Tæt på den afsindige Polestar 5 elbil: Her er et indblik i, hvordan elbiler vil få os til at måbe i fremtiden

Polestars 'precept' elbilskoncept giver os rigtig mange gode grunde til at glæde sig til Polestar 5 kommer.

Artikel top billede

Polestar har på relativ kort tid fået etableret sig som et af de nye bilmærker, som man bør følge tæt.

Nuvel, en Polestar vækker ikke samme anerkendende blikke blandt bilentusiaster som en BMW eller en Mercedes, og hos teknologi-entusiaster er det svært at pille ved Teslas omdømme derude.

Men Polestar synes at have et ikke uinteressant miks af tradition og fornyelse, som en spin-off af svenske Volvo, krydret af en teknologisk vitaminindsprøjtning fra moderselskabet Geely og en omsiggribende integration af Googles automotive software.

Resultatet er lovende, som den er inkarneret i selskabets Precept koncept-bil, som netop er kommet til Danmark i denne uge og hvor den viser, hvordan selskabets afsindige Polestar 5 vil opføre sig.

Fra en uskyldig tid

Det skal bemærkes, at konceptbilen Precept i øvrig er langt fra ny.

Den blev der løftet sløret for allerede tilbage i februar 2020 – blot få dage inden at corona-virussen udviklede sig til en global plage.

Modsat os andre, der har været coronakrisen igennem, synes den ikke at have fået en eneste rynke i mellemtiden.

Precept formår at videreføre de tunge og solide designlinjer fra Volvo-tiden, men trækker dem yderligere op, så karrosseriet fremstår som strakt ud over bilens skelet.

Samtidig ynder Polestar tydeligvis at tegne nogle af stregerne op, tydeligt eksemplificeret med hæklinjen, som er trukket af en rød LED-linje, der fungerer som baglygte.

Dimensionsmæssigt er vi i liga med Tesla Model S eller Mercedes EQS – altså oppe i den fuldvoksne direktørklasse.

Precpet virker ganske flad og lang – og så har den, som en konceptbil oftest har, ganske upraktiske selvmordsdøre bagpå, som vi med høj sandsynlighed ikke får at se i Polestar 5 produktionsmodellen. De små kamera-vinger i stedet for klassiske sidespejle er nok også en detalje, som vil springes over.

Enkelte steder er der dog taget dristige valg, eksempelvis ved helt at skrotte bagruden.

I stedet får føreren et live-kamerafeed at se i bakspejlet. Det giver så til gengæld plads til et enormt panorama-vindue ud over kabinen, som strækker sig til langt op over hovedet på bagsædepassagererne.

Der hvor bagruden skulle være, vil soltaget i stedet kunne køres helt tilbage.

En genanvendt fremtid

Inde i konceptbilen er der genbrugsmaterialer nærmest lige meget hvor man kigger hen. Det bemærker man bare ikke, når man ser på det, for den genanvendte plast fra fiskenet og plastikflasker er effektivt omstøbt eller flettet til kabinens nye materialer, der ser ud som nye.

I hvilket omfang de vil blive genanvendt i samme grad i den endelige produktion, må vi vente og se, men på den front er den nuværende Polestar 2 allerede godt med.

Er det tilfældet, er den grønne og genanvendte fremtid dog lys, for alt virker ualmindeligt lækkert og lyst ombord.

Sædeanordningen med fire sæder er også tvivlsom, men uanset om der skal side to eller tre sæder bagpå, vil det være et rummeligt og lækkert sted at sidde, for selvom her er en skrående taglinje, er der godt med plads til selv de højeste.

Supersportvogns-egenskaber

Hvad der vil gibbe i de kommende Polestar 5 brugere, vil med al sandsynlighed blive, når ’gas’pedalen trykkes i bund og de lovede 880 hestekræfter aktiveres.

Med den slags power fordelt på alle fire hjul, bør det kunne give et sug i maven og muligvis et klip eller to i kørekortet.

Med monumentale 900 Nm at tage af, vil den bedrift også kunne gentages ved nærmest enhver hastighed.

Et interessant træk ved bilen er, at den er bygget omkring et særligt aluminiumschassis, som integrerer batteriet og giver både lethed og ekstrem stivhed til bilen. Her lover Polestar intet mindre end supersportsvogn-lignende stivhed, hvilket sammen med de mange muskler lover godt for køreegenskaberne.

Ny teknik

Mens Polestar endnu ikke kan røbe en masse detaljer omkring batterikapaciteter og evner, er platformen dog en ny en af slagsen, som skulle være god for omtrent 600 kilometer mellem stikkontakterne og som samtidig byder på et 800 volts-kredsløb.

Hos andre bilmærker kvitteres den slags med ladehastigheder over 250 kW, hvilket bør minimere tiden ved lynladestanderen på farten til 10 eller 20 minutter.

Ovenover kabinen kan man ane en strømlinet boks, der gemmer på radarer af forskellige slags til at sanse, hvordan trafikken omkring og foran ser ud.

På den selvkørende front loves nu deciderede selvkørende evner, som gør, at du under de rette omstændigheder kan have hænderne af rattet og øjnene af vejen i længere tid, når du kører på motorvejen.

Pris på herligheden

Inden du hiver kreditkortet op af lommen, skal du vide, at der går en rum tid, før du kan få fingrer i og endsige bestille bilen.

Polestar sigter nemlig først efter at være klar med sin elegante superbil en gang i 2026. Prisen er også en flydende størrelse indtil videre, men som en oplagt konkurrent til Teslas Model S eller Mercedes EQS, vil det overraske, hvis du skal et godt stykke over millionen, måske endda to, for at få en veludstyret Polestar 5 at trille rundt i.

Indtil da skal Polestar lige have lanceret to øvrige modeller, Model 3 og Model 4, hvor førstnævnte allerede står til at blive offentliggjort den 7. oktober 2022.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S