Overblik: Her er regeringens initiativer rettet mod AI

Få en oversigt over de initiativer, som regeringen har igangsat i forbindelse med brugen af AI.

Artikel top billede

(Foto: Folketinget/Henrik Sørensen)

Den danske regering har igangsat en række initiativer til at håndtere og regulere brugen af kunstig intelligens (AI).

Det, sammen med den nylige europæisk aftale om en forordning om kunstig intelligens, som vil være blandt verdens første bindende regler på området, er nogle af de første og vigtigste skridt i forhold beskyttelsen af grundlæggende rettigheder.

Sådan lyder det i et svar til Folketinget fra digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), der er blevet bedt om at lave en oversigt over disse initiativer.

Her fortæller ministeren, at Digitaliseringsstyrelsen i henhold til regeringens initiativer har udgivet vejledninger til offentlige myndigheder og virksomheder om ansvarlig anvendelse af generativ kunstig intelligens.

En lignende vejledning til borgerne forventes også at blive udgivet i løbet af foråret 2024.

Samtidig forklarer hun, at der er blevet afsat midler til etablering af en regulatorisk sandkasse, hvor virksomheder og myndigheder kan få praktisk vejledning om udvikling og brug af kunstig intelligens.

Et AI-vurderingsværktøj målrettet offentlige myndigheder er også under udvikling for at give teknisk og juridisk vejledning til indkøb, udvikling og anvendelse af AI-løsninger, lyder det videre i svaret.

Ministeren fortæller også, at Finanstilsynet også har fremlagt initiativer, herunder udgivelse af rapporter og opdatering af god praksis på området.

Du kan se de forskellige tiltag i tabellerne nedenfor.

Ministeren bemærker dog, at der bredt set er igangsat flere tiltag i relation til kunstig intelligens, som ikke er dækket af tabel 1, 2 og 3 nedenfor.

Tabellerne dækker alene initiativer vedrørende retningslinjer/vejledning og risikovurdering, som er det, ministeren er blevet spurgt ind til.

Tabel 1 – Tiltag vedrørende retningslinjer/vejledning for brug af kunstig intelligens

Initiativ

Beskrivelse

Organisatorisk forankring

Digitaliseringsstyrelsen har udgivet en guide til offentlige myndigheder om ansvarlig anvendelse af generativ kunstig intelligens og en guide til virksomheder om samme emne.

Guide til borgere om generativ AI

En guide til borgere om ansvarlig anvendelse af generativ kunstig intelligens forventes at blive udgivet i foråret 2024.

Guide til dataetik i algoritmer

Digitaliseringsstyrelsen har udgivet en guide om dataetik i brug og udvikling af algoritmer på virksomhedsguiden.dk.

Regulatorisk sandkasse

Der er afsat midler til etablering af en regulatorisk sandkasse, hvor virksomheder og myndigheder kan få vejledning om udvikling og brug af kunstig intelligens.

AI-vurderingsværktøj

Digitaliseringsstyrelsen er i samarbejde med KL og Danske Regioner i gang med at udvikle et AI-vurderingsværktøj målrettet offentlige myndigheder.


Tabel 2 – Datatilsynets initiativer om udarbejdelse af vejledningsmateriale og skabeloner for udvikling og brug af kunstig intelligens

Initiativ

Beskrivelse

Vejledning om offentlige myndigheders brug af AI

Datatilsynet har udgivet vejledning om offentlige myndigheders udvikling og brug af kunstig intelligens, herunder en skabelon til konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse.

Skabelon til konsekvensanalyse

En skabelon til konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse forventes at blive offentliggjort i 1. halvår 2024 af Datatilsynet.

Ministeren oplyser samtidig, at Datatilsynet - ud over ovenstående initiativer - også har afgivet en række udtalelser om, hvordan udvikling og drift af kunstig intelligens-løsninger kan ske indenfor rammerne af databeskyttelsesreglerne på foranledning af konkrete henvendelser.


Tabel 3 – Tiltag vedrørende risikovurdering for brug af kunstig intelligens

Initiativ

Beskrivelse

Trusselvurdering

CFCS arbejder på en trusselvurdering, der uddyber, hvordan hackere kan misbruge AI-sprogmodeller. Trusselsvurderingen vil blive offentliggjort på CFCS’ hjemmeside.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,