Telenor Danmarks salg dykker

Telenor oplever tilbagegang for den samlede danske omsætning sammenlignet med året før.

Artikel top billede

(Foto: Telenor/PR)

Telenor offentliggør i dag resultatet af fjerde kvartal af 2022 samt sit samlede regnskab for hele året.

Selvom Telenors omsætning er gået frem med 36 millioner kroner i det fjerde kvartal af 2022 sammenlignet med tredje kvartal samme år, så oplever Telenor dog et fald på 12 millioner kroner på den samlede omsætning sammenlignet med samme tidspunkt året forinden.

I det sidste kvartal af 2022 leverede Telenors danske forretning en serviceomsætning på 688 millioner kroner og en samlet Ebitda-indtjening (indtjening før renter, skatter, afskrivninger og amortiseringer) på 248 millioner kroner.

Det svarer til en stigning på syv procent på begge omsætninger i forhold til samme periode sidste år.

Der er dog et fald på 13 millioner kroner i Ebitda-indtjening fra tredje til fjerde kvartal af 2022 og et lille fald på to millioner kroner i serviceomsætning fra det tredje til det fjerde kvartal af 2022.

"2022 har på mange måder været et ekstraordinært år, og derfor er jeg stolt af, at vi går ud af fjerde kvartal med vækst i serviceomsætningen og på bundlinjen. Trods udefrakommende udfordringer på flere fronter driver vi en sund forretning. Væksten er nødvendig for, at vi fortsat kan investere i blandt andet 5G, digitalisering og bæredygtighed," siger Lars Thomsen, som er administrerende direktør i Telenor.

Antal kunder stiger overordnet men falder fra tredje til fjerde kvartal

Antallet af Telenor-kunder ligger nu på samme niveau som ved udgangen af 2021 – cirka 1.646.000 millioner kunder.

Det er et fald på 5.000 kunder sammenlignet med tredje kvartal af 2022.

Antallet af internetkunder lander på 116.000 og er dermed steget med 2.000 på et år, men er samtidig et fald på 2.000 kunder fra tredje kvartal af 2022.

Telenor-koncernen favner ud over selskabet Telenor også over teleselskabet CBB Mobil, som begge opererer på koncernens telenetværk sammen med Telia.

I Danmark beskæftiger Telenor 1.100 ansatte og driver 40 butikker.

Nøgletal fra Telenor Danmark

Q4 2022

Q3 2022

Q4 2021

EBITDA-indtjening

DKK 248 mio.

DKK 261 mio.

DKK 232 mio.

Omsætning

DKK 1.057 mio.

DKK 1.021 mio.

DKK 1.069 mio.

Serviceomsætning

DKK 688 mio.

DKK 690 mio.

DKK 642 mio.

Mobilkunder

1.646.000

1.651.000

1.646.000

Bredbåndskunder

116.000

118.000

114.000

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

    Niko Phonekeo

    Norriq Danmark A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S