Torsdagens aviser om it

Internetmægler har store vækstplaner. Telia fyrer 300 i Danmark i dag. Nokia utilfreds med dansk 3G-nøl. Druknede mobiltelefoner kan reddes. Nettet skaber hobby-klubber.

Internetmægler har store vækstplaner

Den svenske internetmægler Nordnet er gået fra en 35. plads på listen over mæglere med størst omsætning på Københavns Fondsbørs i januar 2002 til en plads i top 10. På antallet af handler er Nordnet med 7,2 procent kun overgået af Danske Bank og Nordea, mens den mindre danske konkurrent E-Trade cirka har det halve antal. "Først havde vi et mål om at blive størst i Danmark, og det nåede vi nærmest med det samme, så nu er målet at få 10 procent af alle handlerne i Danmark," siger Nordnets danske mæglerchef, Max Gandrup. (Berlingske Tidende)

Telia fyrer 300 i Danmark i dag

Telia er torsdag klar til at sætte navn på de 300 medarbejdere, som skal forlade virksomheden efter fusionen med konkurrenten Orange. Godt ti medarbejdere har selv sagt op, fordi Telia Mobile snart flytter fra Taastrup vest for København til Oranges tidligere hovedkvarter på Amager. De fyrede får et par måneders ekstra løn. (Berlingske Tidende)

Nokia utilfreds med dansk 3G-nøl

Den finske mobilproducent Nokia er utilfreds med, at både Telia og TDC nøler med at tilbyde 3G-telefoni til deres kunder, selvom selskaberne har haft netværk klar siden nytår. "Vi ser gerne, at der snart kommer skub i det danske 3G-marked," siger Sigurd Leth, salgschef i Nokias multimediedivision med ansvar for Skandinavien, Island og Baltikum. Han roser til gengæld mobilselskabet 3, der med over 100.000 kunder er det eneste selskab, som tilbyder 3G til danskerne. (Jyllands-Posten)

Druknede mobiltelefoner kan reddes

Ved fugtskader på mobiltelefonen bortfalder garantien og autoriserede værksteder nægter at reparere den. Der er til gengæld hjælp at hente hos de mange mindre uautoriserede værksteder, der er dukket op, specielt i hovedstadsområdet. En af dem er Chronograph, som får seks til otte fugtskadede mobiler ind hver dag og kan redde omkring 80 procent. "Det er ren politik," siger ejer René Sejersen om, at autoriserede værksteder ikke kan reparere fugtskaderne. (Jyllands-Posten)

Nettet skaber hobbyklubber

Internettet har gjort det nemme at finde ligesindede fra hele landet, og flere voksne danskere finder nu sammen om fælles interesser som modeltog, racerbaner, dukkehuse og glansbilleder via hjemmesider. Sådan lyder meldingen i hobbybutikkerne, selvom der ingen statistikker findes over antallet af små hobbyklubber. "Folk er blevet meget bedre til at organisere sig. Lige så snart der er fire med samme interesse, danner de en klub," siger Lars Pedersen, der er bestyrer af IC Communications, som sælger model- og hobby-udstyr. (Børsen)

Annonce

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

IT-arkitekt til CPR – vær med til at sikre og udvikle et af Danmarks mest centrale registre

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Senior Platform/System Engineer

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems