Test: Sonos bud på en hovedtelefon er en kæmpe positiv overraskelse

Sonos er ensbetydende med fine højttalere, lydbarer og ikke mindst multirums egenskaber, så hvorfor lancere en hovedtelefon i et i forvejen overfyldt marked? Testen afslører, at der er fint plads til Sonos Ace, der leverer overraskende høj kvalitet og kan være med i den sjove ende.

Artikel top billede

Sonos er sluppet rigtigt godt fra deres første hovedtelefon. Bag det anonyme ydre gemmer sig høj lydkvalitet, komfort og teknologi. (Foto: Sonos PR)

Jeg må indrømme, at jeg spærrede øjnene lidt op, da jeg hørte, at Sonos ville lancere en hovedtelefon.

Hvad er pointen, var min første tanke – det er jo et firma, der bygger højttalere og lydbarer skabt til multirum. Passer en hovedtelefon ind her?

Nu er der ikke noget nyt i, at en højttaler-producent bevæger sig ud i kunsten hovedtelefoner. Men lige præcist Sonos er jo en lidt anden størrelse, som nævnt ovenfor.

Men det viser sig, at det ikke er så tosset endda, og den kan leve op til navnet Ace, som betyder 'es', som jo ofte er et trumf-kort.

Ikke multirum, men surround

Sonos Ace er ikke en enhed, som du kan benytte som multirum på samme facon som Sonos' højttalere. Det ville heller ikke give mening.

Men har du en Sonos lydbar, kan du parre den med denne og få surroundlyd i hovedtelefonerne. Det er ret smart.

Nu kan du få surround-effekt uden at genere familien, og skal du lige ud i køkkenet efter lidt snack, har du stadig lyd og dialog fra tv’et i ørerne, der følger med dig.

Det er smart, men altså kun hvis du har en Sonos lydbar i forvejen.

Her kunne jeg dog godt tænke mig et modul, der kan håndtere andre fjernsyn i hjemmet. Eksempelvis med en lille sender/enhed tilsluttet tv'et.

Du kan naturligvis tilslutte dit fjernsyn, hvis det ellers har bluetooth, men surround-effekten er her slet ikke den samme, som hvis du parrer via en Sonos lydbar.

Men OK, Sonos vil gerne have dig til at investere i så mange Sonos-produkter som muligt. Det kan ikke få min puls op – det er forventelig effektiv markedsføring.

Lækkerier til ørerne

De 316 gram lette hovedtelefoner sidder meget komfortabelt på hovedet. De er bløde og sidder alligevel godt til.

De er ikke de bedste i komfortklassen, som for eksempel Dell WL7024, men de er behagelige over gennemsnittet.

Der er små bogstaver i ørekoppen, der viser hvilken, der er højre og venstre.

De er nærmest ulæselige, men det betyder ikke det store, da den ene højre ørekop har en let genkendelig grøn farve. Fin detalje.

Sonos fås i øvrigt både i hvide og sorte varianter, der matcher mange af Sonos' højttalere.

Finishen er godkendt uden at være prangende, når man mindes om, at prisen lyder på 3.699 kroner.

De er meget enkle i designet, og det er fint. En endnu bedre og luksuriøs overflade havde dog klædt dem. Indrømmet, her er tale om bagatelklassen, men det generer mit øje.

Ørekopperne er ikke følsomme overfor tryk – her skal du bruge knapperne.

Det fungerer fint for mig, og sidder du i sofaen og lytter til musik eller film, kan man blot benytte fjernbetjeningen eller telefonen.

Detaljeret flødelyd

Lydmæssigt befinder vi os virkeligt i den behagelige ende her.

Stemmer står frem som både bløde og veldefinerede. Diskanten er bestemt til stede, men ikke hård. Den er igen detaljeret og blid.

Bassen er ikke kælderdyb, men i mine ører rigelig dyb. Du kan naturligvis justere det hele via Sonos app, men indstillet neutralt er det en hovedtelefon, som de fleste vil finde overordentligt behagelig lydmæssigt.

Surround-delen spiller også.

Bevares, det er ikke som ægte surround, men du har en god fornemmelse af rum og effekter. Bestemt et godt alternativ til at spille med lav tv lydstyrke, når familien kræver det.

Anti-støj funktionen er godkendt, men dog uden at have nogen overvældende effekt. Det er fint nok – denne hovedtelefon er i forvejen af over-ear typen og lukket, så der er allerede lukket godt af for omverdenen.

Der loves op til 30 timers batteritid. Jeg fik 24 timer maksimalt, og det er godkendt.

Jeg ser Ace som en luksus-hovedtelefon, som jeg nok primært vil benytte hjemme. Men den kan naturligvis også nappe opkald.

Her er tale i begge ender ret godt. Støjundertrykkelsen er også fin – dog har den lidt vanskeligheder i blæsevejr. Men ikke værre end mange prissvarende konkurrenter.

De holder - men har konkurrenter

Ingen tvivl om, at Ace med sine 3.699 kroner er pengene værd. Især hvis du har en Sonos-lydbar og kan benytte den med dit tv.

De leverer som nævnt en ret god komfort og lyd, der matcher.

Men der er gode konkurrenter på markedet, der leverer mere for pengene, når vi alene taler lydkvalitet.

Derfor ender jeg med et fire-tal i karakter, hvilket er ret godt gået, når man tænker på, at det er første forsøg. Normalt er jeg ude efter Sonos, når vi taler pris/ydelse, men her synes jeg, at selskabet kan være prislappen bekendt.

Sonos har tydeligt set vigtigheden af, at den skal side lige i skabet i første hug, og det har de formået med esset Ace.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København Ø

Sådan etablerer du digital suverænitet

Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Digital transformation | København

Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

Se alle vores events inden for it

Capgemini Danmark A/S

SAP S/4HANA Financial Accounting

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Tech-studentermedhjælpere i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet