Morgen-briefing: Antallet af cyberangreb via e-mails stiger 464 procent / Ny malware-kampagne er blandt de største cybertrusler / Bilka åbner som online-supermarked

Antallet af cyberangreb via e-mails stiger eksplosivt. Ny malware-kampagne er blandt de største cybertrusler i Danmark. Bilka åbner op som online-supermarked og hjemmelevering. Elon Musk og Taylor Swift vil flyve i fred.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til tirsdagens udgave af Morgenbriefing fra Computerworld.

Vi starter med cybersikkerhed, bevæger os over i detailhandlen og ender med med Elon Musk og Taylor Swift, der bare gerne vil flyve i privatfly i fred.

Det er endnu engang Thomas Møgelbjerg, der har bikset nyhederne sammen.

God læselyst.

Antallet af cyberangreb via e-mails stiger 464 procent

At skifte adgangskoder er besværligt. Du skal logge ind på ny, du må ikke have den samme kode til de samme konti, og forskellige krav til længde og specialtegn gør adgangskoder svære at huske.

Der kan dog være god grund til at tage sine sikkerhedsforanstaltninger, når det kommer til at holde ondsindede aktører ude fra ens konti.

Angreb på især e-mailkonti oplever en eksplosiv stigning, viser en ny rapport fra it-sikkerhedsvirksomheden Acronis, som blandt andet har kortlagt de it-kriminelles angrebsmetoder, mål og nye tendenser.

Undersøgelsen viser blandt andet, at der sker en voldsom stigning i antallet af cyberangreb via e-mails på hele 464 procent sammenlignet med 2022. Angrebne sker primært sker i form af phishing-mails. Ligeledes ser Acronis også en stigning i brugen af tekstskabende AI’s til at forberede, skabe og automatisere angreb.

Ny malware-kampagne er blandt de største cybertrusler i Danmark

Vi bliver ved cybersikkerhed for malware-kampagnen Fakeupdates, der udgiver sig for at være en legitim softwareopdatering, er for først gang rykket ind på top tre-listen over de største cybertrusler mod danske virksomheder.

Det viser den seneste rapport fra verdens største leverandør af it-sikkerhedsløsninger, Check Point Software Technologies.

I juli måned blev 2,06 procent af alle danske virksomheder ramt af Fakeupdates, der også går under navnet SocGholish.

Fakeupdates udgiver sig, som navnet indikerer, for at være en softwareopdatering for at få intetanende brugere til frivilligt at downloade en ny opdatering, der dog viser sig at være en malware og dermed en indgang for cyberkriminelle.

Når opdateringen er installeret, har hackere mulighed for at installere flere forskellige ødelæggende malwaretyper på brugerens enhed, herunder GootLoader, Dridex, NetSupport, DoppelPaymer og AZORult.

På trods af, at Fakeupdates er kommet ind på listen, er det dog stadig Qbot-malwaren, der dominerer førstepladsen over de største trusler mod danske virksomheder, som ramte 4,13 procent af alle danske virksomheder i juli.

Bilka åbner som online-supermarked

Det er svært at tjene penge på online-supermarkeder i Danmark.

Den største af dem alle, Nemlig.com, har aldrig givet overskud. Ved årsskiftet lukkede COOP sin hjemmelevering af online-bestillinger og den københavnske budtjeneste Gorillas, stoppede sine aktiviteter i februar - blot seks måneder efter de startede.

Under navnet Fillop forsøgte Salling Group gennem Netto-kæderne også at konkurrere i det svære marked, men det projekt er også lukket. Senest lukkede Salling Group også sin hjemmelevering fra Føtex på Sjælland.

Men efter et par fejlslagne forsøg prøver Salling Group nu igen at sammensætte en profitabel opskrift, der skal få danskerne til at købe dagligvarer på internettet.

Denne gang er det Bilka-kæden, som med egne varebiler skal levere dagligvare fra seks varehuse rundt i Danmark. Kæden har allerede ’Bilka to Go’, hvor man kan bestille varer og selv afhente dem i et Bilka-varehus, men nu er det altså også muligt at få varerne bragt ud.

Det skriver Finans.

Elon Musk og Taylor Swift vil flyve i fred

Der er dårligt nyt for de flyentusiaster med hang til kendis-sladder, for det kan blive sværere at spore visse privatfly.

Den amerikanske luftfartsmyndighed FAA har fået vedtaget et lovforslag, så ejere af private jetfly, herunder Elon Musk og Taylor Swift, kan holde deres flys registreringsnumre private og dermed forhindre flyentusiaster i at offentliggøre deres bevægelser.

Musk har udtalt, at konti, der sporer hans flyvninger, udgør en sikkerhedsrisiko, men journalister siger, at rekognoscering af private jetfly er nyttig til at indsamle vigtige oplysninger.

Senatet tager nu lovforslaget op til videre behandling.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank