Test: Prøv kun disse B&O-hovedtelefoner, hvis du har råd

Nogle gange er et produkt så lækkert udført, at man har lyst til at eje det – også selv om det ikke giver mening. Men prøver du BeoPlay H100, vil du med garanti finde en undskyldning.

Artikel top billede

(Foto: B&O PR)

At give 10.995 kroner for et sæt over-ear-hovedtelefoner er noget en omkostning - men jeg får nu alligevel lyst til at lænse kontoen efter et test-bekendtskab med dem.

Jeg mener, materialer som titanium, lækkert tekstil og et etui i ægte læder får H100 til at ose af kvalitet, selv om jeg lige så godt kan indrømme, at det ikke giver mening at give så mange penge for denne funktion alene.

Apples AirPods Max og B&O’s egne HX fås begge til omtrent den halve pris og leverer performance, der måske ikke matcher, men kommer tæt på.

Ikke tomme kalorier

Heldigvis er H100 ikke bare rent blær. For naturligvis er der lækker indpakning og ædle materialer i det flotte og enkle design.

Der bruges en høj grad af aluminium til at holde ørekopperne og andre vigtige dele på plads uden at det hele bliver for tungt.

Hovedbøjlen er beklædt med flere forskellige lag skum, som gør den både åndbar og rar mod hovedbunden - også igennem en længere dag med dem på. Det hele er pakket ind i strikket og slidstærkt tekstil.

Etuiet til at have det med på farten giver dog nærmest ingen beskyttelse, men det er nærmest tilgivet på forhånd.

Her er nemlig tale om et etui i blødt oksehudslæder, der er foret indvendigt med blødt stof. Det er altså ret fedt at hive op af rygsækken, når du er på farten.

Kælet for lyddetaljerne

Den yderste del af ørekopperne, hvor du har touch-funktionerne, er lavet af en glasplade, der er modstandsdygtig over for ridser. Den opleves og ligner metal, så den er flot integreret i designet.

Rundt om den er den store harpiks-drejeskive til at styre det, du programmerer dem til. Som udgangspunkt er det lydniveau og den aktive støjreduktion.

Selve driveren (højttaleren) er lavet i titanium i stedet for det mere udbredte aluminium.

Fordelen ved det er, at membranen lettere kan bevæge sig i magnetgabet. Det gør det lettere for højttaleren og den indbyggede forstærker at producere vellyd. Det er til gengæld også en kostbar løsning.

Lyden er i øvrigt afstemt af B&O’s tonemester, der normalt ”kun” er ind over de tunge produktgrupper som BeoLab 90-højttaleren til en million kroner.

Der tilsluttes via luetooth, men H100 understøtter desværre ikke Bluetooth aptX, der i mange tilfælde giver en bedre forbindelse med mindre forsinkelse.

Til gengæld kan du have tre samtidige opkoblinger af bluetooth-enheder. Der er også automatisk stop og start af musik, når du tager dem af – efterhånden en meget udbredt detalje, men i praksis ret fed at have.

Batteritiden er opgivet til 34 timer. I testperioden oplevede jeg at skulle oplade efter cirka et døgns brug. Det er acceptabelt, men dog ikke blandt de bedste.

Skulle du løbe tør for batteri, skal du selv købe en lader, der ikke medfølger, og du kan ikke spille på dem med kabel uden strøm, som nogle modeller tilbyder.

Snedig betjening

Du kan i høj grad selv bestemme, hvad der skal styres, hvis du tapper på siden af hver ørekop.

Du kan naturligvis også nappe et opkald, og lyden her er – ikke overraskende – god. Men også i modtagerens ende er støj og omgivelser fint undertrykt.

Der er heller ikke færre end ti indbyggede mikrofoner til at varetage ANC og opkald.
I begge sider har du som sagt drejeskiver helt yderst. Store ringe, hvor du henholdsvis kan skrue op og ned for lydstyrken og op og ned for anti-støj-funktionen.

Det er en ubeskrivelig lækker følelse. Skiverne kører med små lydløse klik, og det er her, du oplever den tårnhøje kvalitet.

Samtidig er de godt kalibreret, så du kan skrue op og ned i meget små trin ad gangen – det samme gælder anti-støj-funktionen.

Det unikke ved drejeskiverne er, at jeg let kan styre, hvor meget jeg har brug for at dæmpe omgivelserne og lydniveauet - både hurtigt og præcist.

Man kan jo vælge blot at have maksimal anti-støj på hele tiden, men det vil altid påvirke lyden negativt.

Den lyd fra omgivelserne, der sendes ind i hovedtelefonen i modfase, kræver meget af højttalerens membran og lydchips og giver ofte en mindre luftig og mere kompakt lyd.

Dolby Atmos er også muligt, og i det hele taget kan du justere lyd-designet på ret omfattende vis via den app, du skal benytte.

Ud af boksen er hovedtelefonerne dog godt og neutralt kalibreret, og det er det udgangspunkt, jeg tester. Men de mange tilpasninger til personlige præferencer skal ikke undervurderes.

Lyd og komfort i særklasse

Helt privat lytter jeg til hovedtelefoner, der er langt mere kostbare end H100 – og i øvrigt kablede. Så det er sjældent, jeg bliver imponeret over en hovedtelefon til test.

Den testede hovedtelefon skal naturligvis måles op mod den prisklasse og i forhold til den målgruppe, den er rettet mod.

Det er da heller ikke, fordi H100 overgår mine personlige ørekander. Alligevel fandt jeg mig selv sidde i mere end en time og lade musikken flyde, første gang jeg tog dem på.

Lydbilledet klinger naturligt og meget lækkert. Der er ikke imponator-lyd, men en lækker afstemt sound, der gør, at man har lyst til lige at høre næste nummer og næste nummer.

Der er fint med detaljer i hele registret, bassen er godt til stede og stadig artikuleret, selv når der trykkes til i de dybe oktaver.

Samtidig er de som lovet behagelige at have på, og de aflaster fint. De sidder tæt til hovedet, men opleves ikke ubehagelige.

Alt det er at forvente i prisklassen – det vigtige her er, at de har et musikalsk flow og en lethed, der gør, at du bare bliver ved med at lytte til musikken.

Det er vel også det, det hele handler om. Så med materialer, ”lækkerhedsfaktor”, betjening og lyd er jeg tæt på at give H100 det magiske 6-tal.

De må leve med et flot 5-tal, da du trods alt kan nå meget af vejen for den halve pris, og der er plads til et par forbedringer.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

    Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

    Nextway Software A/S

    Software Architect

    Midtjylland

    Kongeå Trailercenter A/S

    IT-Ansvarlig med bredt teknisk kendskab

    Sydjylland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    SAP Senior Consultant (Procurement to Pay)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job