Regeringens tech-eksperter bekymrede: ”Danske virksomheder kommer til at betale for meget for tech-giganternes kunstige intelligens-løsninger”

I dag har regerings ekspertgruppe sendt fire nye AI-anbefalinger på gaden. Særligt punkt nummer fire angående tech-giganternes vej mod markedsdominans, er relevant for den danske it-branche at have for øje.

Artikel top billede

(Foto: Folketinget/Henrik Sørensen)

Regeringen, ekspertgruppe, AI og anbefalinger.

Det er ikke fire ord, der ligefrem pirrer nysgerrigheden, men de nye AI-anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe, der landede i dag klokken 12, er nu værd at bide mærke i.

Særligt anbefaling nummer fire, der omhandler markedsdominans, er relevant for danske professionelle it-brugere.

Ifølge regeringens tech-ekspertgruppe har de store tech-giganter nemlig tre enorme fordele, der gør det svært for mindre virksomheder, at have chance i AI-kapløbet – og det kan i sidste ende betyde, at danske selskaber endnu engang tvinges til at betale dyre licenser for at få adgang til tech-giganternes AI-løsninger.

”For det første råder tech-giganterne over meget store ressourcer og teknisk kapacitet. For det andet har tech-giganterne egne cloud-løsninger og adgang til store mængder brugerdata, som er afgørende i udviklingen af kunstig intelligens-modeller,” står der i ekspertgruppen netop offentliggjorte rapport, der fortsætter:

”For det tredje har tech-giganterne mulighed for at koble nye kunstig intelligens-produkter og -tjenester sammen med andre tjenester i deres virksomheder, såsom Microsofts Office-pakke, sociale medier, søgemaskiner og apps.”

Og jo flere tjenester, de kunstige intelligens-teknologier er koblet op på, jo mere data kan tech-giganterne få adgang til, hvilket betyder, at deres chatbots i sidste ende vil vinde markedet.

”Det kan betyde, at de dominerende chatbots får endnu mere viden om os og dermed opnår en slags vidensmonopol. Den manglende konkurrence kan også betyde, at mindre danske virksomheder kommer til at betale for meget for tech-giganternes kunstig intelligens-løsninger.”, lyder det fra ekspertgruppen.

De fire nye anbefalinger

Ekspertgruppen fire nye anbefalinger handler især om fire store områder:

1: Informationstroværdighed

1.1: Indsats mod skadeligt og vildledende indhold genereret af kunstig intelligens.

1.2: Tech-giganter skal deklarere indhold genereret af kunstig intelligens på deres platforme.

1.3: Effektiv forsker- og myndighedsadgang til kunstig intelligens-modeller.

2: Beskyttelse af børn og unge.

2.1: Chatbots skal være slået fra som standardindstilling, ikke kræve betaling at fravælge og være fri for manipulerende design.

2.2: Design af kunstig intelligens skal tage højde for børn og unge som sårbare forbrugere.

2.3: Beskyttelse af børn og unge mod kunstig intelligens i legetøj.

2.4: Skærpet fokus på risici ved kunstig intelligens for børn og unge.

3: Uautoriseret brug af ophavsretligt beskyttet materiale

3.1: Tech-giganterne skal dokumentere, at de ikke bryder ophavsretten.

3.2: EU-regler om licensaftaler i forhold til brug af ophavsretligt materiale og oprettelse af europæisk tilsyn.

3.3: Europæisk klageadgang for rettighedshavere.

4: Markedsdominans

4.1: Bedre rammer for udvikling af kunstig intelligensløsninger som alternativ til tech-giganterne.

4.2: Retningslinjer for brug og indkøb af kunstig intelligens i den offentlige sektor.

4.3: Europæisk regulering af kunstig intelligens over for tech-giganterne skal håndhæves og videreudvikles.

Har du lyst til at gå i dybden med de fire nye AI-anbefalinger, herunder bekymringen for giganternes markedsdominans, kan du læse hele ekspertgruppens rapport her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,