Staten kan score millioner på billige dvd'er

Danskerne købte i 2004 fem millioner blanke dvd'er, men kun én million blev købt inden for landets grænser. Den danske stat kan tjene millioner på en lavere afgift. Dansk IT vil have afgiften sænket med det samme.

Danskerne køber blanke dvd'er som aldrig før. Men handlen foregår ikke i Danmark.

Det vurderer en ny statusrapport om grænsehandel fra Skatteministeriet.

I alt købte danskerne i 2004 en million blanke dvd'er i Danmark, mens der blev indkøbt fire gange så mange fra butikker uden for landets grænser, primært i Tyskland.

Årsagen er simpel. Ifølge Skatteministeriet er der 12 kroner at spare per dvd alene på afgiften i Tyskland, og hertil kommer, at tyske butikker tager en meget lavere avance.

Derfor kan man købe en dvd for fire kroner i Tyskland, mens den koster hele 29 kroner i Danmark. Og det koster millioner af kroner i statskassen.

Ifølge Skatteministeriets beregninger ville den danske stat tjene 4,4 millioner kroner på at sænke afgiften med knap fire kroner, fordi det ville fordoble salget i Danmark.

Hos brugerorganisationen Dansk IT mener direktør Tony Franke, at det nu gælder om at få sat en afgiftssænkning i gang.

- Rapporten dokumenter, så vidt jeg kan læse, at statskassen kan få noget ud af at sænke afgiften til næsten en tredjedel, og samtidig kan der blive mere til rettighedshaverne. Så er det bare om at gøre det - hellere i dag end i morgen, siger han.

Allerede i december 2003 blev afgiften på blanke cd'er nedsat fra 4,17 til 1,75 kroner stykket for at bremse grænsehandlen.

I december sidste år anbefalede Skatteministeriet, at afgiften på blanke dvd'er og cd'er helt fjernes, og at kunstnerne i stedet belønnes direkte fra finansloven.

Relevante link

Skatteministeriets status over grænsehandel

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec