I foråret 2025 skal den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der sætter den digitale retning for stat, kommuner og regioner i de næste år, være på plads.
Derfor er det nu, diskussionerne om indholdet af strategien foregår.
Det har fået IT-Branchen til at komme med sit indspil til strategien, der altså kommer til at sætte kursen for stat, kommuner og regioner i de kommende år.
Det er der konkret kommet seks overordnede anbefalinger og konkrete forslag ud af, der ifølge IT-Branchen skal muliggøre et "digitalt kvantespring".
1. Fundamentet for næste digitale kvantespring
IT-Branchen anbefaler i dette punkt, at man fastsætter et nyt overordnet ambitionsniveau og etablerer det rigtige set-up og de rette rammer, for at løfte Danmarks fællesoffentlige digitalisering til et nyt niveau.
Så ud over at være de bedste til offentlig digitalisering, så skal man også sørge for, at man skaber mulighed for at øge udviklingen og anvende nye teknologier til gavn for både borgere og virksomheder.
"Vi står som samfund står over for nogle ret massive udfordringer, hvor flere i fremtiden får brug for pleje, og vi har ikke hænderne til at løse opgaverne, der kommer. Derfor bliver vi nødt til at skrue det digitale ambitionsniveau op," siger Asbjørn William Ammitzbøll Flügge, der er chefkonsulent i IT-Branchen
IT-Branchen har i den forbindelse fire forslag til, hvordan man får skabt dette digitale kvantespring.
- Man skal fordoble målet om at frigive 10.000 fuldtidsansatte til 20.000 og gøre det endnu hurtigere, end man hidtil har planlagt.
- Man skal skabe et handlekraftigt set-up, hvor der er et centralt ejerskab, hvorfra der foregår styring og sammenhæng faciliteret af eksempelvis Digitaliseringsministeriet. Samtidig skal man lave tætte og forpligtende samarbejder på tværs af ressortområder og ministerier – for eksempel i en taskforce-lignende konstruktion.
- Man skal sørge for fællesoffentlig finansiering af digitaliseringsprojekterne, der skal skabe incitamenter for deltagelse og fremme samarbejde på tværs af offentlige instanser.
- Man skal håndtere det, IT-Branchen kalder ”horisontale benspænd” centralt – eksempelvis GDPR og juridisk compliance samt problemer med datadeling, høste-så-problematikker med videre på tværs af sektorer.
2. Bølgeplaner skal sikre udbredelsen
En vigtig del af IT-Branchens plan er en genindførelse af bølgeplaner, der systematisk ruller digitale løsninger ud til myndighederne.
Her kigger IT-Branchen tilbage i tiden, hvor den slags planer været afgørende for succesfuld implementering af digitale løsninger som digital signatur og digital fakturering.
Forslagene inkluderer blandt andet skalering af teknologier som telemedicin, videomøder og RPA-løsninger (Robotic Process Automation), der kan effektivisere offentlige opgaver som aktindsigt og brevsortering samt syv forslag til arbejdet med bølgeplaner:
- Udvælgelsen af de mest modne og velafprøvede planer – og en fastsat dato for, hvornår de skal implementeres på tværs af den offentlige sektor.
- Der skal laves en bølgeplan for rækkefølgen af implementeringen af de forskellige projekter. Alle projekterne skal nemlig ikke sættes i gang samtidig.
- Udbrede digitale borgerrettigheder til at kunne tilvælge eksempelvis video-møder fra en bestemt dato – dog uden at gøre det obligatorisk.
- Skabe partnerskaber med private aktører, der skal støtte op om indsatsen.
- Der skal skabes mekanismer, som gør det muligt at høste erfaringer fra succesfulde pilotprojekter, der kan være medvirkende til skalering af disse.
- Der skal indføres mere vidensdeling og kapabilitetsopbygning, så man kan opbygge kompetencer inden for forskellige discipliner.
- Gør det muligt for borgere og virksomheder at indlevere data ét sted og giv dem ret til at få en ’second digital opinion’.
3. En national datastrategi
En central del af indspillet er udviklingen af en national datastrategi, der skal sikre bedre udnyttelse af offentlige data og understøtte innovation i både offentlig og privat sektor.
IT-Branchen peger på behovet for at frigive højværdi-datasæt som sundheds- og mobilitetsdata under hensyntagen til privatlivsbeskyttelse.
"Det offentlige Danmark har et enormt godt datagrundlag, der giver store muligheder for at effektivisere og forbedre den offentlige service og det administrative arbejde," står der blandt andet i indspillet.
Der er fire forslag til den nationale datastrategi, der blandt andet omfatter en portal, hvor borgere kan administrere, hvem der har adgang til deres data.
Herudover er der et forslag til etableringen af en række samarbejder mellem dataejere, myndigheder og leverandører, der sammen skal udvikle løsninger baseret på anvendelsen af tilgængelige offentlige data.
Samtidig lægges der op til, at Danmark skal gå forrest i forhold til etableringen af en række EU-Dataspaces, der skal kunne understøtte udviklingen af række positioner, hvor dansk erhvervsliv står stærkt.
Slutteligt foreslår IT-Branchen, at der også skal udvælges en række såkaldte ”høj-værdi datasæt”, der kan frigives efter anonymisering – eksempelvis datasæt om sundhed, forsyning eller mobilitet.
4. Grønne it-indkøb som konkurrenceparameter
IT-Branchen foreslår også, at offentlige myndigheder skal gå forrest i kampen for bæredygtighed.
I den forbindelse har IT-Branchen seks forslag, hvoraf to af disse er et bindende krav om reduktion af klimaaftrykket fra it-indkøb samt en vægtning af miljø og klima på mindst 15 procent som tildelingskriterium i offentlige udbud.
Samtidig foreslås det også, at der stilles krav ud fra EU’s eksisterende GPP-kriterier – dog uden at skabe uforholdsmæssigt store byrder for virksomhederne, lyder det fra IT-Branchen.
Samtidig lægges der op til at undersøge forskellen i energiforbrug samt indførelsen af et green first-princip i offentlige it-indkøb, hvor man vælger det grønneste alternativ blandt tilsvarende tilbud.
5. Øget robusthed i it-systemer og kritisk infrastruktur
Sikkerheden i Danmarks offentlige it-systemer skal styrkes markant, da sikkerhedsniveauet i dag er for lavt, lyder det fra IT-Branchen.
Derfor foreslår man investeringer til at afhjælpe teknisk gæld og øge cybersikkerheden. Det skal blandt andet ske ved fuld implementering og efterlevelse af NIS2-direktivet for berørte myndigheder og kritisk infrastruktur. Samtidig opfordrer man til, at kommunerne bør omfattes af NIS2-direktivet.
Man anbefaler også, at kommuner omfattes af NIS2-direktivet opfordrer til en øget forpligtelse og koordination mellem myndigheder på tværs af stat, regioner, kommuner og forsyningssektoren ved at centralisere myndighedsansvar og ansvar for udmøntning af midler og initiativer inden for cybersikkerhed,
Det skal være med til at sikre, at de offentlige myndigheder lever op til ensartede cybersikkerhedskrav.
Samtidig lyder et tredje forslag, at der kommer øget fokus på offentlig-privat samarbejde om udvikling og anvendelse af danske cybersikkerhedsløsninger, der skal beskytte kritisk infrastruktur.
6. SMV’er og startups som motor for offentlig innovation
I den sjette overordnede anbefaling lyder det, at barriererne for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og startups bør reduceres, så de lettere kan levere løsninger til det offentlige.
Her lyder et af forslagene blandt andet, at større opgaver brydes op i mindre projekter, så der bliver skabt større diversitet i udbuddene.
Samtidig lyder et forslag, at minimum fem procent af projekter med en kontraktsum på mere end 10 millioner kroner, tildeles i partnerskab med SMV-virksomheder og startups.
Det sidste forslag lyder, at det skal være muligt for myndigheder, der står for udbud, at fravige krav til tilbudsgivere om levetid, omsætning, overskudsgrad og soliditet ved gennemførsel af udbud med en kontraktsum under 10 millioner kroner.
