Der er nok ingen tvivl om, at designet vil dele vandene i JBL's nye streaming-højttaler.
Den måler hele 44,7 centimeter i bredden, og det er voldsomt for en højttaler, der er bygget til at stå i stuen.
Samtidig har den et design, der får den til at ligne en PA-højttaler – altså noget fra et studie eller en højttaler, der hører til på Orange Scene.
Retro ind til benet
Brugen af kvadratiske felter i fronten, der ligner det skum, som man anvendte på højttalere, da The Doors stadig udgav plader, er en tydelig design-feature.
Det samme gælder læderet, der pakker kassen ind. Eller noget, der ligner læder. Jeg kan ikke se det.
Øverst finder du få knapper og her afsløres det, at der trods alt er tale om en ny kreation. Men knapperne er stadig retro, store og runde, og du finder kun volumen, bas- og diskant-regulering samt knapper for tilslutning.
Tilslutninger med begrænsning
For der er trods alt tale om en topmoderne højttaler. Der er stemme-assistent, mulighed for Bluetooth, Wi-Fi og Ethernet.
Lydmulighederne kan styres via JBL One App, og jeg noterer også med glæde, at der er Dolby Atmos.
For Authentics 500 er med sin størrelse oplagt som lydbar. Men der er desværre ikke HDMI Arc-tilslutning, som ville være oplagt, nu den napper Dolby-formater.
Du kan forbinde trådløst, men det er ikke alle fjernsyn, der håndterer det. Kan et fjernsyn kapere det, er det min oplevelse, at det ofte er vanskeligt at få det til at være 100 procent synkront med lydbilledet.
Det kan lade sig gøre, men det ville klæde den med en HDMI Arc – det er langt lettere.
Jeg kan bedre tilgive, at der ikke er indbygget batteri. Det er enheden for stor til. Ønsker du det, skal du vælge den mindre Authentics 300, der har batteri og koster 3.299 kroner, mens storebror, som jeg tester her, koster 4.499 kroner.
Lyd der trykker
Authentics har tydeligtvist et navn, som peger bagud i JBL's bagkatalog. Og det gennemsyrer hele højttaleren. Alene vægten på 7,8 kilo indikerer kvalitet.
Så glem alt om, at slæbe den med rundt, og der er ikke tale om tomme kalorier.
Under retro-designet gemmer sig først og fremmest et halvtungt og stift kabinet, der er med til at skabe god lyd.
Fronten har hele tre mellemtone-enheder på 2,75”, en større diskant på 1”, samt to diskanter, der spreder lyden ud til siderne.
I bunden finder du en 6,5” basenhed med stor vandring. Det betyder, at den kan bevæge sig meget og lave et større bastryk.
Bagpå er der to – for størrelsen – meget store basrefleksporte, der i den grad er med til at trykke lyden afsted.
JBL rykker nemlig både i volumen og i lydbillede. Den har en varm og slagkraftig lyd, der er yderst dynamisk.
Bevares, det hele virker lidt boostet, som en loudness-knap på et gammelt anlæg. Men nu køber du jo nok ikke en sådan kasse for at lytte til udklingningen af violinerne på en suite af Bach, tænker jeg.
Ikke tomme retro kalorier
JBL kan også beherske sig, og lyder også fint til en radioavis eller et stille jazz-ensemble.
Den er på ingen måde anonym – hverken i lydbillede eller design. Og tak for det. Verden har rigeligt af fornuftige og partnervenlige lydløsninger, hvis man er til det.
Så trods dens mangler – ikke mindst HDMI Arc, så kvitterer jeg med en høj karakter. Designet er en smagssag, men den leverer høj klasse hvad angår lyd- og byggekvalitet, og kombinerer det med den komfort og tilslutninger, som vi forventer af en streaminghøjttaler anno 2023.
