Samsung Galaxy S21 FE brillerer i test: Giver det hele for det halve

Jeg havde mine grunde til at være lidt skeptisk overfor Samsungs sidste akt i S21-historien. De er nu gjort til skamme.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon / Niels de Boissezon)

Samsungs modelprogram er ikke lige let at finde rundt i. På sin vis skulle det virke relativt enkelt. I toppen finder man S-telefonerne, mens A-serien udgør mellemklassen og den billige M-klasse skraber bunden.

Men, men. Så enkelt er det bare slet ikke – inde i de enkelte serier, findes delserier med navne som Ultra, Plus eller tal, der indikerer hvordan de ligger i forhold til hinanden og hvor nye serierne er.

En af de mere kuriøse betegnelser hos Samsung er FE-serien – en forkortelse for ’Fan Edition’, som har været svær helt at bestemme, hvordan skulle placeres.

Den nemmeste måde at finde ud af hvad FE’et dækker over, er dog at prøve telefonen af.

Det har vi gjort – og efter at være småskuffede over det der oprindeligt blev lanceret, endte Samsung Galaxy S21 Fan Edition med at begejstre.

S-navnet værdigt

Samsung har ligesom mange af de øvrige Android-producenter lidt svært ved at skille sig ud, når det gælder mobildesign.

Skærmen fylder jo hele fronten, og som man har set med fjernsyns-markedet, så er det svært at differentiere sig på udseendet, når fronten bare er en stor sort flade.

Heldigvis sker der dog lidt på bagsiden, hvor Samsung anvender noget særlig plastik, som formår både at minde om børstet glas og metal. Det er faktisk ganske vellykket at både se og røre ved.

Dertil er telefonen som resten af S-serien IP-68 certificeret, hvilket sikrer en god evne til at afvise både sprøjt og støv.

Verdensmester i skærm

S21 FE placerer sig størrelsesmæssigt en µ under telefoner som S21 eller S22 Plus, hvilket også ender med at give plads til en lidt mindre skærm.

De 6,4 tommer er dog ikke langt fra at matche de 6,6 tommer en S22 tilbyder. Hermed bydes faktisk på en mellemvej mellem de mindste S-telefoner som S21 og S22 der nøjes med 6,1 tommer.

Som med de andre telefoner bydes 120 Hz opdateringsfrekvens, hvilket gør, at interfacet og understøttende apps bliver det mere flydende i brug.

Af små, men undseelige ulemper kunne man nævne, at Full HD opløsningen er lidt lavere end i Plus modellen. Men det er næppe noget du vil bemærke.

Farver, lysstyrke og kontrast er der til gengæld masser af, og det vil du glædes over i hverdagen.

Faktum er, at Samsung er verdensmestre i mobilskærme og det ses også her.

Stadig højaktuel

Til trods for at Samsung debuterede med sin S21-serie for over et år siden, har FE modellen blot få måneder på bage herhjemme.

S22-serien er siden udkommet, men det betyder dog ingenlunde at FE-modellen er synderligt bedaget af den grund.

Inde i motorrummet finder man Samsungs ganske velvillige Exynos 2100 processor, som stadigt kan bide skeer med de nyeste 2022-telefoner, da afløserne som Exynos 2200 og Snapdragon 8 Gen 1 ikke er synderligt meget hurtigere.

Lynopladning og trådløs opladning hører selvfølgeligt med i pakken (med den rette tilkøbte oplader). 5G-opkobling (hvor den nu er tilgængelig) har man naturligvis også.

Batteriet er på sunde 4.500 mAh og rækker til to dages brug, hvis man ellers ikke er på skærmen hele tiden.

Vi er igen et sted, hvor du næppe vil bemærke det i hverdagen, hvis du har sparet pengene og investeret i S21 FE frem for de dyrere medlemmer af S21 eller S22 familierne.

Samsung garanterer også S21-serien med fire års opdateringer og fem år med sikkerhedsopdateringer, hvilket sammen med den fine ydelse giver en vished om, at telefonen ikke bliver outdatet lige foreløbigt.

Mobilen er født med Android 12, som er krydret med Samsungs vellidte One UI i version 4.0.

Interfacen fortjener ros for at være en stilsikker overbygning til Android, som mestrer den svære kunst det er, både at fremstå enkel og ligetil, mens der samtidig gemmes på et væld af funktioner.

Kapabel kamera-trio

Der hvor fårene oftest skilles sig fra bukkene i smartphone-land er i kameraet. Det er et oplagt sted at spare, særligt i takt med at der tilbydes hele tre eller fire kameramoduler ombord på telefonerne.

I S21 FE tilbydes en snusfornuftig trio: Et veloplagt ultravidvinkel modul, et velfungerende standard-modul og et lidt mindre ambitiøst telemodul, som til gengæld byder på tre gange zoom.

Alle tre leverer 12 megapixels, hvilket er fint, om end telemodulet bedrager lidt, da der faktisk er tale om et svagt otte megapixel modul, hvor billederne er opskalerede.

Samsungs ry for at levere flotte og livlige fotoresultater er fortjent og S21 FE bryder ikke med den tradition.

Kontrast, farver og dynamik er i den rigtig gode ende, om end Samsung som altid er glade for skrue godt op for alle tre dele.

Ønsker du mere subtile overgange og farver, tilbyder Samsung både en bunke af filtre og en ’Pro’ mode, hvor meget kan indstilles og justeres af brugeren selv, mens data kan gemmes i både RAW og HEIF-formatet.

Samsungs leverer også livlige resultater, når det gælder video, om end du her må undvære de ultra-detaljerede 8K-opløsninger. 4K vil med al sandsynlighed være rigeligt for de fleste.

Alt det nødvendige til det halve

Den dag Samsungs S21 FE blev introduceret på markedet, var begejstringen fra min side behersket.

Her bød Samsung tilsyneladende ikke på meget der kunne løfte den over den eksisterende S21 og S21 Plus kollektion, som dengang (og i dag) kostede lige under og over de 5.000 kroner. Her debuterede FE’eren ved voldsomme 5.999 kroner.

Blot tre måneder senere, ser billedet noget anderledes ud. S21 FE er røget under de fire tusinde kroner, det halve af hvad den nye S22 løber op i.

Når man sammenholder det med, at den nye S22-generation kun byder på små forbedringer, er der nu mange grunde til at blive fan af Samsung nyeste ’Fan Edition’, for selvom S21 FE kan lyde som sidste års model, er det altså årets smartphones-kup fra Samsung.

Annonce

DHI A/S

Software Developer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Head of Digital Trust & Security

Københavnsområdet

Jyske Bank

IT Category Manager

Midtjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks