Morgenbriefing: AI-kamera skal fange spritbilister / Visma køber op i Belgien / Dårlige kontorer får ansatte til at arbejde hjemme

AI-kamera skal fange spritbilister. Visma køber op i Belgien. Dårlige kontorer får ansatte til at arbejde hjemme. Kombit: 67 kommuner bruger robotter i KY. Ikea uddanner 30.000 medarbejdere i kunstig intelligens. 800 romantik-svindlere anholdt i Nigeria.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til tirsdagens udgave af Morgenbriefingen fra Computerworld.

Det er endnu engang Thomas Møgelbjerg, der sidder bag tasterne.

Tak fordi du læser med og god dag.

AI-kamera skal fange spritbilister

Et banebrydende AI-kamera testes for første gang i Devon og Cornwall i Storbritannien med det formål at opdage bilister påvirket af alkohol eller stoffer.

Det avancerede Heads-Up-system kan identificere adfærd og køremønstre, der indikerer, at en fører kan være beruset.

Politiet længere fremme på vejen stopper herefter bilisten og foretager en test for alkohol og ulovlige stoffer.

"Vi er glade for at udføre verdens første test af denne teknologi," udtaler Geoff Collins, UK-chef for kameraudvikleren Acusensus til BBC.

Kameraet er mobilt og kan hurtigt opsættes på enhver vej uden varsel, hvilket betyder, at bilister ikke er klar over, at de bliver overvåget, før de bliver stoppet af politiet.

Acusensus' teknologi har tidligere været brugt til at afsløre bilister, der bruger mobiltelefoner bag rattet eller ikke bærer sikkerhedssele.

Med spritbilister seks gange mere tilbøjelige til at være involveret i dødsulykker håber det britiske politi, at det nye system vil redde liv og øge trafiksikkerheden, skriver BBC.

Visma køber op i Belgien

Endnu en uge og endnu et Visma-opkøb fristes man til at sige.

Den norske opkøbsmaskine har købt omkring 30 virksomheder i 2024 alene, og i går annoncerede Visma så endnu et.

Denne gang er det den belgiske softwarevirksomhed Bizzcontrol, der udvikler rådgivningsværktøjer til revisorer, som Visma har købt sig ind i.

Bizzcontrol, der har base i Gent, tilbyder en platform, der forenkler finansielle analyser og hjælper med at identificere trends og simulere fremtidige scenarier.

Virksomheden vil fortsætte som en selvstændig enhed under Visma-paraplyen, hvor grundlæggerne forbliver i spidsen for at sikre kontinuitet og vækst.

“Belgien er et strategisk vækstmarked for Visma. Samarbejdet med Bizzcontrol styrker vores tilbud og gør det muligt for revisorer at levere endnu mere værdi til deres kunder,” siger Steffen Torp, segmentdirektør i Visma.

Dårlige kontorer får ansatte til at arbejde hjemme

Indretningen af kontoret spiller en stadig større rolle i en tid med mere og mere hjemmearbejde.

Ifølge en ny undersøgelse fra det finske Arbejdshälsoinstitut er arbejdsro en afgørende faktor for, om medarbejdere foretrækker at møde op på kontoret. Det skriver ComputerSweden.

“Muligheden for at fokusere uden større forstyrrelser er essentiel,” forklarer forsker Annu Haapakangas, der har været med til at lave undersøgelsen. Hun anbefaler, at virksomheder prioriterer koncentrationsmuligheder på kontoret – også når fokus er på samarbejde og møder.

Undersøgelsen viser desuden, at god arbejdsro kan reducere kortvarigt sygefravær. Jo bedre forhold for koncentration, desto færre sygedage. Dette gælder også i hybridarbejde, hvor medarbejdere sjældnere er fysisk til stede.

Kombit: 67 kommuner bruger robotter i KY

En ny undersøgelse fra KOMBIT viser, at 67 ud af 93 adspurgte kommuner benytter robotter til at løse opgaver i Kommunernes Ydelsessystem (KY).

Samlet anvender de 67 kommuner 106 unikke robotter, hvilket svarer til over 1,5 robot pr. kommune i gennemsnit.

Kommunerne bruger robotterne til at effektivisere og automatisere en række administrative opgaver.

KOMBIT opfordrer desuden kommuner til at dele erfaringer om robotternes rolle i KY gennem lokale netværk.

Robotternes stigende rolle i KY falder sammen med omfattende ændringer i systemet som følge af regeringens kommende kontanthjælpsreform i 2025. Her er EG blevet tildelt en hasteordre på over 84 millioner kroner for at videreudvikle KY uden udbud, begrundet i “ekstrem uopsættelighed”, ifølge KOMBIT. Den sag kan du læse mere om her.

Ikea uddanner 30.000 medarbejdere i kunstig intelligens

Ikea øger sit fokus på data og AI og har siden i sommer arbejdet på at få 30.000 medarbejdere gennem en AI-uddannelse, der skal give dem grundlæggende færdigheder i kunstig intelligens.

Uddannelsen er en del af Ikeas datastrategi, som den svenske møbelkæde har arbejdet på siden 2019.

Ud over onlinekurser i data og AI har Ikea lanceret konkurrencer som hackathons og "World Data Games," hvor medarbejdere analyserer data fra Ikea Foundation. Det skriver ComputerSweden.

Ikea har også introduceret en etårig fuldtidsuddannelse i dataanalyse for 10-15 interne talenter fra afdelinger som HR og salg. Disse medarbejdere bringer deres nye viden tilbage til deres teams for at sikre, at AI og data forankres bredt i organisationen.

800 romantik-svindlere anholdt i Nigeria

Og så til noget helt andet: Stort set alle med en mailadresse eller en Facebook-profil har efterhånden prøvet at få en meget flirtende besked fra en fremmed, der er for god til at være sand.

Formålet med disse beskeder er typisk at lokke penge ud af modtageren – og nu er næsten 800 personer blevet anholdt for såkaldt romantik-scam.

Nigerias anti-korruptionsmyndighed har nemlig arresteret 792 mistænkte, herunder 148 kinesere og 40 filippinere, i en massiv razzia i Lagos.

Aktionen fandt sted i en syv-etagers bygning, som husede et callcenter målrettet ofre i blandt andet Europa. Ifølge myndighederne blev ofrene lokket gennem sociale medier, hvor svindlerne byggede tillid gennem romantiske beskeder eller falske investeringsmuligheder og fik herefter ofrene til at overføre penge.

“Nigerianske medhjælpere blev rekrutteret til at finde ofre online, hvorefter udenlandske bagmænd overtog den egentlige svindel,” forklarer talsmand fra Nigerias kommission for økonomisk svindel til Reuters.

Under razziaen beslaglagde myndighederne computere, telefoner og biler. Myndighederne samarbejder nu med internationale partnere for at afdække netværkets forbindelser til organiseret kriminalitet.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til IT Porteføljestyring i PET

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | København

    Fra teknolog til strateg: IT-ledelse i en AI- og forretningsdrevet virkelighed

    Hvordan tager du ejerskab over strategi, ledelse og teknologi i en AI-drevet virkelighed? På konferencen møder du frontløbere, der transformerer IT fra servicefunktion til strategisk enabler for forretningen med fokus på cloud, sikkerhed, AI-etik...

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S