11 it-anbefalinger til den danske regering: Sådan bør de digitale regler forenkles

Den internationale tech-organisation henvender sig specifikt til Danmark med 11 anbefalinger.

Artikel top billede

Den internationale organisation Computer & Communications Industry Association (CCIA), som repræsenterer tech- og teleindustrien er kommet med en række anbefalinger direkte til Danmark på teknologiområdet.

Anledningen er, at Danmark er i færd med at overtage formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, hvilket sker 1. juli.

Derfor kommer CCIA nu med anbefalinger til den danske regering for digital politik.

Hovedformålet med anbefalingerne er, at CCIA håber, at Danmark vil sætte en retning, der vil fremme regelforenkling og fokusere på konkurrenceevne fremfor regulering.

Lobbyorganisationen er imod regler, der udelukker globale tech-giganter fra det europæiske marked.

Det skal bemærkes, at disse tech-giganter også er medlemmer af organisationen. Blandt medlemmerne er Google, Amazon, Apple, Meta og mange flere.

"Det danske formandskab bliver afgørende for at drive Europas overgang fra overregulering til forenkling. Det, den digitale sektor desperat har brug for, er åbne markeder, effektiv håndhævelse og velfunderede reformer. Under dansk ledelse bør EU skifte fokus fra at udforme stadig flere regler til at sikre, at vores digitale lovgivning rent faktisk virker i praksis," udtaler leder af CCIA Europe, Daniel Friedlaender, i en meddelelse og fortsætter:

"EU kan ikke med troværdighed påstå, at man fremmer konkurrenceevne og regelforenkling, samtidig med at man forhastet forsøger at omskrive forbrugerregler, som endnu ikke er blevet fuldt implementeret."

De 11 anbefalinger er som følger:

1) Nedbryd regulatoriske barrierer for en mere konkurrencedygtig EU-økonomi.

2) Udform Digital Networks Act med forbrugerinteresser i centrum.

3) Få etableret bedre koordination af håndhævelse ved revision af EU’s forbrugerret

4) Gennemfør nødvendige patentreformer til støtte for digitalisering.

5) Udnyt AI til konkurrenceevne og forenkling af regler, så Europa kan gå forrest.

6) Opnå overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesramme.

7) Inddrag digital teknologi i bæredygtighedspolitikker.

8) Stræb efter en harmoniseret og fremsynet tilgang til beskyttelse af mindreårige.

9) Evaluer EU’s nuværende audiovisuelle regler grundigt.

10) Muliggør effektive teknologiske løsninger uden at gå på kompromis med centrale garantier.

11) Vær garant for retfærdighed og innovation i EU’s betalings- og finanssektor.

Der er tre hovedformål med anbefalingerne, som er at "fremme innovation med innovationsvenlig lovgivning", "skabe konsistent EU-lovgivning og stabil implementering" og at "afslutte verserende initiativer for juridisk klarhed."

"For at skabe juridisk klarhed er det nødvendigt hurtigt at færdiggøre centrale lovgivninger. Håndhævelse skal harmoniseres uden at gå på kompromis med væsentlige garantier. Eksempelvis skal finans- og betalingsregler fremme både retfærdighed og innovation, mens audiovisuelle politikker kræver grundig evaluering," skriver CCIA.

Organisationens anbefalinger kan findes her.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Linux Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Strategy & Transformation Consultant

Københavnsområdet

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S