Fyringen kom som et chok, men blev begyndelsen på noget bedre

De færreste topledere deler frivilligt historien om deres fyring. Lars Sander Matjeka gør det i sin nye bog ”Fodfæste” og åbner dermed for en interessant samtale om skam og succes.

Artikel top billede

Vi kender alle eksempler på folk, der ”efter gensidig aftale” er stoppet på deres job fra den ene dag til den anden for at ”søge nye udfordringer”.

Pæne og neutrale formuleringer bliver ofte brugt fra begge parter for at pakke en fyring ind, men den typiske pænheds-syge lider Lars Sander Matjeka ikke just af.

Da han i 2020 blev afskediget som administrerende direktør for Aller Media gik han nemlig imod normen i erhvervslivet.

Han talte åbent om fyringen, og det har nu resulteret i bogen ”Fodfæste”, der giver et ærligt indblik i både de personlige og professionelle konsekvenser af fyringen.

Det er en bog om tab, transition og troen på, at kriser kan være frugtbare, hvis vi tør stå ved dem.

Lars Sander Matjeka blev leder som 23-årig og har siden haft topposter i it-, bureau- og mediebranchen og trækker i sin nye bog tråde tilbage til barndommen i en selvstændig familie, gennem karriereopbygningen i Mærsk og videre til fyringens tomrum og refleksion.

Hans fortælling er sammensat af dagbogsnotater, klummer og nære personlige betragtninger – ikke mindst om de ting, der sjældent bliver talt åbent om i erhvervslivet.

På den måde er Fodfæste ikke ligefrem en traditionel ledelsesbog med modeller, metoder og konkrete værktøjer.

I stedet handler den om det, der sker, når facaden krakelerer: Når telefonen ikke længere ringer, og man for første gang i årevis er alene med sig selv.

Lars Sander Matjeka stiller i sin bog spørgsmål ved vores snævre definition af succes og opfordrer til en mere nuanceret tilgang til karriere. Det gælder ikke mindst, når karrieren pludselig tager en uventet drejning, hvilket jo kan ske for de fleste.

For Lars Sander Matjeka blev fyringen ikke enden på hans karriere, men begyndelsen på et nyt kapitel, hvor værdier, livskvalitet og menneskelig forankring fylder mere end tidligere.

På den måde er Fodfæste ikke kun hans personlige historie, men også en opfordring til både ledere og medarbejdere om at turde stoppe op, før livet selv gør det.

I en tid, hvor mange taler om flere karrierer gennem livet, er det i hvert fald et interessant indblik i, hvordan man kan bruge sin fyring til noget positivt.

Bogen er netop udkommet.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S