It-kæmpen Atos i dyb krise - kom for sent med på cloud-bølgen og tynges af kæmpegæld: Den franske regering lover fuld støtte

Den franske regering vil holde hånden under den kriseramte franske it-kæmpe Atos, hvis markedsværdi er faldet med næsten 95 procent på få år. Selskabet har haft fem CEO'er på under tre år. “Vi vil gøre alt i vores magt og ikke svigte Atos,” siger finansminister Bruno Le Maire.

Artikel top billede

Den franske regering vil gøre alt, hvad der i dens magt, for at holde hånden under den kriseramte franske it-kæmpe Atos.

Atos med 105.000 ansatte er under meget stor økonomisk pres og tynget af meget stor gæld.

Selskabet har netop opgivet at skaffe 5,5 milliarder kroner og meddelte mandag, at det i stedet sigter efter refinansiering og nye vilkår med dets kreditorer i forhold til eksisterende gæld.

Nu kommer der altså hjælp fra den franske regering.

“Vi vil ikke svigte Atos’ industrielle aktiviteter, der repræsenterer titusindvis af jobs,” siger den franske finansminister Bruno Le Maire til den franske avis Les Echos.

Atos er desuden i gang med at forhandle om et komplet frasalg af den tabsgivende it-konsulent-division Tech Foundation til tjekkiske Epei.

Selskabet forhandler også et frasalg af sin big data- og it-sikkerhedsforretning med Airbus SE.

Det vides endnu ikke, om forhandlingerne munder ud i et salg.

Til avisen siger Bruno Le Maire, at den franske regering er i løbende kontakt med Atos’ ledelse og at regeringen følger krisen tæt.

“Den franske regering vil gøre alt i dens magt for at bevare Atos’ strategiske aktiviteter,” siger han til avisen.

Ifølge Bloomberg står Atos over for alvorlige finansielle udfordringer, i det to af selskabets meget store gældsposter forfalder i 2025.

Det drejer sig om en gældspost på 2,4 milliarder euro samt obligationer for 1,25 milliarder euro.

Atos var meget sent ude i forhold til at begynde omstillingen mod cloud og har længe kæmpet for at komme på omgangshøjde med konkurrenterne, der næsten alle er langt foran på området.

Selskabets markedsværdi er styrtdykket i de senere år, hvor selskabet har skiftet CEO’er ud løbende.

Atos har således haft hele fem CEO’er på blot to et halvt år, mens selskabets markedsværdi er dykket fra 8,2 milliarder euro i 2020 til nu blot 438 millioner euro.

Det svarer til et fald på enorme 94,7 procent.

Atos har i Danmark hovedkvarter i Albertslund uden for København.

Selskabet beskæftiger ifølge seneste offentlige regnskab (for 2022) 70 medarbejdere i Danmark, hvor det gennem en lang årrække løbende har indkasseret million-underskud år efter år. I 2022 lød underskuddet på 33,6 millioner kroner.

Atos omsætter i Danmark for et par hundrede millioner kroner om året. Både omsætning og antal medarbejdere er faldet støt over de senere år.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S