Teknisk fejl skaber bøvl for netbank-kunder

En teknisk fejl i forbindelse med en mindre opgradering har kastet grus i maskinen for kunderne i flere af de 79 banker og sparekasser, der hører under Sparekassernes Data Center. Fejlen kommer kun halvanden måned efter, at et alvorligt it-nedbrud lammede betjeningen af bankernes kunder.

En teknisk fejl i en pakke med en række mindre ændringer har blokeret for den direkte bank-adgang for en stribe kunder i de 79 mindre banker og sparekasser, der har købt en ny Portalbank-løsning fra Sparekassernes Data Center (SDC).

En lang række kunder i de 79 banker og sparekasser har ifølge flere kunder, som Computerworld Online har talt med, ikke kunnet komme ind på deres netbank det meste af tirsdagen, hvor de har haft problemer med at logge på.

Fejlen kommer halvanden måned efter, at et alvorligt nedbrud i en central database gav store problemer.

Direktør i SDC Udvikling, Erik Jakobsen, afviser denne gang, at der har været tale om et nedbrud.

Dobbeltklik
I stedet skyldes problemerne en teknisk fejl, der har gjort, at kunderne er blevet smidt af, hvis de har dobbeltklikket hurtigt på knappen, når de er logget på.

Fejlen er opstået i forbindelse med en række mindre tekniske ændringer, som SDC har indføjet i systemet natten mellem mandag og tirsdag.

- Systemet er ellers testet godt igennem af vores testere, der jo selv logger ind og gennemtester. Men de har altså især fokuseret på systemets funktioner og ikke på selve logon-billedet. Mange kunder er hurtige på trykknappen, og så er de blevet smidt af, siger Erik Jakobsen.

Siden tirsdag morgen har it-folk hos SDC - der sammen med BEC og Bankdata drifter it for alle de mindre banker og sparekasser herhjemme - ligget vandret for at finde fejlen.

Det lykkedes først tirsdag eftermiddag - måske fordi man ikke som det første leder efter de simple ting, når der er problemer med et relativt kompliceret system som et netbank-system, mener Erik Jakobsen.

- Det er selvfølgeligt kedeligt, når sådan noget sker, siger han.

Falder tilbage på tidligere system

SDC har nu ladet systemet falde tilbage på den version, der kørte indtil opgraderingen i nat. Det har løst problemerne, meddeler selskabet.

Selv vurderer Erik Jakobsen, at SDC's kunder ikke kan mærke forskel på Portalbank-versionen før og efter opgraderingen, som han sammenligner med en bil, der får skiftet olie, hvilket får den til at køre bedre, selv om den sagtens kan køre godt uden at få skiftet olien.

SDC registrerer først kundetrafik, når den enkelte bankkunde er kommet inden for i systemet og har derfor ingen opgørelse over, hvor mange kunder, der er blevet berørt af fejlen.

Selskabet regner med at have fundet selve den tekniske fejl inden for den kommende tid, hvorefter opgraderingerne vil blive gennemført.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job