Købsrygte: TDC køber Colt Telecom

Ifølge det schweiziske it-tidsskrift IT-Reseller er TDC på vej til at købe netværksudbyderen Colt Telecom, der på mange måder minder om Song Networks, som TDC købte sidste år. TDC har ingen kommentarer til rygterne.

TDC kan være på vej mod et nyt opkøb, der matcher Song Networks, som TDC købte sidste år.

Det schweiziske it-tidsskrift IT-Reseller skriver onsdag, at kilder tæt på TDC har oplyst, at TDC vil overtage Colt Telecom.

I Danmark sælger Colt Telecom tele- og datatrafik til store erhvervskunder via et 250 kilometer langt højhastighedsnetværk af optiske fiberkabler i Københavns-området.

Det danske netværk er koblet på Colt Telecoms internationale netværk, der strækker sig over 20.000 kilometer og forbinder tusinder af bygninger i 32 storbyer i 13 lande.

Over for Computerworld oplyser TDC, at selskabet ikke kommenterer på rygter og spekulationer.

Et eventuelt TDC-køb af Colt Telecom vil være overraskende, fordi analytikere ifølge schweiziske IT-Reseller forventede, at TDC efter købet af Song Networks ville tage den lidt med ro på opkøbsfronten.

Det senest offentliggjorte regnskab fortæller, at Colt Telecom i Danmark havde godt 40 ansatte og en omsætning på næsten 100 millioner kroner i 2003. Underskuddet lød på 50 millioner kroner efter et underskud på 290 millioner kroner i 2002.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Everllence

R&D Data Scientist

Københavnsområdet

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems