Ny direktør skubber Mesh mod udlandet

Efter en spæd start, kapitalindsprøjtning og udskiftning af direktøren er Mesh-Technologies fra Odense, der udvikler software til klyngecomputere, ved at få skruen i vandet herhjemme. Nu vil selskabet ud på det udenlandske marked.

Efter en længere udviklingsfase og udskiftning af selskabets administrerende direktør har odensianske Mesh-Technologies nu de første produkter til forbedring af klyngecomputeres ydeevne på markedet.

Virksomheden skiftede i oktober ud på posten som administrerende direktør, hvor Søren Frandsen Nielsen afløste Allan Hansen, der har været med siden etableringen af virksomheden i 2003.

Målet for den nye administrerende direktør er at øge fokus på salget af virksomhedens løsninger.

- Efter en opstartsperiode med udvikling af vores produkter har vi i begyndelsen af året leveret løsninger til de første kunder, og den udvikling skal styrkes fremover, siger Søren Frandsen Nielsen.

Lille dansk marked

Mesh har blandt andet leveret løsninger til Risø, Novo Nordisk og til det teknologiske serviceinstitut DHI, der alle har behov for kraftig computer-regnekraft.

Med løsningerne fra Mesh har virksomhederne fået forenet ydeevne på en række almindelige computere, så de fungerer som et billigt alternativ til supercomputere.

I Danmark er behovet for Mesh-løsningernes kraftige regnekapacitet begrænset til forholdsvis få brancher inden for eksempelvis bioteknologi, vindmølleindustrien og finanssektoren.

- Vi er kommet godt fra start, men er en nichevirksomhed med et forholdsvis lille marked i Danmark. Som jeg ser det, skal vi derfor hurtigst mulig ud over landets grænser, men vi har endnu ikke besluttet efter hvilken model, det skal ske, siger Søren Frandsen Nielsen, der blandt andet er på udkig efter nye samarbejdspartnere.

Dansk venture-støtte

Mesh-Technologies er etableret i Odense i foråret 2003 af en gruppe tidligere it-studerende fra Odense Universitet.

Virksomheden er baseret på en videreudvikling af de tidligere studerendes softwareteknologi, der gør det muligt at bygge billige supercomputere med stor regnekraft.

Teknologien er blandt andet udviklet under opbygningen af de store superklynger, der er opstillet på Syddansk Universitet. Løsningernes såkaldt grid-teknologi gør det muligt at koble flere maskiner sammen i et højhastighedsnetværk og kan måle sig med store supercomputere i rå regnekraft.

Venturefonden Syddansk Venture har i opstartsfasen støttet Mesh-Technologies med et million-beløb, der har gjort det muligt at videreudvikle teknologien til de nuværende kommercielle løsninger.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems