Morgen-briefing: Berygtet bandit fra LockBit udleveret til USA / Kinesisk gigant slipper to nye AI-bots løs / It-kriminelle vil snyde dig med årsopgørelse

Berygtet bandit fra LockBit udleveret til USA. Kinesisk gigant slipper to nye AI-bots løs: Særligt god til satire. It-kriminelle vil snyde dig med årsopgørelsen. "Køb nu, betal senere"-selskab øger salget med 24 procent før IPO.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen

Ugens allerførste levering af de vigtigste it-nyheder lige nu leveres af Frederik Therkildsen.
Jeg ser ved rattet resten af ugen, hvorfor I som altid skal være velkommen til at tippe mig på frth@cw.dk

Berygtet bandit fra LockBit udleveret til USA: 2.500 ofre i 120 lande

En af de helt store aktører fra den cyberkriminelle underverden, Rostislav Panev, er anholdt, sigtet og nu udleveret til USA.

Den 51-årige russisk-israeler menes at være selve udvikleren bag LockBit, der ifølge den amerikanske anklagemyndighed har haft mere end 2.500 ofre i 120 lande.

"Rostislav Panevs udlevering til District of New Jersey gør det klart: Hvis du er medlem af LockBit-ransomware-konspirationen, vil USA finde dig og bringe dig for retten," lyder det fra den amerikanske anklager John Giordano til cybersikkerhedsmediet The Record.

En international politiaktion nedlagde i februar sidste år store dele af LockBits infrastruktur, hvilket hurtigt betød, at ransomware-gruppen blev skubbet af tronen som den mest destruktive.

Gruppens bagmand, LockBitSupp, menes at være Dmitry Yuryevich Khoroshev. Han er stadig på fri fod og har en dusør på 10 millioner dollars på sig.

Kinesisk gigant slipper to nye AI-bots løs: Særligt god til satire

Kinesiske DeepSeek skabte for en stund uro i kapløbet om ressourcer og de bedste hardwarechips, der lige nu udspiller sig mellem verdens største selskaber.

Nu lancerer giganten Baidu to spritnye AI-bots. En af dem skulle være ligeså god som førnævnte DeepSeek – men til kun halvdelen af prisen

Den største af dem, Ernie 4.5, skulle ifølge Reuters være på niveau med de bedste amerikanske AI-modeller. Især fremhæves dens høje emotionelle intelligens, som gør den i stand til at forstå memes og satiriske tegninger.

Mens DeepSeek er et forholdsvis lille selskab, beskæftiger Baidu over 21.000 ansatte

It-kriminelle vil snyde dig med årsopgørelsen

Om en uge ligger vores årsopgørelser klar.

Som altid vil det sandsynligvis skabe en del kø, når vi flokkes om at tjekke, om vi skylder eller får penge tilbage.Det er dog en perfekt cocktail af omstændigheder for svindlere, påpeger fagforeningen IDA.

"Årsopgørelsen er en af de klassiske svindelmetoder, fordi vi venter spændt på at se, om vi måske skal have penge tilbage. Og så er det jo fristende, hvis man får en sms, hvor der står, at man kan komme hurtigere igennem køen. Men det er altid svindel," udtaler it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg i en pressemeddelelse.

Den 24. marts åbnes der for adgang til årsopgørelsen.

"Køb nu, betal senere"-selskab øger salget med 24 procent før IPO

Den svenske fintech-virksomhed Klarna buldrer frem med en omsætningsstigning på hele 24 procent sidste år.

Det fremgår af de dokumenter, som Klarna har indsendt til de amerikanske børsmyndigheder, skriver Reuters.

Klarna var et af de første selskaber til at tilbyde kunderne muligheden for at udskyde betalingen.

Rygterne har længe svirret om, at Klarna skal børsnoteres i USA. Nu er selskabet et skridt tættere på. Hvad børsnoteringsværdien bliver, er stadig uklart, men flere analytikere mener, at den vil overstige 100 milliarder kroner, skriver Reuters.

Klarnas omsætning voksede til 2,81 milliarder dollars i året, der sluttede 31. december, sammenlignet med 2,28 milliarder dollars året før. Samtidig gik selskabet fra et tab på 244 millioner dollars til en fortjeneste på 21 millioner dollars.

Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen er en af de store investorer, sammen med medstifteren Victor Jacobsson og den amerikanske kapitalfond Sequoia.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporter til Level 3 support på Forsvarets operative C2 systemer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Java Developer

    Københavnsområdet

    Digitaliseringsstyrelsen

    Udbuds- og kontraktjurist til Kontor for MitID

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job