Milestone Systems sætter omsætnings-rekord - men indtjeningen styrtdykker med mere end 90 procent

Det danske videoovervågnings-selskabet Milestone Systems omsætning fortsætter med at buldre frem og runder nu halvanden milliarder kroner. Til gengæld styrtdykker indtjeningen med et brat fald på mere end 90 procent. Se nøgletallene her.

Artikel top billede

Danske Milestone Systems omsætning buldrer frem, mens indtjeningen dykker meget brat

Selskabets netop offentliggjorte årsregnskab viser, at omsætningen er steget med mere end 30 procent til nu knap halvanden milliarder kroner.

Selskabet fortsætter dermed den markante vækst-rejse, som det har været på i de senere år efter, at selskabet i 2014 blev overtaget af Canon.

Milestone Systems omsætning er således i de seneste fem år vokset med næsten 60 procent.

På samme måde er medarbejderstaben vokset med næsten 75 procent i de seneste fem år til knap 1.300 medarbejdere.

Og det er ambitionen, at den markante vækst skal fortsætte.

“Virksomhedens mål er at mere end fordoble sin 2021-omsætning med udgangen af 2026 som en del af en ambitiøs vækststrategi,” meddeler Milestone Systems.

Til gengæld falder indtjeningen brat.

Bundlinien lander på blot 9,2 millioner kroner - omkring en tiendedel af indtjeningen i det foregående år og altså udtryk for et markant fald på mere end 90 procent.

Indtjeningen er således på det laveste niveau i mange år. Eksempelvis høstede Milestone Systems et overskud på mere end 170 millioner kroner for blot fem år siden.

Alligevel betegner selskabet resultatet som ‘tilfredsstillende.’

Det skal ses i lyset af det, som Milestone Systems kalder for ‘forretnings-konsekvenserne af de udfordrende, globale makroøkonomiske faktorer.’

En af årsagerne til det bratte fald i indtjeningen er, at selskabets driftsomkostninger er vokset med 35 procent på et år til nu 1,3 milliarder kroner.

Årsagen hertil er primært, at selskabet har hyret solidt.

“Forøgelsen [af driftsomkostningerne, red] skyldes hovedsageligt højere personale-omkostninger som et resultat af Milestones vækst-strategi,” meddeler selskabet.

Milestone peger på, at vækst-strategien blandt andet inkluderer øget marketing samt investeringer i at etablere sig på det nordamerikanske marked.

“Desuden har afslutningen på Covid-restriktionerne ført til øgede rejse-aktiviteter, øget fysisk mødeaktivitet og andre personale-relaterede omkostninger, som har været begrænset under pandemien,” hedder det.

I spidsen for selskabet med hovedkvarter i Brøndby uden for København finder vi CEO Thomas Jensen og CFO Lars Larsen.

Selskabet har 25 års fødselsdag i år, og Thomas Jensen meddeler, at det tog 21 år at runde den første milliard kroner i omsætning.

“Men i løbet af blot de sidste tre år har vi øget vores omsætning med yderligere en halv milliard kroner, hvilket i den grad kan tilskrives voresengagerede kolleger rundt omkring i verden,” meddeler han.

Milestone Systems er i dag tilstede i 25 lande og har et udbredt netværk af partnere, forhandlere og distributører, som forhandler og supporterer selskabets video-løsninger.

Et af selskabets fokusområder i de kommende år bliver blandt andet kunstig intelligens.

“Vi ser et stort potentiale indenfor kunstig intelligens, som vi i høj grad tror vil udvide mulighederne for datadrevet videoteknologi,” lyder det fra Thomas Jensen.

Milestone Systems meddeler, at selskabet i 2022 har investeret omkring 100 millioner kroner i udviklingsprojekter.

Fremadrettet ser Milestone Systems gode forretningsmuligheder og muligheder for øget vækst, meddeler selskabet.

Blandt andet er fokus rettet mod sygehuse og lignende.

“Jeg synes, at vi står i en særdeles god strategisk position med at transformere vores industri ved at sætte nye standarder for videoteknologi både inden for sikkerhed, men også indenfor andre industrier og andre formål, såsom videoaktiverede løsninger til hospitaler,” meddeler Thomas Jensen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S