Morgen-briefing: Danoffice åbner afdelinger i Kina og Indien / Nu kan du købe garagen (og huset), hvor Amazon blev grundlagt / Ericsson får ny CFO

Danoffice åbner afdelinger i Kina og Indien. Nu kan du købe garagen (og huset), hvor Amazon blev grundlagt. Ericsson får ny CFO.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen kammerater.

Det er onsdag, og er vi halvejs igennem ugen denne 24. januar.

Endnu en gang er det Qëndrim Fazliu, der har forberedt dit daglige skud morgen-briefing.

Uden at spilde yderligere tid, så lad os hoppe ud i det med det samme.

God læselyst og god dag derude.

Danoffice åbner afdelinger i Kina og Indien

Svendborg-selskabet Danoffice udvider med to nye internationale afdelinger.

Det sker i henholdsvis Shanghai i Kina og Bangalore i Indien.

Det oplyser selskabet i en meddelelse.

CEO Lars Baun understreger i samme forbindelse, at udvidelsen i Asien kun er begyndelsen på flere satsninger i Asien på den korte bane.

Siden etableringen har Svendborg-selskabet specialiseret sig i at levere it-udstyr til nødhjælps-organisationer.

Danoffice IT har mange langtidskontrakter, der typisk løber i op til fem år. Selskabet leverer udstyr til mere end 150 lande og har datterselskaber verden over.

De senere år har Svendborg-selskabet dog bevæget sig mere og mere ind på det private marked, hvor private virksomheder er kommet på kundelisten i stort omfang.

Nu kan du købe huset (og garagen), hvor Amazon blev grundlagt

2,28 millioner dollar - eller 15,5 millioner kroner.

Så meget skal du lægge, hvis du vil købe huset og garagen, hvor Jeff Bezos i midten af 1990'erne grundlagde tech-giganten Amazon.

Det skriver GeekWire.

Det historiske hus i Bellevue, Washington er nemlig blevet sat til salg.

Ud over garagen får man tre værelser og to badeværelser.

Siden huset blev sat til salg, er besøgende flokkedes for at se huset, hvor det hele begyndte for Amazon.

Og ejendomsmæglerne, der forsøger at sælge huset, har da også lavet en replika af det ikoniske Amazon.com-skilt, som Bezos optrådte med i en lang række fotos i selskabets spæde start.

Ericsson får ny CFO

Fra 1. april 2024 får svenske Ericsson Lars Sandström som ny CFO.

Den nye direktør sidder i øjeblikket i en lignende stilling hos den svenske industrikoncern Getinge, som fremstiller sundhedsteknologisk udstyr. Her har han siddet som en del af virksomhedens ledelse siden 2017.

Det skriver Ericsson i en meddelelse.

Sandström, der har en kandidatgrad i business administration, kommer med en hel el erfaring fra med tech-branchen, hvor han tidligere har tidligere bestridt ledende stillinger hos AB Volvo, Scania og Swedish Orphan Biovitrum AB.

Lars Sandström afløser Carl Mellander, der har været hos Ericsson i 25 år, og hvis farvel til Ericsson blev annonceret i april 2023.

Oracle lancerer AI-tjeneste i skyen til sprogmodeller

Oracle har lanceret nye generative AI-tjenester i Oracle Cloud Infrastructure (OCI), der skal gøre det lettere for virksomheder at udnytte de nyeste landvindinger på inden for generativ AI.

Det skriver Oracle i en pressemeddelelse.

OCI's nye generative AI Service er en fuldt administreret tjeneste, der integrerer store sprogmodeller (LLMs) fra Cohere og Meta Llama 2 og er designet til at adressere en bred vifte af forretningsmæssige anvendelsesområder.

Tjenesten inkluderer funktioner, der undstøtter mere end 100 sprog og forbedrer ifølge Oracle administration af GPU-klynger.

Samtidig giver tjenesten mulighed for at finjustere sprogmodellerne med egne data ved hjælp af de såkaldte RAG-teknikker.

Det giver brugerne mulighed for at få resultater, der passer inden for en helt bestemt kontekst og ud fra de data, man har fodret modellerne med.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job