Storbank: TDC bliver snart købt

Den hollandske storbank ABN Arno Asset Management forventer, at TDC bliver opkøbt inden udgangen af næste år. Efter den seneste tid store opkøb i det europæiske telemarked, er mange af de store spillere nemlig på udkig efter nye opkøbsegnede selskaber. Og her er TDC oplagt, mener banken.

Inden længe vil det danske teleselskab TDC modtage et attraktivt købstilbud. Det vurderer analytiker i den hollandske storbank ABN Amro Asset Management, Phillipe Kiewiet de Jonge, ifølge avisen Wall Street Journal.

Han har derfor anbefalet sin egen bank at købe aktier i TDC samt en række andre europæiske teleselskaber.

Phillipe Kiewiet de Jonges vurdering kommer i kølvandet på den seneste tids opkøb i den europæiske telebranche, hvor blandt andre Cesky Telecom og Celtel har tiltrukket bud, der har været højere end forventet.

Opkøbsbølge ikke slut endnu

Opkøbene i telebranchen er næppe slut, vurderer den hollandske bank. Og TDC står lige for, hedder det.

- Jeg tror ikke, at TDC vil være eksistere ret længe, siger Phillipe Kiewiet de Jonge til Wall Street Journal med henvisning til, at TDC i givet fald vil blive opslugt af et andet selskab.

Han forventer desuden, at France Telecom og græske OTE snart vil købe minoritetsaktionærerne i Mobistar og Cosmote ud.

De kommende opkøb og den øgede interesse ligger blandt andet til grund for, at aktiekurserne i både TDC, Mobistar og Cosmote er steget markant i den seneste tid, mener han.

ABN Amro Asset Management mener, at den europæiske teleindustri for alvor er tilbage i sadlen efter flere års afmatning.

Investorerne forsøger at ride med på den positive effekt, som opkøbsbølgen har på aktiekurserne. Det er sammen med opkøbene et sikkert tegn på bedring, mener banken.

TDC overgik i 2004 sine egne forventninger med en stigning i omsætningen på 5,2 procent til 43,6 milliarder kroner. Selskabets driftsresultat (EBITDA) blev 12,4 milliarder kroner.

Specielt mobilområdet medvirkede til fremgang for TDC, idet salget i den danske mobilforretning steg med 27 procent i fjerde kvartal.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job