Torsdagens aviser om it

Politiet efterforsker antisemitisk hjemmeside. Stor vækst i digitale fotofremkaldelser. Dansk it-projekt til 190 mio. risikerer lukning. Kryptering skal standse datatyve.

Politiet efterforsker antisemitisk hjemmeside

En antisemitisk hjemmeside på nettet er kommet i søgelyset hos Københavns Politi, som undersøger om persondataloven overtrådt, fordi siden indeholdt et omfattende billedkartotek over kendte danske jøder. Siden mosaisk.com er nu nedlagt, og det har ikke været muligt for politiet at opspore bagmanden, da siden holdt til på en amerikansk server. "Selv om hjemmesiden rent teknisk er i udlandet, så kan du godt overtræde den danske persondatalov, hvis du sidder i Danmark og styrer den," siger Per Larsen, chefkriminalinspektør ved Københavns Politi. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Stor vækst i digitale fotofremkaldelser

Det danske marked for fremkaldelse af digitale fotos steg med 180 procent til cirka 43 millioner print på landsplan i 2004. Tre fjerdedele fremkaldes på få, store industrilaboratorier, hvor tyskejede Cewe Color Danmark er en af dem. "Hos os er den analoge billedproduktion faldet med 15-20 procent, og den digitale produktion har mere end opvejet den nedgang. Væksten vil fortsætte," siger direktør Peter Stegger. Digitale billeder står for 25 procent af det danske printmarked, og 95 procent af solgte kameraer i 2004 var digitale. Også Merlin og Dansk Supermarked melder om en eksplosiv udvikling i antallet digitale fotos, der indleveres eller sendes via nettet til fremkaldelse. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Dansk it-projekt til 190 mio. risikerer lukning

Danmarks potentielt største e-handelsplads, ATP's Folkebørsen, står sandsynligvis til lukning, hvis politikerne vælger at afskaffe den Særlige Pensionsordning (SP). Det har kostet 190 millioner kroner at ændre SP og opbygge Folkebørsen, som siden 1. januar har givet omkring 2,7 millioner danskere mulighed for at investere deres indestående eller flytte pengene til en anden pensionsopsparing via nettet. Politikerne suspenderede SP-ordningen med Forårspakken, ni måneder efter at de i 2003 havde vedtaget at skabe Folkebørsen. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Kryptering skal standse datatyve

Mikael Hertig, direktør for it-sikkerhedsfirmaet Nensome, mener, at kryptering af harddisken er den eneste måde at sikre data på, så andre ikke kan kigge med, når man forlader pc'en. Efter eget udsagn er det lykkedes ham at komme ind på en pc på under 20 sekunder. "Hvis først Windows er startet, kan man få adgang til alt. Derfor skal harddisken krypteres," siger Mikael Hertig. (Berlingske Tidende)

Annonce

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Chef for SAP-forretningsspecialister

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Teknisk IT-projektleder, der skaber fremdrift i PET

Københavnsområdet

Semler IT

IT Operations Specialist til Semler IT

Københavnsområdet

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Nordhavn

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S