USA udskyder deadline for tvangssalg af TikTok igen - aftale næsten på plads

I sidste øjeblik udskyder USA igen tvangssalget af TikTok. Denne gang skal årsagen findes i Kina.

Artikel top billede

(Foto: unsplash)

I ellevte time har USA igen udskudt tvangssalget af den amerikanske del af TikTok, som er ejet af kinesiske ByteDance.

Det har ellers længe været meldingen, at der skulle have været fundet en køber af TikTok senest i lørdags - ellers ville USA gennemtvinge en tvangslukning af TikTok i USA.

Men sådan kommer det altså ikke til at gå.

I sidste øjeblik har Donald Trump nemlig givet TikTok yderligere 75 dage til at få en aftale på plads.

Det skyldes ifølge Reuters, at Kina har indikeret, at et frasalg ikke vil blive godkendt efter, at Donald Trump har indført høj straftold på kinesiske varer.

Det var oprindeligt meningen, at TikTok i USA skulle have været frasolgt i januar - dagen før Donald Trump blev indsat som præsident.

Trump annullerede imidlertid omgående den rets-afgørelse, der lå bag og gav TikTok yderligere tid til at få en handel på plads.

Reuters skriver, at der faktisk er en aftale på plads, som blev færdigforhandlet i onsdags i sidste uge.

Med denne aftale står TikTok i USA - som i øvrigt længe er blevet drevet i Oracles amerikanske datacentre - til at blive overført til et nyt amerikansk selskab, som er ejet af amerikanske investorer - samt ByteDance med 20 procent.

Ifølge Reuters er denne konstruktion godkendt af både nye og gamle investorer samt af den amerikanske regering.

Den kinesiske ambassade i Washington meddeler imidlertid, at aftalen ‘kræver mere arbejde for at sikre, at alle nødvendige godkendelser foreligger.’

Trump skrev i weekenden på sit sociale medie, at “vi håber at fortsætte arbejdet i god tro med Kina, som jeg kan forstå ikke er meget tilfreds med vores told.’

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S