WikiLeaks-stifter Julian Assange løsladt efter 1.901 dage i fængsel:Vil tilstå spionage mod USA
Efter fem år som indespærret i et topsikret fængsel i London, vil Julian Assange nu erklære sig skyldig i at have brudt den amerikanske spionagelov.
25. juni 2024 kl. 13.40
Julian Assange kan formentlig kan vende tilbage til sit fødeland Australien som en fri mand retssagen i morgen, onsdag 26. juni. (Foto: Unsplash / Samuel Regan-Asante)
I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.
”JULIAN ASSANGE IS FREE”
Sådan skriver WikiLeaks på X, hvor organisationen også deler en video af Julian Assange, der går ombord på et udenrigsfly.
Efter fem år som indespærret i det topsikrede fængsel Belmarsh i London, formodes det, at Julian Assange nu er klar til at erklære sig skyldig i at have brudt den amerikanske spionagelovgivning i en retssag, der starter i morgen, onsdag.
USA har i flere år anklaget Julian Assange for at have lækket mere end 10 millioner tophemmelige dokumenter fra det amerikanske diplomati og militær på sin hjemmeside WikiLeaks.
Blandt andet delte Julian Assange i 2010 en video, der viste, hvordan en amerikansk militærhelikopter dræbte flere civile og to journalister i Bagdad under Irak-krigen.
Fra slutningen af 2009 samarbejdede Assange desuden - ifølge den amerikanske regering - med Chelsea Manning, en militær efterretningsanalytiker, om at bruge sin WikiLeaks hjemmeside til at offentliggøre titusindvis af aktivitetsrapporter om krigen i Afghanistan, hundredtusindvis af rapporter om krigen i Irak og vurderingsnotater om fanger i den amerikanske fangelejr i Guantánamo Bay.
Fakta: WikiLeaks og de mest kendte læk
WikiLeaks blev grundlagt i 2006 af den australske journalist og aktivist, Julian Assange.
Organisationens formål er at offentliggøre hemmelige og censurerede dokumenter af betydning for offentligheden ved at bruge en anonym og sikker platform.
WikiLeaks har haft en stor indflydelse på journalistik og whistleblowing, idet det har fremmet diskussioner om regeringers gennemsigtighed, privatliv og informationsfrihed.
I dag lækker WikiLeaks fortsat fortrolige dokumenter, men står over for betydelige juridiske udfordringer og international opmærksomhed omkring Assanges situation.
Mest kendte lækager:
Collateral Murder (2010): Video fra 2007, der viser en amerikansk helikopter, der dræber civile i Bagdad, herunder to journalister fra Reuters.
Afghanistan War Logs (2010): Over 75.000 dokumenter, der afslører detaljer om krigen i Afghanistan, herunder civile tab og de skjulte operationer udført af koalitionsstyrker.
Iraq War Logs (2010): Næsten 400.000 dokumenter, der beskriver den daglige aktivitet under Irak-krigen, herunder mange ukendte episoder med vold og tortur.
Cablegate (2010): Over 250.000 amerikanske diplomatkabler, der afslører hemmelige amerikanske diplomatiske korrespondancer og politiske vurderinger.
DNC Email Leak (2016): Emails fra den Demokratiske Nationalkomité (DNC), der viste en intern bias mod Bernie Sanders under de demokratiske primærvalg i 2016.
Bliver idømt 62 måneders fængsel
Ifølge NBC News indgav Assanges juridiske repræsentanter i går, mandag, en aftale til USA, hvor det forventes, at Assange vil erklære sig skyldig i USA’s anklage om spionage i morgen, onsdag.
Her vil han ifølge mediet blive idømt 62 måneders fængsel, hvilket han allerede har afsonet i fængslet i London. Det betyder, at Julian Assange formentlig frit kan vende tilbage til sit fødeland Australien efter morgendagens retssag.
Forud for de fem år i fængslet i London har Assange tilbragt syv år i eksil på den ecuadorianske ambassade i London - hvor han fik to børn med sin forsvarer, Stella Assange, som han i dag er gift med.
I april 2019 blev Julian Assanges asyl inddraget, og han blev båret ud af ambassaden med magt og arresteret af det engelske politi.
