Tæt patent-afstemning venter politikere

Det fire-årige slagsmål om softwarepatenter i EU når et foreløbigt højdepunkt, når Europa-Parlamentet onsdag skal stemme om forslaget. Næsten 200 parlamentsmedlemmer er gået sammen om 21 ændringsforslag, men slaget bliver tæt.

De folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet skal onsdag stemme om det omstridte direktivforslag om patenter på software, og det ser ud til at blive en tæt afgørelse.

Direktivet skal harmonisere patentlovgivningen i alle 25 medlemslande, men det har undervejs medført stor uenighed både inden for og uden for EU-systemet.

Parlamentets talsmand, Michel Rocard, har til morgendagens afstemning fremsat 21 ændringsforslag. De samme forslag er blevet fremsat af socialdemokraterne, De Grønne, I/D samt to betydelige mindretal fra den liberale og den konservative gruppe.

SF håber

Det giver Margrete Auken fra SF håb om, at kompromisforslaget kan vedtages.

Michel Rocard blev ellers løbet over ende, da Parlamentets retsudvalg for få uger siden stemte om ændringer til direktivforslaget, som EU's ministre blev enige om i maj.

For patentmodstanderne er håbet i morgen, at afhoppere i specielt den liberale og den konservative gruppe vil være med til at sikre de 367 stemmer, det kræves for at vedtage ændringsforslagene.

Det nuværende forslag får opbakning fra specielt de store teknologifirmaer, mens modstanderne frygter, at uheldige formuleringer i forslaget vil åbne for brede patenter på software.

Blandt andet vil Michel Rocard ændre titlen "computerimplementerede opfindelser" til "computerstøttede opfindelser".

- Udtrykket "computerimplementeret" er ikke velegnet, fordi det kan give indtryk af, at en opfindelse kan implementeres udelukkende ved hjælp af en computer, hvilket ville betyde, at software var patenterbart. Eftersom både Kommissionen og Rådet er enige i, at software ikke er patenterbart, skal direktivets anvendelsesområde defineres, således at dette udelukkes, skriver han.

Debatten finder sted i morgen, onsdag, fra klokken 9.00 til 11.30, mens selve afstemningen finder sted mellem 12.00 og 13.00.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank