Morgen-briefing: KMD vinder stort udbud på energi- og forsyningsområdet / I dag kåres vinderen af Dataetikprisen 2024 / Danske Monta åbner nyt hovedkontor i USA

Morgen-briefing: KMD vinder stort udbud på energi- og forsyningsområdet / I dag kåres vinderen af Dataetikprisen 2024 / Danske Monta åbner nyt hovedkontor i USA / Simple Agency Group lander årets tredje opkøb og når trecifret millionomsætning / Siemens køber Altair Engineering

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mornings. Så nåede vi fredag, og her får du den absolut sidste omgang efterretninger i klar tekst fra Computerworlds fremskudte lyttepost mod syd. Lyttebøjerne er solgt til højstbydende, og kontrolpanelet med de store gaffelafbrydere er på vej i depot. Operatør og sjakbajs Niels Veileborg siger tak for interessen og ønsker alle god vind fremover.

KMD vinder stort udbud på energi- og forsyningsområdet

KMD har vundet et EU-udbud på energi- og forsyningsområdet og har indgået en mangeårig aftale med KompetenceCenterSjælland (KCS), en sammenslutning af Faxe, Kalundborg, Odsherred og Ringsted Forsyning.

Forsyningerne er multiforsyninger, som understøtter borgere med håndtering af vand, spildevand, fjernvarme og renovation. Aftalen omfatter levering af standard SaaS-systemet KMD Easy Energy.

Som en del af en bredere strategi investerer KMD i disse år stort i moderniseringen og videreudviklingen af sine softwareydelser inden for energi- og forsyningen.

KMD Easy Energy supporterer alle processer fra forbrugsaflæsning til betaling.

I dag kåres vinderen af Dataetikprisen 2024

Neurospace, SupWiz og pensionskassen PKA er nomineret til Dataetikprisen 2024

Prisen bliver overrakt af digitaliseringsminister Caroline Stage fredag den 1. november på Københavns Erhvervsakademi, KEA. i forlængelse af Digital Future Innovation Challenge 2024.

Bag prisen står DI Digital og Finansforbundet, og den uddeles til en virksomhed, der gør en særlig indsats for at styrke åbenhed, transparens og etik i forbindelse med brugen af data.

Vinderen udvælges af en jury bestående af otte medlemmer, der alle er håndplukkede ud fra deres ekspertise inden for den dataetiske dagsorden.

Danske Monta åbner nyt hovedkontor i USA

Administrerende direktør Casper Rasmussen flytter til Miami for at åbne softwareselskabet Montas amerikanske hovedkontor, der skal huse 30 nye medarbejdere i 2025. Monta lander samtidig sit første partnerskab, der skal fungere som et springbræt til resten af det nordamerikanske marked.

Efter at have sikret en finansieringsrunde på 87 millioner dollars i januar 2024, vil virksomheden bygge videre på sin erfaring fra Danmark og Europa for at bringe sit ladesystem til det amerikanske marked.

Monta vil byde 30 medarbejdere velkommen på sit amerikanske hovedkontor i Miami inden udgangen af 2025. Virksomhedens ekspansionsplan i USA omfatter tilslutning af 25.000 kommercielle ladestandere til platformen inden udgangen af 2025 og 1 million ladestandere inden udgangen af 2030.

I Danmark har Monta partnerskaber med Norlys, EWII og NRGi samt Uno-X og Zapp Mobility.

I forbindelse med ekspansionen til USA annoncerede Monta også et partnerskab med Emobi, en digital platform, der forbinder operatører og eMSPer, som øjeblikkeligt bringer Montas software til mere end 118.000 ladepunkter i USA og Canada.

Simple Agency Group lander årets tredje opkøb og når trecifret millionomsætning

Simple Agency Group har foretaget årets tredje opkøb og krydser en trecifret milepæl med en forventet omsætning på 107,9 millioner kroner i 2024. Dertil kommer et forventet resultat af primær drift på 22,5 millioner kroner, hvilket ifølge virksomheden selv er i den øvre ende af forventningerne.

Simple Agency Group, som primært tilbyder it-drift, infrastruktur, it-sikkerhed og softwareudvikling, blev stiftet i 2010. Ud over opkøb af CSI Data og det kreative digitale bureau Whothat i år kan Køge-virksomheden nu melde ud, at den fusionerer Procopa IT ind i Simple Agency Group.

Siemens køber Altair Engineering

Siemens køber Altair Engineering Inc., som sælger software inden for industriel simulering og analyse. Prisen er cirka 10 milliarder dollars

“Tilføjelsen af Altairs kapaciteter inden for simulering, højtydende computing, datavidenskab og kunstig intelligens til Siemens Xcelerator vil skabe en komplet AI-dreven design- og simuleringsportefølje,” siger Roland Busch, præsident og CEO for Siemens AG.

Altair Engineering Inc. blev grundlag i 1985 og børsnoteret i 2017 (Nasdaq) og har hovedkvarter i Troy, Michigan (USA). Cirka 1.400 medarbejdere arbejder inden for forskning og udvikling ud af de mere end 3.500 ansatte.

Siemens i Danmark har hovedsæde i Ballerup tæt på København og afdelinger i Jylland, hvor der i alt beskæftiges næsten 500 medarbejdere. I regnskabsåret 2022/2023 opnåede Siemens en omsætning på cirka 1,9 milliarder kroner.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Private Cloud Engineers – din ekspertise styrker Danmarks sikkerhed

    Københavnsområdet

    JP/Politikens Hus

    Digital Workplace Supporter

    Københavnsområdet

    Danoffice IT

    Head of Business Enablement

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura