Ugen i tech: Ikea-højttaler er billigst af sin slags / Fornem plads til syv i Kias nye EV9 elbil / Samsung klar med prisvenlige A-telefoner

Ugen i tech:

Artikel top billede

(Foto: COPYRIGHTED / MARTIN INGER)

Ny Ikea-højttaler er ultrabillig

Det bliver ikke meget billigere indenfor trådløse højttalere end Ikeas nye kreation, bluetooth-højttaleren ’Vappeby’.

Her diskes op med en kompakt, hårdfør sag der måler otte gange otte gange fem centimeter og har vandtætte evner.

Ikeas egne produktbilleder lægger selv op til brug inde på badeværelset eller andre miljøer, hvor en højttaler kan være udsat for stænk og sprøjt.

Selve højttaleren er opgivet til at spille i op til 80 timer ved 50 procents volumen.

Den danske pris er ikke ude endnu, men i hjemmemarkedet Sverige kan den erhverves til 179 svenske kroner, svarende til knap 120 kroner herhjemme. To højttalere kan sammensluttes i stereo.

Fornem plads til syv i Kias nye EV9 elbil

Udvalget er mere end ganske begrænset, hvis man er ude efter en elbil med plads til mere end fem personer ombord.

få modeller der findes, er enten hundedyre eller begrænset af deres størrelse, når det gælder rækkevidde og præstationer.

Det ser nu ikke til at blive tilfældet med den nye elbil fra Kia, EV9, som den sydkoreanske producent har præsenteret denne uge.

Her diskes op med knap fem meter skarpt skåret SUV med plads til tre sædderækker.

Med omkring 3,1 meter mellem hjulene, er der skabt plads nok til en meget modulær sædekonfiguration med både seks eller syv sæder - samt mulighed for ’club’ sædeanordning, hvor bagsædepassagererne vender mod hinanden.

Til trods for massive mål, er skulle bilen være god for op til 540 kilometers rækkevidde, mens der vil kunne lynlades med op til vilde 350 kW, på den reviderede E-GMP platform. Platformen er i dag kendt fra biler som Hyundai Ioniq 5 og 6 samt Kia EV6.

Ligesom de øvrige biler baseret på platformen, vil der kunne vælges mellem baghjuls- eller firhjulstræk, hvor den kvikkeste ’GT’ variant vil kunne sende de syv personer afsted fra nul til 100 på omkring fem sekunder, skriver motormediet Autocar.

Oppe ved førerpladsen diskes op med to 12 tommers skærme, hvor det ene agerer instrumentbræt, mens det andet huser al infotainment-systemet.

Den eksakte pris og tilgængelighed røber Kia ikke noget om endnu, men en lancering en gang i 2024 synes sandsynlig.

Samsung klar med nye prisvenlige A-telefoner

Den sydkoreanske tech-kæmpe Samsung slipper to prisvenlige telefoner ud til selskabets A-serie af mellemklassetelefoner.

Her bydes på Galaxy A34 og A54, som begge tilbyde 5G-evner, 5.000 mAh batteri med 25 watts lynopladning, fire år med Android opdatering samt fem års sikkerhedsopdateringer.

A54 er mindst blandt de to telefoner, med sin 6,4 tommer skærm, men byder på et mere anvanceret kameraanordning og en stærkere Exynos-processor. A34 har til gengæld et 6,6 tommer stort lærred at byde på.

Begge telefoner har 120Hz AMOLED teknologi bygget ind i skærmene.

Telefonerne debuterer i den danske handel denne uge med enten 128 eller 256 gigabyte lager.

Samsung Galaxy A34 fås til priser fra 2.999 kroner, mens Galaxy A54 får en debutpris på 3.799 kroner. Dertil tilbydes telefonerne også som enterprise-modeller til priser fra 3.199 kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network