Morgen-briefing: Microsoft mistede en topchef i fyringsrunde: Nu er erstatningen fundet / Konsulenthuset Epico-IT finder nyt medlem af direktionen / Arla bruger særlig AI-skribent / Professor: Hver anden danske SMV er for ringe til at digitalisere data

Morgen-briefing: Microsoft mistede en topchef i fyringsrunde: Nu er erstatningen fundet / Konsulenthuset Epico-IT finder nyt medlem af direktionen / Arla bruger særlig AI-skribent / Professor: Hver anden danske SMV er for ringe til at digitalisere data

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til onsdagens morgenbriefing, der i dag er bragt af Kristoffer Ingemand.

I dag kan du læse om nye topfolk hos Microsoft og Epico-IT, Arla der benytter en særlig AI-bot og en professor, der mener, at danske SMV’er er bagud på digitalisering af data.

God læselyst!

Microsoft mistede en topchef i fyringsrunde: Nu er erstatningen fundet

I sidste uge annoncerede Microsoft en fyringsrunde, hvor 1.900 ansatte i selskabets spilafdelinger blev afskediget. Samtidig annoncerede selskabet, at Blizzard-præsident Mike Ybarra besluttet at forlade virksomheden.

Nu er hans erstatning fundet.

Johanna Faries overtager pladsen 5. februar.

Det skriver Blizzard i en meddelelse.

"Jeg vil gerne takke Matt for introduktionen, bringe noget yderligere klarhed over dagens meddelelse og dele mere om, hvordan jeg ser vores fremtid sammen hos Blizzard. Jeg forstår, at det er meget at tage til sig. Nyheden om min udnævnelse kan uden tvivl give anledning til en række reaktioner, spørgsmål, ja endda bekymringer," lyder det far Faries i meddelelsen.

Hun har tidligere været chef for Call of Duty-franchisen.

Konsulenthuset Epico-IT finder nyt medlem af direktionen

Lars Siewertsen er pr. januar 2024 tiltrådt som CSO i Epico-IT, hvor han her indtræder i den danske direktion.

Det skriver Epico-IT i en meddelelse.

Han kommer fra en stilling som account director og partner hos konsulenthuset People-IT, og før da var han 17 år hos Atea.

"Jeg glæder mig meget til at blive en del af en virksomhedskultur, hvor der er virkelig højt til loftet, drøn på udviklingen forude og samtidig også plads til at tænke nyt - for det er mit speciale."

"Kulturen emmer af salg i alle afdelinger, og derfor er det spændende at træde ind og bidrage til netop dette sammenspil mellem salg og afdelingerne i EPICO, så virksomheden i større grad får endnu mere synergi mellem indsatserne. Derudover vil det være et fokus for mig at få endnu flere serviceydelser og koncepter på bordet til fordel for kunderne," lyder det fra Lars Siewertsen i pressemeddelelsen.

Professor: Hver anden danske SMV er for ringe til at digitalisere data

Halvdelen af danske SMV’er halter efter, når det kommer til digitalisering af deres finansielle data.

Det er vurderingen fra Thomas Plenborg, der er professor ved institut for regnskab hos CBS, i en pressemeddelelse.

"Uden digitalisering af data er det umuligt at lave den nødvendige segmentering af virksomhedens lønsomhed fordelt på kundetyper, markeder og produkter. En nylig dansk undersøgelse dokumenterer, at for få prioriterer og udfører den proces."

"Dem, der gør det, har en højere lønsomhed. Det indikerer, at med en korrekt anvendelse af data efter disse er blevet registreret og digitaliseret, skabes der markant bedre forudsætninger for at tjene gode penge. Samtidig styrkes forudsætningerne for investeringer og det udbytte, som kan tages ud af forretningen," udtaler Plensborg i meddelelsen.

Arla bruger særlig AI-skribent

Arla i Sverige har sammen med Knowit Experience udviklet en AI-bot, der skriver artikler baseret på Arlas arkiv med 3.000 opskrifter. Robotten skal hjælpe Arla Sverige med SEO og at få mere liv i selskabets opskrifter.

Det skriver Markedsføring.dk.

”Vi bruger den til at lave nyt indhold og reagere hurtigt på nye trends. Og for besøgende skal det give dem relevant indhold, der også lokker dem til at se flere opskrifter, så de forlænger deres besøg på vores website. Samtidig er målet også, at det skal øge trafikken, fordi vi rammer bedre på Google. Hvis man søger på de bedste pizza-opskrifter, skal det for eksempel være sådan, at vi rammer i den søgning,” siger Camilla Abild Laursen Digital Development Manager hos Arla til mediet.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S