Erhvervslivet glæder sig over den nye regerings digitaliserings-løfter: Men særligt et område skuffer

Regeringsgrundlaget indeholder gode takter, men der plads til forbedringer til på enkelte områder, lyder det fra it-branchens brancheorganisationer.

Artikel top billede

(Foto: EUROPEAN UNION / Zucchi Enzo)

Det er glædeligt, at den nye SVM-regering i sit regeringsgrundlag fokuserer på øget brug af digitalisering til at løse en række centrale samfundsmæssige udfordringer.

Det mener brancheorganisationerne DI Digital og IT-Branchen, som dog på enkelte områder også efterlyser et højere ambitionsniveau.

“Først og fremmest er det helt enormt glædeligt at vi igen har et regeringsgrundlag, der adresserer og forholder sig til den digitale og teknologiske udvikling af vores samfund – det har vi manglet,” siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital – DI’s branchefællesskab for techvirksomheder, ifølge en meddelelse sendt til Computerworld.

Investeringer i sundheds-it

Rikke Hougaard Zeberg hæfter sig blandt ved, at der i regeringsgrundlaget er fokus på at bruge teknologi til styrke erhvervslivets konkurrenceevne, effektiviseringen af den offentlige sektor samt til at skabe fremskridt på klima, energi og sundhedsområdet.

På sundhedsområdet er der eksempelvis lagt op til, at der skal etableret en fond, som skal understøtte implementering af teknologi til reduktion af arbejdskraftudfordringer på sundhedsområdet, mens der også er lagt op til en styrkelse af det danske cyberforsvar.

Det er også initiativer, der bliver hilst velkommen hos IT-Branchen, hvor administrerende direktør Natasha Friis Saxberg ligesom sine kolleger hos DI Digital glæder sig over, at regeringen fokuserer på brugen af digitalisering til at løse samfundsmæssige problemer.

“Det viser, at regeringen har en forståelse for vigtigheden af at anvende digitale løsninger til at løfte regeringens væsentligste ambitioner, blandt andet indenfor vores fælles nationale forsvar og sundhedsområdet,” siger hun i en meddelelse til Computerworld.

Efterlyser digitalt kompetenceløft

Ikke desto mindre havde brancheorganisation håbet på, at den nye regering havde udvist et endnu højere digitalt ambitionsniveau.

Hos IT-Branchen er der blandt andet utilfredshed over, at der ikke bliver satser yderligere på et løfte især de unge danskeres digitale kompetencer.

“Det er skuffende, at regeringen ikke tager fat på agendaen om, hvordan vi klæder vores børn på med fremtidens kompetencer. Som digitalt vidensamfund bliver vi nødt til hele tiden at investere i danskernes kompetencer samtidig med, at vi skal sikre, at ingen bliver tabt i den digitale transformation, som Danmark gennemgår lige nu,” lyder det fra Natasha Friis Saxberg.

På trods af, at DI Digital ser gode takter i regeringsgrundlaget, så venter organisationen også med at lade champagnepropperne springe indtil, at ambitioner udmønter sig i håndgribelige initiativer.

“Vi synes det er et rigtig godt udgangspunkt, men når det er sagt, så mangler vi jo stadig at se hvad det her betyder i form af reelle initiativer og investeringer, og ej at forglemme den forhenværende regerings udkast til en digitaliseringsstrategi, der indeholder rigtig mange gode elementer, og som vi gerne ser leve videre under en ny regering,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network