Tirsdagens aviser om it

Strammere linie i momsfradrag for pc'er. Nye kommuner på farlig it-kurs. 3: Nu er vi rigtigt forvirrede. DR åbner for interaktivt tv i næste måned. Forsvaret vil købe Intels danske hus.

Strammere linie i momsfradrag for pc'er

Danske virksomheder, der sætter deres momsfradrag for hjemme-pc'er for højt, risikerer at få et rap over fingrene i fremtiden, viser en ny afgørelse fra Landskatteretten. "Afgørelsen kan betyde, at Toldskat vil slå hårdere ned på fradragsprocenter, der er sat til mere end 50 procent, end det er sket hidtil," siger Lars Gosvig, ansvarshavende redaktør på nyhedsbrevet Momsmail. I sagen har en dansk tøjkoncern med en omsætning på en halv milliard kroner og 400 ansatte fået ørerne i maskinen. (Børsen)

Nye kommuner på farlig it-kurs

Beslutningskraften er meget afgørende for, at Danmarks-historiens største it-projekt i forbindelse med den kommunale it-reform kan lykkes. "It-udfordringen ved kommunefusionen på Bornholm blev undervurderet," siger ph.d-studerende på IT-Universitetet, Kristian Hjort-Madsen. "Det er ikke klaret med en simpel datakonvertering. På Bornholm var det ikke en ideel proces, man gik igennem," siger Kristian Hjort-Madsen. (Børsen)

3: Nu er vi rigtigt forvirrede
Hvis der ikke har hersket forvirring om regulering af de omstridte bindindsperionder på mobiltelefoner, så gør der det nu efter videnskabsminister Helge Sander (V) har slået fast, at Konkurrencestyrelsen administrerer konkurrencelovgivningen, mens IT- og Telestyrelsen arbejder ud fra den såkaldte udbudsbekendtgørelse. "Vi er endnu mere forvirrede, når vi hører Sander sige, at telefonerne hører hjemme under Konkurrencestyrelsen, hvor man kan leje eller binde telefoner i 12 måneder. Og på abonnementerne har man så lov til at binde i seks måneder. Det er jo ret beset det, vi gør," siger Jesper Weng, administrerende direktør, 3. (Børsen)

DR åbner for interaktivt tv i næste måned

DR er klar med til at gå i luften med sin nye digitale tjeneste, DR extra, der bliver det første bud på DR's fremtidige interaktive portal. Tjenesten får premiere 13. december, hvor brugerne får mulighed for at hente en række forskellige oplysninger frem på skærmen, mens de ser en udsendelse fra enten DR1 eller DR2. Det betyder, at man for eksempel vil kunne hente blå bog frem om aftenens hovedperson i Profilen. (Berlingske Tidende)

Forsvaret vil købe Intels danske hus
Intels tomme hus på en bakketop i Smørum vest for København kan blive hjemsted for den kommende materielstab, der står for forsvarets materielkøb for knap tre milliarder kroner om året. Forsvarsledelsen har netop foreslået forsvarsminister Søren Gade (V) at erhverve den supermoderne bygning på 22.000 kvadratmeter, som har stået tom siden 1. januar 2003, efter Intel ændrede planer og siden ikke har været i stand til at afhænde bygningen. Bygningen har siden sommer været sat til salg for 160 millioner kroner. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job