Elektroniske indkøb er blevet hverdag i danske kommuner.
98 procent køber ind på internettet dagligt, ugentligt eller månedligt, fremgår det af en stor spørgeskemaundersøgelse foretaget af Handelshøjskolen i København, CBS.
En tredjedel bestiller varer og tjenester dagligt, halvdelen ugentligt.
Imidlertid tyder intet på, at kommunerne over tid forsøger at udnytte stordriftsfordelene ved e-indkøb.
Bedre rutiner trækker
Og besparelser ligger langt nede på listen, når man spørger om drivkraften bag de flittige e-indkøb. Den væsentligste er muligheden for bedre arbejdsrutiner.
Sammenlignet med tilsvarende undersøgelser for to og fire år siden er der tale om en markant stigning i de kommunale e-indkøb.
Ifølge professor Kim Viborg Andersen fra CBS er en væsentlig forklaring, at der nu er mange forskellige e-handels-muligheder, hvor man tidligere var henvist til enkelte offentlige indkøbsportaler.
? Tidligere blev kommunerne klandret for ikke at e-handle tilstrækkeligt. Nu kan man overveje, om det er blevet for meget. Om det overhovedet er en fordel, at de sidder hver dag og bruger tid på at søge information og købe ind på nettet. Der må være grænser for, hvor meget tid man skal bruge på det, siger Kim Viborg Andersen.
Han peger også på, at mens e-indkøbene nok er hyppige, er volumen utroligt lav.
Mange e-indkøb små gør altså ikke nogen stor å. Værdien af e-indkøbene estimeres til bare en enkelt procent af de kommunale indkøbsbudgetter. Tilsvarende er bare tre procent af kommunernes leverandører e-leverandører.
Professoren nævner, at stordriftsfordele modarbejdes af bestræbelserne på at få decentraliseret budgetansvaret helt ud i de enkelte institutioner.
Små kommuner sakker bagud
Mangel på incitamenter til at høste besparelser kan også være en del af forklaringen på, at det ikke er nogen betydelig drivkraft for e-indkøb, påpeger han.
Undersøgelsen er foretaget to gange tidligere for henholdsvis to og fire år siden. Mens de små kommuner for to år siden førte stærkt an med e-indkøb, er de nu blevet overhalet af de store og mellemstore.
? Sidst fandt vi, at de små udnyttede mulighederne markant bedst. Nu er billedet vendt. Måske har de store kommuner mere træge organisationer og har derfor været længere om at komme i gang, lyder forklaringen fra Kim Viborg Andersen.
Han tilføjer, at elektroniske fakturaer ikke gør indkøb elektroniske. Det er et meget godt initiativ, men det har intet med elektroniske indkøb at gøre.
En tilsvarende undersøgelse er i øvrigt foretaget i Norge. I en sammenligning klarer de danske kommuner sig rigtig godt. Heraf fremgår det, at de norske kommuner, hvad e-indkøb angår, befinder sig på niveau med de danske for to år siden.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld.
