Inden Trumps told rammer: Apple har fløjet 600 tons iPhones til USA med flåde af haste-chartrede fragtfly - og flere er på vej

Apple har lejet store fragtfly, der skal hasteflyve 600 tons iPhones til USA fra Indien for at omgå Trumps måske kommende straftold.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Apple er i gang med at hasteflyve 600 tons splinternye iPhones fra selskabets lagre i Indien og til USA.

Det sker i bestræbelserne på at omgå den straftold, som Donald Trump truer med at påføre verdens lande, som ønsker at sende deres varer til USA.

Straftolden - som ingen ved hvor reelt vil ende - kommer ikke mindst til at ramme Apple, der i dag får produceret iPhone i især Kina og Indien.

Ifølge Reuters får det nu selskabet til stort set at tømme sine lagre ved de store produktions-linier i Indien og i chartrede fly transportere hele molevitten til USA.

De 600 tons iPhones er blevet udskibet fra lufthavnen i Chennai i Tamil Nadu i det sydlige Indien. Indtil videre er seks fragtfly blevet fyldt med hver omkring 100 tons telefoner.

De er fløjet til henholdsvis Los Angeles, Chicago, New York og San Fransisco, skriver Reuters.

Hastværket understreges af, at Apple ifølge Reuters har fået de lokale myndigheder til at reducere den sædvanlige sagsbehandlingstid betydeligt.

Det har betydet, at de indiske myndigheder nu med den såkaldte ‘green corridor’-ordning clearer udskibningen af de mange iPhones på blot seks timer. Normalt vil den proces tage omkring 30 timer.

Her skal de mange nye iPhones istedet opbevares på de amerikanske lagre, hvorfra de ikke vil blive brandbeskattet.

I alt drejer det sig om omkring halvanden million iPhones, skriver Reuters.

Apple har ifølge mediet skruet op for sin produktion i Indien i et forsøg på at få opbygget sit lager i USA, inden straftolden rammer.

Donald Trumps straftold ligger lige nu på 125 procent på varer fra Kina, hvor Apple får produceret de fleste af sine iPhones, og på 26 procent på varer fra Indien.

Donald Trump har dog - nærmest vanen tro - i sidste øjeblik sat tolden på pause i 90 dage.

Apple producerer omkring 220 millioner iPhones om året. Hver femte iPhone i USA er produceret i Indien, mens resten er produceret i Kina.

Apples hovedfabrikant er i begge lande kinesiske Foxconn.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Teknisk IT-sikkerhedsspecialist i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger analytisk stærk og erfaren medarbejder i Hvidovre

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse