EU lancerer ny digital strategi uden USA: Kritiseres for at være uden substans

Under navnet "International Digital Strategy" har EU offentliggjort en ny digital strategi i samarbejde med en række ”ligesindede partnere over hele verden”. Af disse partnere nævnes USA ikke.

Artikel top billede

(Foto: Bogdan Hoyaux/EU-Kommissionen)

EU har lanceret en ny digital strategi med ambitionen om at skabe større teknologisk uafhængighed og mindske afhængigheden af amerikanske tech-giganter som Amazon, Google og Microsoft.

Det fremgår af den netop offentliggjorte "International Digital Strategy", som torsdag blev præsenteret af EU-Kommissionen.

Ifølge Henna Virkkunen, næstformand i Kommissionen med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, står Europa midt i en digital revolution i en geopolitisk virkelighed, der er mere udfordrende end nogensinde før.

“Vi gennemlever en gennemgribende digital revolution, der omformer økonomier og samfund over hele verden. Dette sker i et geopolitisk landskab, der er mere udfordrende end nogensinde før,” sagde hun til gårsdagens pressemeddelelse.

EU's nye digitale strategi er blandt andet et forsøg på at mindske afhængigheden af amerikanske cloud-udbydere.

Særligt efter at Donald Trump er blevet genindsat i den amerikanske præsidentstol, er frygten for, at amerikanske it-leverandører kan tvinges til at lukke deres services som del af et politisk våben mod EU taget til.

EU’s nye digitale strategi skal markere et opgør med den nuværende situation, hvor en stor del af Europas data håndteres af amerikanske selskaber.

Strategiens tre søjler

Den nye digitale strategi hviler på tre hovedpunkter:

• For at udvide internationale partnerskaber ved at uddybe eksisterende digitale partnerskaber og dialoger, etablere nye og fremme samarbejde gennem et nyt digitalt partnerskabsnetværk, vil EU styrke sin teknologiske konkurrenceevne og sikkerhed samt sine partneres.

• At implementere et EU-teknologitilbud ved at kombinere investeringer fra den private og offentlige sektor i EU for at støtte partnerlandenes digitale omstilling, herunder komponenter som AI-fabrikker, investeringer i sikker og pålidelig konnektivitet, digital offentlig infrastruktur, cybersikkerhed og mere.

• At styrke den globale digitale forvaltning ved at fremme en regelbaseret global digital orden i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier.

Strategien nævner blandt andet kunstig intelligens, halvlederproduktion, kvanteteknologi, digital identitet, online platforme og telekommunikation (5G/6G) som centrale indsatsområder.

Slår op med USA

EU er udmærket klar over, at de ikke kan fuldføre strategien uden at samarbejde med andre lande uden for unionen.

Kommissionen understreger ønsket om samarbejde med “ligesindede partnere” og fremhæver lande som Japan, Korea, Singapore og Canada som de centrale aktører i EU's kommende digitale partnerskaber. USA og Kina bliver ikke nævnt som disse.

”Når det kommer til USA, har USA selvfølgelig længe været vores vigtigste strategiske partner inden for sikkerhed og økonomi, og vi ved, at amerikanske teknologivirksomheder naturligvis spiller en meget vigtig rolle i vores økonomi og i vores samfund i Den Europæiske Union,” sagde Henna Virkkunen.

”I denne strategi ønsker vi at samarbejde med ligesindede partnere over hele verden, og i øjeblikket har vi digitale partnerskaber med Japan, Korea, Singapore og Canada, og vi arbejder meget tæt sammen med dem i disse sektorer,” uddybede hun.

Henna Virkkunen tilføjede, at Europa har indgået samarbejde med USA og Indien gennem handels- og teknologiråd.

Kritiseres for at mangle substans

Trods de store ambitioner kritiseres strategien for at være upræcis og mere vision end konkret handlingsplan.

Teknologirådgiveren Bert Hubert udtalte til The Register, at strategien viser “at EU ikke har noget mere substantielt at sige lige nu”.

”Strategien synes ikke at sige noget, og de offentliggør det på et tidspunkt, hvor det ville være meget velkomment, hvis de faktisk sagde noget konkret.”

Ikke desto mindre fastholder EU-Kommissionen, at strategien er et vigtigt skridt mod at placere Europa som en stærkere digital aktør globalt.

Strategien blev lanceret i kølvandet på et EU-topmøde i april, hvor medlemslandene opfordrede til en styrkelse af EU’s rolle i globale digitale anliggender.

En offentlig høring er også blevet igangsat for at inddrage relevante aktører fra erhvervsliv og det offentlige for at klargøre, hvor og hvordan strategien skal implementeres.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job