikke må være.
De gad ikke engang ro ud til skuden - de stod bare på stranden med en kikkert.
Den penible situation klarede en embedsmand med et snuptag, et par sproglige finter og en smuk, smuk nødløgn:
“Vi har lavet en besigtigelse på stranden, og vi har ikke grund til at tro, at der er tale om en egentlig forurening”, siger Jakob Thamsmark og tilføjer, at man ikke kan konkludere, at brændstoffet stammer fra skibsvraget.
“Skibet har fået tømt dieseltankene for længe siden. Der kan være tale om en smule benzin eller lignende i vandet, men det kan sagtens stamme fra et andet skib, og det fordamper helt af sig selv”.
PPS: Politiet og CPH på kant med sandheden
Det viser sig selvfølgelig, at man såmænd bare ikke kunne enes om, hvem der skulle betale for droneforsvar i Københavns Lufthavn, da man ville have det for et års tid siden, så man ignorerede det da bare - og ingen er blevet straffet for det, selvfølgelig. Man bliver aldrig straffet for at sige nej her i landet.
PPPS: Politiet var på kanten med sandheden om deres hastelukning af 100.000 sager, som de ikke gad tage sig af. Ledelsen fastholder sin version, og ingen har tænkt sig at gøre noget ved de henlagte sager. Hvis jeg var den danske forsikringsbranche ville jeg hive Politiet i retten. Måske det kunne hjælpe. På den anden side: Staten har uendelige ressourcer (aka: vores penge) til at smide de dyreste advokater fra Kammeradvokaten efter enhver sag mod dem…
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
