Selvkørende biler har igennem det seneste årti været noget af et fata morgana, hvor drømmen om at kunne slippe rattet og bruge tiden i bilen på andet en kørsel synes at være stadig længere væk, selvom man bevæger sig i den retning.
Hos Mercedes Benz, klodens første bilproducent med såkaldte ’Level 3’ selvkørende biler, hvor brugere under begrænsede forhold kan slippe rattet og tjekke mailen eller Netflix, har de en tidslinje for, hvornår de fuldt selvkørende biler vil kunne købes.
Computerworld har været i dialog med Mercedes, som opridser, hvordan udviklingen ser ud hos den tyske bilproducent.
Hvor finder man teknologien i dag?
I december 2021 blev Mercedes-Benz det første bilfirma i verden, der opfyldte de krævende lovkrav i den internationale UN-R157 for et Level 3-system, der muliggør betinget autonom kørsel.
Mercedes’ system til autonom kørsel, kaldet Drive Pilot, tilbydes for nuværende i S-klassen og elbilen EQS, Maybach og AMG-modeller vil dog snart følge trop, lyder det fra selskabet.
Siden teknologien debuterede 17. maj 2022 i Tyskland, styrer teknologien nu mod det amerikanske marked, hvor den vil være tilgængelige i anden halvdel af 2023 (med model år 2024 og frem).
I januar 2023 blev Nevada den første stat, der levede op til statens retningslinjer for selvkørende biler. Mercedes-Benz har ambitioner om senere på året at udvide til Californien. Certificeringsdokumenterne er allerede indsendt til de lokale statsmyndigheder.
Dertil går Mercedes skridtet videre, når det kommer til parkering, med ’Intelligent Park Pilot’ som automatiserer parkeringen, så bilen selv kan navigere i et P-hus og parkere (Automated Valet Parking; SAE Level 4).
Systemet har været i brug i P6-parkeringshuset ved Stuttgart Lufthavn siden slutningen af 2022.
Hvad betyder selvkørende kørsel?
At slå den selvkørende ’Drive Pilot’ funktion til udløser et paradigmeskifte: Køretøjet overtager føringen under bestemte betingelser, som i Mercedes’ tilfælde er på udvalgte strækninger på de tyske motorveje, og når vejrforhold tillader – og så er den indtil videre begrænset til maksimalt 60 i timen – hvilket betyder, at det primært bliver brugbart ved køkørsel, med en forankørende bil, som systemet kan følge.
Med funktionen slået sker også en juridisk overførsel. Ansvaret for bilens kørsel skydes over til bilproducenten, hvorfor du som ’førerpassager’, lovligt kan kigge væk fra vejen og beskæftige dig med andet end at køre, forudsat at du hurtigt kan gentage føringen, når systemer ikke længere kan håndtere situationen.
Hos Mercedes har man opbygget det systemet sådan at det tydligt fremgår af brugergrænsefladen, hvor føreransvaret ligger, så der ikke opstår nogen form for "tilstandsforvirring".
Særlig sensorpakke
For at det selvkørende system kan orientere sig, er en omfattende sensorpakke.
Her byder Mercedes S-klasse og EQS på kameraer og lysradarer, de såkaldte LiDAR-stereokameraer, samt et monokromt kamera i bagruden og endda mikrofoner, der registrerer særlige signaler såsom henholdsvis blåligt lys og lydsignaler fra udrykningskøretøjer. Dertil kommer en fugtsensor i hjulkasserne, som vurderer vejrforholdene.
Sensorpakken er bygget op med redundans: Hvis for eksempel kameraet er blændet af lav sol eller på grund af snavs, stenslag eller lignende, skal radaren eller LiDAR’en kompensere for det.
Juridiske benspænd
Level 3-systemer flytter det juridiske ansvar før bilen over til producenten.
Reglerne og lovgivningen på området er dog meget heterogene på verdensplan. Her håber Mercedes på, at en harmonisering baseret på den nuværende UN-regulering (UNECE) vil ske i fremtiden.
Lykkedes harmoniseringen vil det gøre det muligt at få godkendt og markedsført selvkørende biler i de lande, der følger den – dette vil indbefatte medlemsstaterne i EU og Japan.
I to væsentlige markeder, USA og Kina, anvendes UNECE-reguleringen i midlertidig ikke.
I USA er der intet landsdækkende godkendelsesgrundlag endnu, hvorfor det alene foregår på delstatsniveau og indtil videre kun to enkelte delstater (Californien og Nevada).
I Kina er der i øjeblikket intet reguleringsgrundlag for godkendelse af sådanne systemer.
Eje eller leje?
Med stiv konkurrence på prisen, og teknologiske høje omkostninger på grund af det omfattende hardware det kræver, stilles bilproducenter med et valg: Skal selvkørende sælges som en dyr enkelomkostning ved køb, eller skal den lejes eller leases via en form for abonnementstjeneste.
Lige nu er Mercedes ADAS-funktioner udelukkende solgt som ekstraudstyr.
På sigt – og i takt med at sensorpakken og hardwaren falder i pris – kan det blive en forudindstalleret pakke, som tilgås via abonnement.
Mercedes oplyser til Computerworld, at man fra og med 2025 vil tilbyde flere funktioner, som man kan vælge at tilkøbe i løbet af køretøjets levetid.
Kig i krystalkuglen
Med en topfart på 60 kilometer i timen og en afgrænset mængde veje, som Mercedes’ topmodeller kan være selvkørende på, er de selvkørende muligheder indtil videre ganske begrænsede.
Mercedes har dog den erklærede målsætning om at udvide tilgængeligheden, så der inden udgangen af årtier kan trilles med op til 130 km/t på autobahnen.
Inden da, har selskabet også den en anden milepæl, hvor der sigtes efter at kunne nå de 90 kilometer i timen, hvor der følges en forankørende fører på motorvejen.
Næste trin indenfor selvkørende evner, Level 4, hvor føreren kan stole på at bilen kører sig selv under alle omstændigheder forventes at være opnået inden 2030 ifølge Mercedes.
