Siden lanceringen af ChatGPT er det for alvor poppet frem med forskellige AI-produkter, men mange danske virksomheder er slet ikke klar til at benytte AI-teknologien.
De danske virksomheder har ikke kompetencerne til at udnytte tjenester som Bard, ChatGPT og andre på en måde, så det skaber værdi for virksomheden og letter de ansattes arbejdsbyrde. Derudover er det få virksomheder, der har udviklet retningslinjer for brugen af AI.
Det fremgår af rapporten It i Praksis 2023-24, som er udarbejdet af organisationen Dansk IT og ingeniør og konsulentvirksomheden Rambøll.
I undersøgelsen fremgår det, at 66 procent af private virksomheder slet ikke har inkluderet generativ AI i obligatorisk oplæring og træning af ansatte.
28 procent af de ansatte svarer ’i nogen grad’, men det er kun fire procent, der svarer, at det ’i høj grad’ er en del af oplæringen.
Derudover har 51 procent af virksomhederne slet ikke nogen retningslinjer for brug af AI, men 29 procent i ’nogen grad’ har, og 18 procent ’i høj grad’ har retningslinjer.
”Vi har taget hul på en helt ny digital tidsalder, hvor generativ AI vil komme til at gennemsyre vores arbejdsdag, og hvor en progressiv og innovativ brug af AI-værktøjerne kan have afgørende betydning for produktiviteten og skabe betydelige konkurrencefordele.”
Det udtaler Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT i en meddelelse i forbindelse med rapporten og fortsætter:
”Hvis potentialet i generativ AI skal kunne indfries, kræver det, man både giver medarbejderne mulighed for at uddanne sig og for at eksperimentere med teknologierne, og at man samtidig også har klare retningslinjer for brugen af løsningerne på arbejdspladsen.”
Hos Rambøll er der fokus på, at Generativ AI kan komme til at transformere mange arbejdsopgaver i de kommende år, og at virksomheder, der allerede nu benytter teknologien rigtigt, opnår fordele ifølge rådgivningsselskabet.
”IT i praksis viser, at mange virksomheder lurepasser i øjeblikket, og det vil vi gerne advare imod. AI-toget kører allerede for fuld fart, og virksomhederne risikerer at blive efterladt på perronen. Det er vigtigt at have en klar strategi og vision for, hvordan man ønsker, at generativ AI skal styrke virksomheden,“ siger Steen Christensen, direktør i Rambøll Management Consulting i meddelelsen.
Der er brug for kompetencer og retningslinjer
Ifølge undersøgelsen har hver tredje virksomhed slet ikke haft en diskussion om de etiske dilemmaer om brugen af AI, mens 40 procent ’i nogen grad’ har haft en diskussion.
Hos Rambøll og Dansk IT mener de to ovennævnte, at det er vigtigt at have fokus på det aspekt af teknologien.
”Det er vigtigt, at der tages aktivt stilling til, hvor og hvordan man kan anvende generativ AI i dagligdagen på arbejdspladsen, og at man har en meget åben og direkte dialog om dette ud fra nogle klare politikker og retningslinjer,“ lyder det fra Steen Christensen fra Rambøll Management Consulting.
Han bakkes op af Kim Stensdal fra Dansk IT, som mener, at det er vigtigt at give de ansatte de rette kompetencer til at bruge AI ordentligt.
“For eksempel bør man give medarbejderne indsigt i, hvordan de skriver skarpe promts, der genererer de bedste outputs, og kildekritik bør også være en del af opkvalificeringen. Når vi taler generativ AI, handler det i høj grad om at bruge løsningen på den rigtige måde til den rigtige opgave - først når de to ting flugter, kan der opnås en reel produktivitetsgevinst,” udtaler Stensdal.
Det er 28. år i streg, at Rambøll og Dansk IT har udarbejdet IT i Praksis-rapporten. Rapporten er udarbejdet på baggrund af udsnit fra erhvervslivet og borgere.
I undersøgelsen er der taget et udsnit fra de 1.000 største virksomheder fordelt på 20 brancher. Fra den private sektor har 120 it-ansvarlige og 42 forretningsansvarlige fra Danmarks top-1000 virksomheder deltaget. Fra den offentlige sektor har 102 it-ansvarlige og 70 forretningsansvarlige på kommunalt, regionalt og statsligt niveau deltaget.
I borgerundersøgelsen har 1.000 danske borgere i et online webpanel besvaret en række spørgsmål gennem et online webpanel om digitalisering i den offentlige sektor, herunder hvordan borgerne forholder sig til øget it-kriminalitet, deres anvendelse af digitale services samt, hvordan det øgede brug af kunstig intelligens opleves og håndteres af det offentlige.
