Man skulle tro, at Apples iMac er lidt af en kæledægge i Apples portefølje af maskiner.
Lige siden serien blev til for hele 25 år siden, har Apple kælet for designet af sin alt-i-en enhed, som et sandt design-statement, der skulle kunne pryde ethvert skrivebord.
Det er her, Apples notoriske designere for alvor får lov at lege med former og materialer – og det ses.
Mens Apple forkæler kunderne på det visuelle, er sagen dog en lidt anden når det kommer til motorrummet i de fine maskiner, hvor udviklingen ofte er til at overse.
Det gælder hermed også den seneste iMac, hvor der skulle ventes i 2½ år, før Apple skulle skænke tanker og allokere nogle kræfter på at overhale enheden.
Men nu er den her, den nydelige iMac, med nogle fornyede kræfter ombord.
Uden mage
Man kunne forledes til at tro, at den nye iMac bare er en skærm. Her er ingen blæsere, ingen strømforsyning og kun nogle få porte.
Men den gemmer ligesom sin forgænger på et helt MacOS system og Apples nyeste M3-processor, som den man finder i selskabets nyeste kuld af Macbook Pro maskiner.
Selve designet er altså uændret og godt det samme, for her diskes igen op med nydeligt matbørstet og indfarvet aluminium, som blot er 1,15 centimeter tyk.
Der findes kun få skærme på markedet, som er lige så slanke, men her får du altså en 24 tommer 4,5K skærm, computer, webcam, mikrofon, højttalere og en nydelig støttefod i massivt metal med i købet.
Samlet vægt: 4,4 kilo – der findes faktisk bærbare computere derude, som er tungere.
Herligheden fås i syv forskellige farver og kommer som noget unikt med sleevede kabler, strømforsyning, tastatur, touchpad og mus i matchende farver. Der er styr på detaljerne her.
Dagens testemne er dog den opgraderede variant, som er udstyret med fire i stedet for to USB-C porte, et tastature med Touch-ID og en ethernet-indgang, som på snedig vis er gemt inde i strømforsyningen.
Småt men rigtig godt
Det første indtryk man får af maskinen, er at den let og kompakt, til trods for, at den er skruet usædvanligt godt sammen.
Det betyder dog, at skærmen heller ikke er speciel stor med sine 24 tommer.
Så snart man tænder for maskinen glædes man dog over, at det er en rigtig, rigtig god skærm der tilbydes.
Opløsningen på 4,5K er hinsides det, selv langt større alt-i-en computere leverer, mens farver, kontrast og lysstyrke er glimrende.
Noget andet der bluffer en, er lydkvaliteten fra de ombordværende højttalere, for iMac gemmer på seks højttalere, der lyder langt større end hvad man forventer af sådan slankt kabinet. iMac kunne faktisk godt bijobbe som streaming-fjernsyn på kollegie- eller børneværelset.
Den eneste reelle kritik, der kan rettes mod skærmen er, at der kun er minimalt med indstillingsmuligheder i foden. Man kan jo ikke engang justere højden.
M3 med albuerum
Den største – og eneste – nyhed i den nye iMac findes i maskinrummet, hvor Apple M1-processor er udskiftet med tredje generation af selskabets hjemmebryggede processorer.
Selvom der er tale om to generationspring mellem de to varianter, er den nye afstøbning nærmest identisk med sin forgænger, når vi taler grundmodellen. Her er fortsat otte regnekerner at få med henholdsvis fire performance-kerner og fire strømeffektive kerner ombord.
Basismodellen er stadig udstyret med otte gigabyte hukommelse, hvilket vil være i underkanten til mere krævende brugere. Der kan dog udvides med op til 24 gigabyte hukommelse mod maksimalt 16 tidligere.
På grafikfronten er udviklingen også beskeden. Grundmodellen går fra syv til otte grafiske enheder, mens topmodellen går fra otte til 10.
Selvom forskellen tilsyneladende er små, er der dog tale om en ny arkitektur, fremstillet med den hyperavancerede 3 nm litografi, hvorfor den nye processor både arbejder mere effektivt og snurrer hurtigere. Dertil følger en langt kraftigere NPU til dedikerede AI-opgaver.
Resultatet er en maskine som i praksis arbejder mellem 25 og 40 procent hurtigere end forgængeren, hvorfor der er tale om en reel opgradering.
Den aldrende iMac var dog i forvejen en vaks sag, hvorfor der skal tungere programmer til, for at bemærke, at den nye iMac er endnu kvikkere. Der skal altså tunge projekter til i programmer som Photoshop, iMovie eller Final Cut til at få den frygtede regnbuebold frem på skærmen.
Har du behov for mere rå regnekraft, bør du dog skele til en Mac mini, som i sin M2 Pro konfiguration er et performance-trin over – særligt hvis du har at gøre med programmer, der kan udnytte M2 Pro’ens kraftigere grafik.
iMac’en har dog den fordel, at den kører passivt og altså er helt fri for blæsere, der kunne genere, når maskinen kværner tal.
iMac-fordele og svagheder
iMac’en er som altid tænkt på en maskine, der kan lidt af det hele, hvorfor den kommer til kort, hvis du kræver noget meget specifikt af den.
Du får eksempelvis ikke lov til at slutte mere end en ekstra skærm til maskinen, mens opgraderinger af selv hardwaren, for eksempel lagerpladsen er udelukket. Der skal du sikre dig at købe nok af både hukommelse og lager fra starten af – vel at mærke til Apples notorisk høje opgraderingspriser.
Grundmodellens debutpris på 12.499 kroner kan virke rimelig, men så snart man tilkøber sig de ekstra USB- og Ethernet-porte, lidt stærkere grafik samt 16 gigabyte hukommelse og 512 gigabyte lager lyder slutsedlen pludselig på knap 18.000 kroner.
Så begynder den stærkere og tilsvarende konfigurerede Mac mini med M2 Pro til 11.000 kroner at se lokkende ud. En første generations Mac Studio til 15.000 kroner med M1 Max kræfter
Den testede maskine med 24 gigabyte hukommelse og både mus og touchpad løber op over 26.000 kroner, hvilket begynder at blive småskørt.
Omvendt er Apples økosystem det bedst sammentømrede du finder derude, med et optimalt sammenspil mellem de Apple-enheder du måtte eje lige fra iPhonen over iPad’en, Mac’en og din iMac. Jeg ærgrer mig dog lidt over, at iMac’en ikke kan fungere som ekstern skærm til en Macbook (AirPlay fungerer dog nogenlunde).
Det betyder dog også at Apples mangelfulde understøttelse af 3D-spil lever videre her. Det er dog heller ikke så mange grafiske hestekræfter at trække på alligevel, så det er alt sammen så som så.
Dyr adgangsbillet
Apples nye iMac er ikke meget andet en ny vin på gamle flasker. Men heldigvis for den, er det en overordentlig flot, om end lidt lille flaske.
Apple tilbyder dog, som så ofte, et produkt som ikke har nogen pendant udenfor MacOS-universet. Du finder ganske enkelt så fin, lydløs og udmærket ydende maskine at pynte skrivebordet med.
Dermed ligger også begrænsningen. Vil du have flere kræfter, bør du søge mod alternativerne i form af Apple små, men potente Mac mini eller Studio, der, selvom de er billigere, leverer flere kræfter for pengene.
Din næste opgave bliver dog at finde skærme, der er lige så flotte, skarpe og med lige så gode egenskaber som den man finder i iMac. Dem er der ikke mange af, og de er ofte ikke nær så pæne at se på.