Europas største datacenter og AI-campus åbner i Paris: Får seks gange højere kapacitet end Danmarks største datacenter

Franske Mistral og Nvidia har indgået samarbejde om at opføre et gigantisk datacenter på 1,4 gigawatt, der bliver det største i Europa.

Artikel top billede

(Foto: Taylor Vick/Unsplash)

For få dage siden skrev det europæiske AI-håb Mistral på sin LinkedIn-profil, at selskabet åbner Europas største AI-campus i Paris, der skal dække alt fra træning i AI til konkret anvendelse og implementering af teknologien.

Nu viser det sig, at det ikke blot er Europas største AI-campus, som Mistral åbner i Paris – som del af pakken åbner selskabet også Europas største datacenter.

Det hele sker i et samarbejde mellem Mistral, chipgiganten Nvidia, det franske investeringsinstitut Bpifrance og investeringsfonden MGX, der har base i De Forenede Arabiske Emirater.

De fire partneres nye AI-megacampus får en samlet kapacitet på 1,4 gigawatt – og dermed bliver anlægget det største AI-datacenterprojekt i Europa til dato.

Til sammenligning er den nordiske datacentervirksomhed atNorth lige nu i gang med at opføre Danmarks største datacenter i byen Ølgod ved Varde.

Det danske datacenter får en indledende kapacitet på 250 megawatt – svarende til 0,25 gigawatt – og altså næsten seks gange mindre end den kapacitet, som det kommende datacenter i Frankrig får.

Vil styrke ”Frankrigs position som global AI-leder”

Datacenterbyggeriet i Frankrig forventes at gå i gang i anden halvdel af 2026, og campusområdet vil stå klar til drift i 2028.

Projektet har ifølge partnerne til formål at skabe det første europæiske “intelligensknudepunkt” med eksaskala-computing, suveræn cloud-integration og klimavenlige hyperscale-datacentre skræddersyet til AI. Det skriver mediet DatacenterDynamics.

”CampusAI markerer et afgørende skridt i at styrke Frankrigs position som global AI-leder,” udtaler Arthur Mensch, CEO og medstifter af Mistral AI, i en pressemeddelelse.

Ifølge Arthur Mensch skal campusset fungere som en åben platform, der samler hardware, software og forskning, og som skal understøtte hele værdikæden inden for AI – fra modeltræning til implementering i virksomheder og offentlige institutioner.

Mistral blev stiftet i sommeren 2023 af tre enormt kompetente it-folk.

Arthur Mensch har været ansat i Googles DeepMind. Hans medstiftere, Timothée Lacroix (CTO) og Guillaume Lample (Chief Science Officer), arbejdede tidligere for Meta.

Mistral AI har også lige fra begyndelsen vist, at selskabet formår at tiltrække kapital. Blot fire uger efter stiftelsen i sommeren 2023 lukkede Mistral Europas hidtil største seed-investeringsrunde på 105 millioner euro, svarende til 782 millioner kroner.

Men selvom det umiddelbart lyder positivt, at Europa har fået en modvægt til de amerikanske tech-giganter, så har Microsoft allerede været inde og købe en mindre bid af ejerandelene ved en af Mistrals investeringsrunder.

Nærmer sig ikke OpenAI’s Abu Dhabi-datacenter

Og de amerikanske tech-giganter er svære - hvis ikke umulige - at slå.

For selvom det kommende gigantdatacenter i Europa utvivlsomt er stort, så kan det på ingen måde måle sig med det, som OpenAI – selskabet bag ChatGPT – er i gang med at opføre i Abu Dhabi.

Her planlægger OpenAI nemlig at opføre et næsten fire gange så stort datacenter, der får en kapacitet på hele fem gigawatt og kommer til at spænde over 25 kvadratkilometer.

Dermed kommer datacenteret til at blive større end både Anholt og Fanø, der hver fylder cirka 22 kvadratkilometer.

Abu Dhabi-datacenteret er en del af OpenAI’s Stargate-initiativ, der er et samarbejde mellem OpenAI, SoftBank og Oracle, som har aftalt at bruge 500 milliarder dollar over de næste fire år på at opbygge globale AI-datainfrastrukturer.

Projektet i Abu Dhabi udvikles i samarbejde med G42, en Abu Dhabi-baseret teknologikoncern, som OpenAI indledte et samarbejde med i 2023 med det formål at fremme AI-udrulning i Mellemøsten.

Event: Cyber Security Festival 2025

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ingeniører til Kapacitetscenter for mindre droner

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supportere til Flyvestation Skalstrup

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

Mia Vang Petersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job