Fredagens aviser om it

Advokat udstilles på nettet i et år. Ny chef til CSC Airline Solutions. Studerende lukker spin-hjemmeside. Offentlige it-indkøb går til udlandet. Lov mod skattehul blev TDC's triumfkort. It-selskab skifter chef ud efter få måneder.

Advokat udstilles på nettet i et år

Advokatnævnet har af Datatilsynet fået lov til at offentliggøre navnene på de advokater, der gentagne gange har handlet i strid med god advokatskik, på nævnets hjemmeside. Den første advokat er nu blevet ført på listen, hvor hans navn vil florere i et år. Det drejer sig om advokat Kim Steen fra Fakse, der har fået en bøde på 20.000 kroner for "tilsidesættelse af god advokatskik". (Berlingske Tidende)

Ny chef til CSC Airline Solutions

CSC har udnævnt tyskfødte Frank Heitmann til ny chef for CSC Airline Solutions - det tidligere Scandinavian IT Group. Han overtager chefposten 1. marts efter Morten Søgaard, der har sagt sin stilling op. Frank Heitmann har siddet i CSC's nordiske direktion i fire år og har selv ansøgt om jobbet. (Berlingske Tidende)

Studerende lukker spin-hjemmeside

Efter blot to dages jagt på politiske fordrejninger og manipulationer lukker og slukker hjemmesiden spinkontrol.dk. Det sker efter det er kommet frem, at professor på RUC, Bent Greve, er blevet fjernet fra hjemmesidens ekspertpanel, fordi han selv stiller op til Folketingsvalget for Socialdemokratiet. Redaktør Simon Lund-Jensen siger, at interessen for hjemmesiden er kommet bag på ham, og at de tre studerende bag hjemmesiden ikke vil påtage sig det store ansvar. (Politiken)

Offentlige it-indkøb går til udlandet
Tænketanken Center for Digital Forvaltning peger på, at næsten 70 procent af de mere end 11 milliarder kroner, som det offentlige årligt investerer i it, går til it-firmaer på udenlandske hænder. Dermed risikerer Danmark at gå glip af de højteknologiske gevinster, som pengene ellers skulle bidrage til, mener centeret, der foreslår, at staten investerer målrettet i forsknings- og udviklingscentre inden for digital forvaltning. Der findes kun få rent danske leverandører - nemlig NNIT, Topnordic og KMD. Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør i KMD, mener ikke, at der er tale om hjerneflugt til udlandet. Han mener, at ni ud af 10 offentlige ordrer går til aktører i Danmark. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Lov mod skattehul blev TDC's triumfkort
En lov, der ville have ramt TDC, blev istedet selskabets triumfkort mod skattemyndighederne i dets stræben efter at få et kunstigt skattefradrag i milliardklassen. Daværende skatteminister Frode Sørensens (S) lovforslag fra 2001 gjorde det klart, at der måtte være et hul i loven. Alligevel skrottede hans efterfølger Svend Erik Hovmand (V) loven. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

It-selskab skifter chef ud efter få måneder
It-selskabet Tpack i Ballerup uden for København skifter sin administrerende direktør Lars Rønn ud efter han har stået i spidsen for virksomheden i blot få måneder. Han bliver erstattet af Peter Vierick, der tidligere har været topchef for den danske afdeling af Tellabs, som deler adresse med Tpack og er en af selskabets hovedaktionærer. Lars Rønn kom til Tpack fra NKT Integration i september. (Erhvervsbladet)

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

SAP Business Intelligence teknisk udvikler til Cyberdivisionen i Ballerup

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ingeniør til taktiske netværksradioer i Kommunikationssektionen

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank