Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon / Niels de Boissezon)

Test: Samsungs S22 Ultra er den vildeste Android-telefon, du kan få – og så er den lidt af en skuffelse

Det kunne have været så godt. Samsungs nye topmobil Galaxy S22 Ultra havde kurs mod stjernerne - men så indtraf skuffelsen.

Det bliver ikke bedre. Det bliver ikke vildere. Der er ikke det, som du ikke kan med Samsungs nye fører-telefon.

Mobilen hedder S22 Ultra, og den gemmer på nærmest alt, hvad man kan forstille sig, en toptelefon skal huse.

Frodig kæmpeskærm? Check. Lynhurtig processor? Check. Overflod af kameramuligheder? Check. Vilde og småskøre features såsom en indbygget pen? Også check.

Der er ikke det, du ikke får med i Samsungs nye ultra-telefon. Men det er desværre slet ingen garanti for, at det er telefonen for dig.

Forklaring følger.

Hersker-størrelse

Samsungs ubermobil er opsat på at gøre opmærksom på sig selv, og det gør den først og fremmest ved at fylde godt i landskabet (det gør telefoner, når de har et 6,8” display) og efterfølgende ved at diske op med et nydeligt ydre i glas og metal.

Hvad man ikke lige vil opdage, før uheldet er ude, er, at telefonen ifølge Samsung skulle være lavet af uhyre stærk aluminiumslegering, mens glasset er det stærkeste, som Gorilla Glass har skabt til dato. Og så er telefonen – inklusive den indbyggede pen - IP68-certificeret, hvilket betyder, at begge kan tåle støv og et eventuelt dyp.

Udseende på mobilen skiller sig dog fra den øvrige S-serie ved at droppe de afrundede hjørner og bløde former til fordel for relativt skarpe kanter, der ikke gør den nær så behagelig at holde.

Det er samme kritik, man kunne rette mod den hedengangne Note-serie, som også vragede de bløde former til fordel for et mere kantet og maskulint udtryk.

Ergonomien forværres samtidig af, at Samsungs topmobil er bredere, tykkere og tungere end 2020-modelen Note 20 Ultra, til trods for, at denne havde en større 6,9 tommer skærm at byde på.

Vidunderskærm

Er der en disciplin, som Samsung mestrer, så er det at fremstille spillevende skærme.

De har lige siden OLED-teknologiens indtog for et dusin år siden rykket ved grænserne for, hvor lysstærk, farverig, skarp og konstrastfyldt en mobilskærm kan være.

S22 Ultra er selvfølgelig ikke nogen undtagelse med tårnhøj kontrast og lysstyrke og perfekte afstemte farver. Samtidig er du sikret, at udsynet ikke hakker det mindste, da skærmen opdateres med 120 Hz – hvis ellers processoren kan følge med.

Når det er sagt, er skærmteknologien her ved at være så fremskreden, at man kun svært kan øjne forskellen mellem denne her og sidste års topmodel. Faktisk kan jeg nærmest ikke se forskel.

Det samme gælder på lydfronten, hvor højttalerne gør en god figur, uden på nogen måde at hæve sig over sidste års model.

Skuffende sydkoreansk kraftværk

I Android-verdenen har det nærmest altid været enten Samsung eller amerikanske Qualcomm, der har leveret regnekræfter til de fikse telefoner. (Med Huaweis som en parates, indtil selskabet blev forvist adgang til Googles app-butik).

I Samsungs toptelefoner har man dog altid spillet på to heste. I særligt de amerikanske markeder leverer Qualcomm kræfterne, mens i flere øvrige markeder, heriblandt det danske, får man selskabets egenudviklede Exynos 2200 processor ombord i stedet for en Snapdragon 8 Gen 1.

Det har typisk været et fedt, om det var den ene eller den anden, der blev leveret, da de performancemæssigt har været ganske sammenlignelige.

Med Exynos 2200 synes Samsung dog at tabe pusten i forhold til den amerikanske model, som den konsekvent scorer væsentligt lavere end, erfarer entusiastmediet XDA. Faktisk lander den performance-mæssigt i samme liga som Qualcomms top-processor fra sidste år.

I spil klarer den sig lidt bedre, men her udfordres den i stedet af en tendens til at neddrosle frekvensen på grund af varmen. Alt imens standby-tid er middelmådig – hvilket er uimponerende, når nu der er et kæmpe 5.000 mAh batteri at rutte med.

Driftstiden er til gengæld fin, så længe telefonen holdes i brug. Altså er der en del video-streaming til gode i den her.

Opladningen tager ikke alverden, om end jeg ikke kan se nogen gevinst i at benytte en 45 watts oplader fremfor en 25 watts ditto, en feature som Samsungs nye fyrstemobil ellers skulle understøtte.

I mellemtiden er andre producenter begyndt at understøtte 150 watts opladere, så mobilens tank kan ræse fra 0 til 100 procent på bare et kvarter, som netmediet The Verge [url= https://www.theverge.com/2022/2/28/22950729/150w-supervooc-charging-oneplus-q2-2022-10-pro-global-launch-date]skriver[/url].

Skræddersy din mobil

Selvom Samsung ikke rigtig har rykket sig stort på hardware-fronten, er det faktisk lidt mere spændende at se, hvordan Samsung har taget Android til sig.

Udgangspunktet her er Android 12 men altså med Samsungs fintunede interface døbt ’One UI’, her serveret i version 4.1.

Overordnet set skal Samsung have ros for gradvist at rykke tættere på originalen fra Google. Der stræbes efter at gøre tingene enklere, og det er lykkedes langt hen ad vejen. Måske lige med undtagelse af et par uheldige dansk-oversættelser i selve interfacen – men det er Samsung ikke ene om at have i Android-land.

Samsung lægger samtidig op til, at interfacet kan skræddersys i stor sil, hvorfor man med al sandsynlighed får tingene serveret præcis, som man vil have dem.

Når Samsung tilmed garanterer hele fire store opdateringer, bliver mobilen nærmest lige så fremtidssikret, som hvis man havde købt den af Google selv.

Nota bene

Når nu Samsung skuffer på processor-fronten, kan man i stedet se til en anden feature ved telefonen, som gør den ganske unik: Den indbyggede pen.

Den er endnu en gang en fin lille tilføjelse, som dog mest vil tale til en begrænset gruppe af brugere. Navnlig Note-brugerne, som nu endelig har en opdatering til deres aldrende Note-telefoner.

De kan glæde sig over, at den snedige S-pen igen kan forvandle deres telefoner til en fin lille tegneplade eller en digital notesblok. Nu kommer der endda (tvivlsomme) lydeffekter på, når du skribler. Disse kan heldigvis slås fra.

Selve notesfunktionerne er dog ikke rigtig revideret i forhold til dengang, sidste Note udkom. Den nuværende værktøjskasse er dog fortsat ikke dum med rige muligheder for at tage noter, skrive ovenpå skærmudklip, mulighed for at lave sjove tegnede animationer og meget mere.

Og så kan S pen igen fungere som fjernbetjening til telefonen, for eksempel som fjernudløser til kameraet.

Fotografisk stilstand

Bag på mobilen kigger i alt fem moduler på en, hvoraf de fire leverer henholdsvis ultra-vidvinkel, normaloptik, samt 3x telezoom og 10x telezoom. Det ene af kameraerne leverer endda afsindige 108 megapixels - om end de som standard sættes sammen til 12 megapixels.

Men du får altså en hel park af objektiver til forskellige behov. Det er dog den samme pakke, som man fik med i sidste års model, men altså serveret sammen med revideret software.

Rent fotografisk er resultaterne dog meget lig sidste års model. I dagslys er de nærmest ens, mens der tages lidt bedre fotos og bedre videoer om natten, når lyset er begrænset.

Med S22-kollektionen giver Samsung nu brugerne mulighed for at være mere kreative med særligt videooptagelserne. Alene udvalget af formater er imponerende med mulighed for alt fra HDR-farver til 8K-opløsning. Det er dog kun det primære kamera, der leverer de rigtig gode resultater.

Sammenlignet med Apples iPhone 13 Pro er resultaterne sammenlignelige til trods for, at Samsung på papiret skulle være langt overlegen. Samsung S22 Ultra er dog lidt bedre til at komme tættere på, mens iPhone 13 Pro leverer bedre resultater, når lysene slukkes.

Andensortering med luksus-prisskilt

Når du smed penge efter Samsungs toptelefon, plejede det at garantere, at du fik noget af det bedste, som mobilmarkedet overhovedet har at byde på.

Jeg må ærgerligvis konstatere, at det ikke længere er tilfældet og det er ene og alene Samsungs skyld, da selskabet synes at have tabt pusten i mobilchip-udviklingen.

Det er en streg regning, at førertelefonen, som i øvrigt debuterer lige under de 10.000 kroner for en model med blot 128 gigabyte lager, mens en iPhone 13 Pro Max til samme pris har dobbelt så meget lagerplads at arbejde med.

Overprisen ville være til at sluge, hvis man ellers kunne prale af at have et teknologisk vidunder af en processor i maskinrummet, men desværre er den knap nok i stand til at hæve sig over sidste års topmodeller.

Den processor, som Samsung byder på i år, fremstår desværre som andensortering i forhold til det, som øvrige markeder får glæde af. Det er en skam.


Loading ikon