TDC tvinges til superbredbånd fra Cybercity

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> Opdateret:</b> IT- og Telestyrelsen tvinger TDC til at lade Cybercity indføre teknologien VDSL, som giver danskerne internethastigheder på op til 50 megabit i sekundet. TDC har hidtil afvist, fordi selskabet mener, at VDSL vil forstyrre en anden teknologi, som TDC selv planlægger at lancere.

En klar afgørelse fra IT- og Telestyrelsen betyder, at Cybercity kan gå videre med bredbåndsteknologien VDSL, som giver mulighed for hastigheder op til 50 megabit i sekundet.

TDC har hidtil nægtet at give Cybercity adgang til VDSL på det rå kobber, som det tidligere telemonopol ejer.

Begrundelsen for afvisningen er, at VDSL ikke kan eksistere samtidig med bredbåndsteknologierne ADSL2 og ADSL2+, som TDC selv vil tage i brug.

Den begrundelse skydes ned af IT- og Telestyrelsen, som i en ny afgørelse mener, at moderne udstyr gør det muligt for de to teknologier at dele rå kobber, uden at de forstyrrer hinanden.

Går uden om TDC

Cybercitys udviklingsdirektør, Jesper Hansen, er glad for afgørelsen, og ifølge ham vil Cybercity fremover gå direkte til IT- og Telestyrelsen i stedet for at gå ind i "langstrakte og nyttesløse" forhandlinger med TDC.

xDSL-teknologier

- ADSL: Asymmetric Digital Subscriber Line kan leveres med båndbredde på op til 8 megabit i sekundet i downstream og 768 kilobit i sekundet i upstream.

- ADSL2: Anvender samme frekvensspektrum som ADSL, men ADSL2 down-/upstream kan gå op til 15/1,5 megabit i sekundet.

- ADSL2+: Anvender et udvidet frekvensspektrum i forhold til ADSL2, hvorfor downstream er blevet fordoblet til 25,4 megabit i sekundet.

- VDSL: Very high Digital Subscriber Line kan levere symmetrisk (tovejs) bredbånd med op til 20-25 megabit i sekundet og asymmetrisk (envejs) med op til 50 megabit i sekundet downstream.

Kilde: Cybercity

- Vi er naturligvis tilfredse med afgørelsen fra IT- og Telestyrelsen, men finder det ikke rimeligt, at TDC udnytter sit ejerskab af det rå kobber til gang på gang at forhindre eller forsinke konkurrenternes bredbåndsplaner på den ene eller anden måde, udtaler han i en pressemeddelelse.

Cybercity peger især på, at det i en række andre europæiske lande, herunder Sverige, Norge og Belgien, er muligt for både VDSL og andre ADSL-teknologier at fungere sammen.

Selskabet mener derfor, at TDC alene har haft til formål at udskyde Cybercitys planer for VDSL, indtil TDC selv var klar til at lancere produktet.

TDC har dog afvist den påstand.

Tvinges til forhandling

Nu tvinges teleselskabet til forhandlingsbordet, hvor det sammen med Cybercity skal finde ud af, hvordan de eksisterende aftaler kan ændres, så der gives adgang til VDSL.

IT- og Telestyrelsen skriver dog i sin afgørelse, at TDC efter omstændighederne kan afvise VDSL i konkrete tilfælde, hvor TDC kan påvise, at ADSL2+ og VDSL vil forstyrre hinanden.

Den tråd griber TDC's vicedirektør Jens Hauge fat i som begrundelse for, at TDC fortsat vil afvise Cybercitys ønske om VDSL, hvis konkrete forhandlinger viser, at det kan give tekniske problemer.

- Vi føler et stærkt ansvar for, at nettet kan fungere, hvad enten det er vores egne eller andre kunder. Vi vil ikke acceptere teknologi i nettet, som giver problemer for nogen, siger Jens Hauge.

Teknologivalg

Ifølge ham er der behov for et teknologivalg mellem enten ADSL2+ eller VDSL for at få størst mulig effektivitet i nettet.

Hos Cybercity forventer udviklingsdirektør Jesper Hansen dog, at de to selskaber hurtigt vil finde frem til en løsning.

- Man har fundet en løsning på det her i Norge og Sverige, så jeg er sikker på, at man også finder en løsning herhjemme. Jeg forventer ikke, at der opstår problemer, som ikke allerede har været diskuteret, siger han.

Jesper Hansen håber, at Cybercity allerede inden sommer vil være klar med VDSL til kunderne. Som udgangspunkt ser han VDSL som et tilbud til erhvervslivet, mens teknologien ADSL2+ vil blive brugt til privatkunderne.

Cybercity indgik i efteråret 2004 en aftale med den franske teleudstyrsproducent Alcatel, som skal levere udstyr til bredbåndsteknologierne ADSL2, ADSL2+ og VDSL.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Chef for SAP-forretningsspecialister

Københavnsområdet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Teamkoordinator søges til platformsteam hos Koncern It i Udlændingestyrelsen

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems