Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vær hilsede på denne fredag, der bliver våd ligesom resten af weekenden.
Og apropos våd: Jeg er personligt tvunget ud i en smagning af en nygammel øl, fordi en god ven gjorde mig opmærksom på, at Carsten Berthelsen, vores hjemlige øl-ekspert par excellence, havde rangeret Svanekes Classic som nr. 10 ud af 10, mens Pokal Classic fra Coop var hans førstevalg.
Min gode vens favorit har altid været Svaneke Classic, så nu var Verden pludselig et usikkert sted. Vi er blevet enige om at foretage en grundig, virtuel research i denne weekend.
Det viser sig, at Coop har taget princippet fra Karoline-kogebog nr. 4 seriøst (“Tradition og fornyelse”) og har bedt Braunstein i Køge om at gendigte Pokal-klassikeren, så der nu er en Pilsner, en Classic, en rød lager og en mørk lager.
Senere lancerer de formentlig også skulderpuder og kassettebånd, som det fremgår af dette link.
Dagens program
Jeg vil indlede med at reklamere for mit PS og mit PPS: Begge er lange og kedelige, så gem dem til den der magiske stund, hvor I ligger søvnløse, men egentlig godt kunne tænke jer at sove.
PS’et handler om, hvordan den grønne omstilling kan se ud nedefra, det vil sige hvis man er borger og boligforening.
Det handler om et gedigent baghold fra det offentlige, der vil koste os dyrt. Til gengæld har vi ikke haft en chance for at influere på den beslutning, der ligger bag.
PPS’et handler om En Frygtelig Kvinde (titlen lånt fra en dansk film), der er gået ned med sin biks og får med grovfilen af et medie (selvfølgelig).
Men derudover kommer der gode nyheder, en ny Trump-forkortelse, et dansk korstog, digital suverænitet - og så noget ICE til at køle jer ned igen.
De bedste nyheder
En positiv nyhed, forårsaget af mit TakVenOp-rant i sidste uge, kom fra læser C, som gjorde opmærksom på https://verdensbedstenyheder.dk/, der er gode nyheder fra NGO’er, hvor man kan se dokumentation for, at Verden bliver et bedre sted hele tiden.
Det er en god pointe, og jeg skal til at læse dem igen. Tak for at minde mig om det.
TACO og TOSTADA
TACO-forkortelsen (Trump Always Chickens Out) gik jo sin sejrsgang for nogle måneder siden, blandt andet fordi han jo stadig så tydeligt elsker Putin og ikke kunne drømme om at holde de løfter, som han ævler om i forhold til Ukraine.
Men min gode ven S havde så den nye forkortelse, også mexikansk inspireret, fra USA forleden: TOSTADA: Trump Often Signs Then Abandons Deals Anyway - Læs mere her.
Jeg bliver snart nødt til at invitere nogle gode venner på mexikansk middag.
Dansk forsvar anno 1300-tallet
Og så var der min fantastiske ven, der ringede fra motorvejen og var ved at køre i grøften af grin efter at have hørt om et dansk korstog i middelalderen, fordi han mente, at det måske kunne forklare noget af det, der sker omkring vores hjemlige forsvar i dag, det vil sige bureaukrati og druk, som han udtrykte det, og det er jo åbenlyst forkert - druk er ikke mere involveret.
Situationen var den, at NU skulle den hellige by befries, og Richard Løvehjerte stod i spidsen for det hele, med pavens fulde velsignelse.
Herhjemme var man med, og man var klar. Well, så VAR der lige den detalje, at nordjyderne insisterede på, at de selv skulle bygge skibene (man havde kunnet købe/låne nogle fra andre, men det var nok bedst selv at bygge dem). Det forsinkede så projektet med to år.
Side-bemærkning: Ak, om vi havde kunnet nøjes med at bruge to år på at få den ammunitionsfabrik op at køre igen… men fair nok.
Der er meget mere compliance, der skal være på plads og mange flere, der ikke selv har aftjent værnepligt, der er ansat i Forsvaret nu om dage og kan forsinke alskens ting.
Godt nok har man computere og tusindvis af skrivere ansat, men der ER meget at koordinere nu om dage for at lave almindelig ammo. Det forstår vi alle så godt.
Tilbage til middelalderen: Så stævnede den stolte flåde ud, klar til kamp, men ak.
Den endte med at gøre tre stop, før den rigtigt kom ud på bølgen blå: Göteborg, Læsø og Bergen. Ikke i den rækkefølge, men jeg nævner dem sådan, fordi det gik nogenlunde gennemsnitligt galt (på grund af druk) i Göteborg og på Læsø, det viil sige, at flåden blev forsinket et par måneder hvert sted, men så gik det RIGTIGT galt i Bergen, hvor den endte med at bruge seks måneder på at drikke øl og til sidst måtte flygte ud af byen, fordi folkene havde forbrudt sig mod (alt for mange af) byens kvinder.
Nuvel, afsted det gik mod Det Hellige Land, hvor de ankom, klar til kamp, blot for at blive mødt af Richard Løvehjerte, der kunne fortælle dem, at han to måneder før, efter hårde kampe, havde sluttet fred med Saladin.
Så drog de hjem igen.
Læs mere om vores tapre forfædre her og her.
Nej, vi kan ikke få digital suverænitet
Hvordan ser det danske it-forsvar så ud nu om dage? Well, de store amerikaner-bikse har det lidt svært med den dersens digitale suverænitet, som er busswordet, der lyder ih, så positivt, og som skal hjælpe tyskerne og de andre paranoide europæere til at foretrække dårligere og meget mere usikre løsninger i Europa frem for de meget bedre og meget mere sikre løsninger i de amerikanske server-rum.
McKinsey (ja, dem!) sagde allerede for mange år siden til topledelserne i Danmark, at deres data var langt, langt mere sikker i et amerikansk serverrum end i et hjemligt, og når jeg taler med sænket stemme med folk nu om dage, er de selvfølgelig enige i, at det stadig er tilfældet.
Kun amerikanerne (AWS, Google, Apple, Microsoft, osv.) har musklerne til at holde banditterne fra døren og opgradere både teknisk og sikkerhedsmæssigt i tilstrækkeligt hurtigt tempo.
De laver bare bedre software, måske især fordi de insisterer på, at dem, der leder it-projekter både kan noget it-mæssigt og skal kunne forstå, hvad selv nørderne siger i deres projekter.
I USA er it-ledelse ikke en sjov pop-ting for folk med interesse for præ-colombianske potteskår, der “bare SÅ godt kan lide at have med mennesker at gøre”.
Det kan vi ikke lide at indrømme, og sølvpapirshattene, der bakkes op af venstrefløjen, der stadig husker Vietnamkrigen og demonstrationerne mod Verdensbanken i 60’erne, har kronede dage. Men: Vi laver bare LANGT dårligere software i EU, og det er dét, der betyder noget nu.
Enhver med en el-bil ved det. Teslas software er åndssvagt meget bedre end de andres, og da specielt europæernes.
At anvende softwaren i en tysk el-bil er jo som at bruge Copilot i stedet for ChatGPT Thinking eller Pro. Bortset fra, at den tyske software desværre ikke oprindeligt kom fra Tesla, mens Copilot trods alt grundlæggende er ChatGPT.
Men FISA kommer vi ikke uden om
USA har FISA-loven, som alle amerikanske virksomheder skal overholde. Den forhindrer, at de kan overholde GDPR. Simple as that.
EU har forsøgt at underskrive bullshit-ting med Joe Biden, der forsikrede, at man skam ville få en fair retssag, hvis man anlagde sag i en amerikansk stat (jo da). Men Maximilian Schrems og andre har selvfølgelig fået det stemplet som det pjank, det er, hver eneste gang.
Det giver specielt offentlige, danske bikse hovedpine, fordi de elsker Microsoft (og i mindre grad AWS, Oracle og et par andre). De prøver stadig at finde en måde at sno sig uden om det.
Kammeradvokaten har - mod en fantastisk betaling - udarbejdet et responsum, der siger, at det stadig er ulovligt, men på en måde, så man kan tolke det på en hvilken som helst måde. As they do.
Men det (deres responsum) er alligevel SÅ gennemskueligt, at man tøver med at bruge det som argument for at anvende for eksempel Office365 i det offentlige. Eller Azure. Eller noget andet brugbart. Man frygter måske en dansk Max Schrems.
Jojo, man anvender det alligevel, men så alligevel ikke. Eller noget. Det er noget værre rod. Og EU-kommissionen bruger det jo, som vi husker. På en måde. Altså, I forstår, ikke? Men hvad skal de dog ellers gøre?
I sandhed “between a rock and a hard place”.
Så i disse dage og uger kan vi alle se, hvordan Microsoft og Oracle tilbyder at holde lange foredrag om alle mulige suverænitets-muligheder, som de pludselig kan tilbyde. Men de skal stadig overholde FISA, og så duer det jo ikke.
Så husk, når de store amerikaner-bikse vil fortælle en forsamling tæt på jer om al den dersens digitale suverænitet, at stille spørgsmålet: Betyder det, at I ikke mere skal overholde FISA? Det giver den SJOVESTE stilhed. Så kan I lege, at I er den lille dreng i Kejserens Nye Klæder.
Læs her hvordan den gode Frederik fra Computerworld havde en fest med den digitale sikkerheds-elite forleden. Citatet fra Novo-kvinden opsummerer problematikken smukt: It ain’t gonna happen. Citatet fra Microsoft-manden var nærmest “Se! Der er en blå ballon”-agtigt.
Kunne Danmark sikre sig en konkurrencemæssig fordel i forhold til resten af EU ved at melde os ud af GDPR, AI Act og de dusinvis af andre kæmpe-reguleringer, som tyskerne har fået EU til at hamre ned over os? Måske. Måske skulle vi kigge på dét frem for forskellige flygtninge-konventioner?
Nå, vi skal videre.
ICE, ICE, Baby
Apropos forsinkelse (korstoget), bureaukrati og dansk software: Ejendomsvurderingsprojektet er nu “færdigt” og endte på 4.5 milliarder, heraf halvdelen til eksterne konsulenter. Blot et skred i budgettet på 4.588 procent. Heldigvis er det ikke penge, vi mangler i Danmark, blot tid til at bruge dem.
MEN: Jeg bemærker, at der i pressen tales om, at “ICE-projektet er færdigt”. Det fremstilles som om, at det er det samme som selve Ejendomsvurderingsprojektet. Det er det IKKE.
ICE (ImplementeringsCenter Ejendomsvurdering) er bestemt det største af de fire del-projekter, som tilsammen udgør Ejendomsvurderingen, men de tre andre er altså ikke ligefrem små.
Jeg synes bare ikke, at vi hører om de andre, hvor det ene for eksempel hedder Legacy (og det er jo altid sjovt).
Så jeg fastholder min muntre optimisme (2028 og otte milliarder) indtil videre, men jeg har intet at have det i. Det er kun for sjov.
Ligesom jeg tror, at Mink-projektet ender på 42 i stedet for 30 af de lange, når oprydningen og andre relaterede omkostninger gøres op til sidst i 2034 eller måske endda senere.
Jeg ville dog ønske, at en journalist ville stille de rigtige spørgsmål vedrørende ICE, Legacy og de to andre delprojekter.
Jeg skriver IKKE om AI her! Jeg skriver IKKE…
Jeg har jo en særskilt klumme om AI (“AI-lab”), der udkommer hver onsdag. Se for eksmpel den seneste Don Quixote-agtige KAMPEN MOD REGNEARKET fra i forgårs. Men der sker alligevel ting og sager på AI-fronten, som er for store til, at jeg kan tie stille.
Den nye browser - Atlas - fra OpenAI er så stor en ting, at vi ikke fatter det endnu.
Den kom forleden, findes lige nu kun på Mac, og den ændrer stort set alt.
Læs f.eks. her, hvad professor Claus Nygaard, der er klog, skrev på LinkedIn i går.
Et citat: “Jeg har svært ved at se, hvordan Edge, Chrome og Safari skal forblive attraktive som browsere, ligesom jeg har svært ved at se, hvordan Google skal forblive attraktiv som søgemaskine.”
Og skulle I have lyst til at læse et interview, som jeg lavede med selvsamme Claus Nygaard for et halvt år siden, kan I gøre det her.
Det giver et godt indtryk af, hvor hurtigt det går med AI.
Det var dét! Nu skal der hentes Pokaler hjem (om jeg så må sige) og hygges. Skriv til mig på mogensxy@gmail.com, hvordan I vil løse den gordiske knude det jo er at have god software, god cloud og god AI OG overholde GDPR. Det er jo som om tyskerne, danske sølvpapirshatte, og ikke mindst juristerne, nærmest glæder sig til at komme tilbage til WordPerfect 4.2, Dos 2.11 (fordi den trods alt havde under-directories) og Sidekick. Skål!
PS: Fjernvarme og HOFOR: Hvordan HOFOR lokkede andelsboligforeningen i et baghold
En andelsboligforeningsformand har skrevet noget særdeles tankevækkende til medlemmerne, der viser, hvordan både den grønne omstilling og de store, offentlige leverandører virkelig kan gøre ting, der koster borgerne rigtigt meget (100.000 per lejlighed) OG forårsager ombygninger, der i sig selv nok ikke er så grønne endda før om mange år. Jeg giver ordet til formanden:
“Hofor som leverer fjernvarme til os, vil inden for nogle få år skrue ned for fremløbstemperaturen, sådan at vi kun vil modtage 65C varmt vand, og det kræver en opgradering af pumper og styreelektronik i vores fyrrum, og i den forbindelse har vi haft besøg af en ingeniør fra Hofor, og han har skruet et forslag sammen til os, sådan at fyrrummet optimeres, og det kan gøres for små 300.000,- kr., men så kom chokket, for vores gamle 1-strengs anlæg kan ikke klare så lav en temperatur, så vi skal have det ændret, til også at have en returstreng, samt at alle radiatorer skal have nye termostater, som er beregnet til 2-strengs anlæg, og det koster så ca. 100.000,- kr. pr. bolig, så altså små 8 mill.
Det har vi dog ikke tænkt os at finde os i, for vi har nu igennem de sidste 35 år tilpasset os alle Hofors krav, men før i tiden var det på grund af deres meget høje fremløbstemperatur, og her kunne vi ikke køle returvandet nok ned, så det fik vi ”bøder” for, så vi har i årenes løb, ofret vildt mange penge på ventiler, reduktion af mellemrum på alle radiatorer, opsat radiatorer i tørrekældre, og på opgange, alt sammen for at kunne køle deres varme vand nok ned, til at de ville modtage det retur i nettet, uden at vi blev straffet for det, og nu kan alle disse penge være spildt, når vi ender med at modtage ”koldt” vand fra dem.
Hofors løsning viser sig at skulle gennemføres, for at de også kan være grønne, så hvor meget fjernvarme der bliver tale om, det kan nok være tvivlsomt, set ud fra hvordan det var tiltænkt, netop med overskudsvarmen fra afbrænding af vores eget affald, men nu vil de overgå til løsninger, hvor de kører med luft til vandpumper, som så åbenbart ikke mere kan levere så høje temperaturer. Og derfor har vi fat i ABF, deres politiske afdeling, samt at vi har vores advokat til, at se på alt omkring tilslutningspligt til fjernvarmen, brug af anden varmekilde, hvad lokalplaner siger omkring opsætning af f.eks. luft til vandpumpe som varmekilde, og hvis man må dette, så kan strømmen til at drive egen pumpe, evt. komme fra et evt. nyt solcelletag, men alt dette skal lige gennem hele den juridiske mølle først, samt at vi håber på hjælp fra ABF, for det kan jo ikke være rigtigt, at Hoforskal være grønne, men alle ejendomme der får leveret fjernvarme fra HOFOR, skal så til gengæld ud og ofre rigtig mange millioner, for at de kan drive deres net grønt, det virker fuldstændig vanvittigt, men vi håber at nogen kan finde på noget mere fornuftigt, men vi må afvente og se hvad der evt. kan gøres ved det, eller mod det."
PPS: Forargelse! Kvindelig iværksætter fejler! Tech-dronning
I en artikel i Version2/Ingeniøren kunne man for nylig læse historien om en kvindelig iværksætter (“tech-dronning” skriger overskriften, selvfølglelig - det ER jo en kvinde), der gik ned med sit firma med en gæld på cirka seks millioner kroner, og flyttede/flygtede til Mexico. Historien havde selvfølgelig den sædvanlige drejning fra danske journalister, nemlig at iværksættere er nogle værre nogen 
.
Men der er jo også andre vinkler til sådan en historie. Den ene vinkel kunne være, at sølle seks millioner altså ikke gør Danmark til et iværksætterland. Den anden er, at når man har lånt af en offentlig kasse, i dette tilfælde endnu en af vores mange offentlige iværksætterdimser (EIFO), så ender man med at have gæld til det offentlige, og den kan man næsten aldrig slippe ud af.
Altså, jah, med mindre man virkelig beder om MANGE penge fra den offentlige kasse OG kan sige, at Novofonden er med, OG det med garanti er tabte penge (endnu et quantum-tiltag, der “skal bringe Danmark helt i front”, som vi så forleden. Selvfølgelig er de flere hundrede millioner kroner tabt, men mon det medført trussel om Konkurskarantæne mod de ansvarlige? I doubt it.
Men altså: Som lille iværksætter overgår man så til Gældsstyrelsen, og de skriver renter på hver dag. Til gengæld er det en høj rente på over 8,05 procent. I kan sikkert finde mine to-tre klummer om mine samtaler med Gældsstyrelsen ét eller andet sted. Det er fantastisk.
Den daglige tilskrivning af en høj rente (det er noget, som rockerne og indvandrerbanderne forhåbentlig ikke læser og lærer af) betyder i realiteten, at hvis man har en gæld til det offentlige på 200-300.000 kroner, så bliver det reelt umuligt for et almindeligt menneske nogensinde at komme ud af det.
Man kan søge om at få eftergivet noget af gælden, men det er en lang proces, kræver en dyr advokat - og i mellemtiden kværner Gældsstyrelsen løs nonstop i ens indbakke.
Med andre ord: Endnu en negativ artikel om iværksættere. Endnu en artikel, hvor man er ude af stand til at forsøge at forstå iværksætteren - for vedkommende må jo være en småsvindler, siden hun/han gik ned med gæld. Endnu en artikel, der ikke gider forklare, at Kammeradvokaten (Boris, ifølge to konkurs-advokater jeg talte med for nogle år siden) med vilje har indført, at alle, der går ned med gæld til det offentlige, skal gennem en Konkurskarantæne-proces, fordi Kammeradvokaten får ekstra for det. Endnu en artikel, der afskrækker andre fra at starte noget selv.
Jeg har forelagt min vinkel på historien for journalisten bag historien, Mats, der efter min mening er et særdeles ordentligt menneske.
Jeg har spurgt ham, om det her både er et eksempel på, at journalister er ret ligeglade med iværksættere og deres skæbne, OG om dette er endnu et godt eksempel på, at journalister altid skriver negative historier, fordi de tror, at vi alle sammen ønsker at starte med at læse deres ting med en knude i maven .
Mats svarede:
“Hej Mogens
Tak for muligheden for at svare på din mediekritiske klumme. Som du ved, har jeg selv været iværksætter, da jeg var med til at starte mediet Radar. Så jeg kan ikke genkende din teori om, at jeg eller andre journalister skulle være ligeglade med iværksættere eller at min artikel tjener som et eksempel på det.”
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
