Tele2 får prygl af eget kundepanel

Tele2's nyoprettede kundepanel er uenig i teleselskabets afgørelser i mere end hver anden sag, viser de første syv sager. Tele2 erkender, at selskabet har haft for meget fokus på jura og abonnementsvilkår i stedet for at kigge på den menneskelige vinkel.

Tele2 må give fire kunder ret i en klage over teleselskabet, selvom Tele2 i første omgang afviste dem.

Det skyldes teleselskabets nyoprettede kundepanel, som har talt for første gang.

Konklusionen er klar: Kundernes klager har ikke været behandlet godt nok.

Kundepanelet består af fem Tele2-kunder, og markedsdirektør Thomas Nistrup er tilfreds med afgørelserne på trods af, at panelet kun har givet Tele2 medhold i to af de første syv sager.

Har haft paraderne oppe
- Der er så mange kunder, der snyder, så man har måske paraderne oppe, når kunderne kommer, hvor panelet kigger mere fornuftigt på det. Vi må acceptere, at vi får kritik og tage den til os og naturligvis lære af den, siger han.

Et eksempel er en kvinde, der måtte vente på sit nye SIM-kort fra Tele2 og i mellemtiden fik at vide af en anden Tele2-sælger, at hun blot skulle oprette et nyt abonnement.

Da hun så modtog to fakturaer, krævede Tele2, at hun skulle betale for begge abonnementer.

En klage til Tele2 hjalp ikke, og kvinden indbragte sagen for kundepanelet, som mener, at hun har handlet i god tro og derfor skal krediteres.

- Kundeservicen i branchen har været for dårlig. Vi kigger i paragraffer og abonnementsvilkår, når vi afgør ting, hvor panelet mere kigger på de menneskelige ting, erkender Thomas Nistrup.

Tele2 oprettede kundepanelet i august, efter selskabet i lang tid havde været gennem vridemøllen for at bruge overivrige gadesælgere til at sælge sine telefonabonnementer.

Otte sager på to måneder

Ud fra 500 ansøgninger udtrak Tele2 i sidste måned fem deltagere, to yngre mænd og tre kvinder mellem 46 og 60.

De skal i et halvt år behandle klager over Tele2, før fem nye medlemmer kommer til, og betalingen til hvert medlem er 2.000 kroner om måneden.

Thomas Nistrup afviser, at kundepanelet blot er et marketingtiltag for at rette op på Tele2's blakkede ry.

- Nu ligger vi temmelig mange kræfter i det her, så det er ikke bare marketing. Når vi har fået de her afgørelser, så ændrer vi også tingene bagefter. Så det er for at blive bedre, siger han.

Kundepanelet har haft otte sager i de første to måneder, og Thomas Nistrup tør endnu ikke gætte på, hvor mange sager der kommer fremover.

Kunder, der ikke får medhold i sin klage til kundepanelet, har fortsat mulighed for at indklage sagen til det officielle Teleankenævn.

Relevante links

Afgørelserne fra Tele2's kundepanel

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S