Artikel top billede

(Foto: Screenshot / Rasmus Ferdinand Ginman)

MitID-overgang har kostet danske kommuner ekstraregning på op mod 100 millioner kroner

Danske kommuner har brugt så mange penge på at hjælpe borgere med det nye MitID, at nogle kommuner har været nødt til at spare på velfærden.

Det har langt fra været gnidningsfrit for landets kommuner at sikre og assistere borgerne med at komme over på MitID.

På landsplan har det kostet op mod 100 millioner kroner, vurderer Kommunernes Landsforening (KL) over for Avisen Danmark.

Det er penge, der blandt andet er gået til vikarer, overarbejdsbetaling, revision, kurser og oplæring, og som hos mange kommuner har været en ekstraordinær budgetpost, man ikke havde regnet med.

Avisen Danmark har spurgt samtlige kommuner om deres omkostninger i forbindelse med implementering af MitID.

Af 82 besvarelser står det klart, at hele 73 kommuner har haft udgifter udover det sædvandelige budget i Borgerservice.

Størst er ekstraregning hos Københavns og Aarhus Kommune med henholdsvis 9,4 og 6,3 millioner kroner brugt på MitID-overgangen.

Samtidig melder mange kommuner tilbage, at det var uklart, hvad opgaven egentlig ville indebære og kræve.

Pengene skal findes fra et andet område

Til Avisen Danmark siger Niels Jørgen Mau Pedersen, ekspert i kommunal økonomistyring og projektchef i det nationale forskningscenter for Velfærd, VIVE, at selvom 100 millioner kroner er et lille tal sammenlignet med budgettet for 98 kommuner har det betydning.

"Men det ændrer ikke på, at det kan være mange penge for den enkelte kommune, og konsekvensen er altid, at pengene jo så skal tages fra et andet område, det kan man ikke komme udenom," siger han.

Af økonomiaftalen for 2023 fik kommunerne samlet 11,1 millioner kroner i kompensation i forbindelse med MitID-implementeringen i 2022.

At der har været nok at se til med at hjælpe danskere med at få styr på MitID underbygges af, at mange simpelthen er af den overbevisning, at det ikke er en særlig god løsning.

I en undersøgelse fra Rambøll og Dansk IT svarer 26 procent af de adspurgte, at MitID er en dårlig løsning.

"Udrulningen af MitID kom dårligt fra start. Selvom alle danskere efter planen skulle være på MitID med udgangen af oktober, mangler 300.000-500.000 danske borgere i ind- og udland stadig at få nationens nye digital adgangskort," udtate Asger Højen Danielsen, senior manager hos Rambøll Consulting, i den forbindelse.

"Endnu værre er det, at en ganske stor gruppe, som har taget app’en i brug, ikke synes om den. Det er yderst uheldigt for en så central del af det digitale Danmark, som kan og skal være tilgængelig for alle danskere over 13 år."