Ny Judge Dredd-film skal starte sit eget sci-fi-univers med flere film og serier

Gør dig klar til en ny omgang hårdtslående domme og dystopisk satire.

Artikel top billede

”Judge Dredd” vender nemlig tilbage til det store lærred, og denne gang er det ingen ringere end Taika Waititi, der sætter sig i instruktørstolen.

Han har tidligere stået bag anmelderroste film som Jojo Rabbit og Thor: Ragnarok, og sammen med manuskriptforfatter Drew Pearce (The Fall Guy og Mission: Impossible – Rogue Nation) skal han nu gentænke den klassiske figur.

Filmen bliver en komplet reboot, og makkerparret har fokus på den satiriske grundtone, der prægede den oprindelige tegneserie.

Målet er at kombinere mørk humor og samfundssatire i et nyt sci-fi-univers, der kan udvides med flere film og tv-serier. Præcis som ethvert filmselskab drømmer om i disse år.

Judge Dredd – eller bare Dommeren, som han hed på dansk – så første gang dagens lys i 1977 i det britiske tegneserieblad 2000 AD, skabt af John Wagner og Carlos Ezquerra.

I en fremtidig megaby, Mega-City One, fungerer dommerne som både politi, dommere, jury og bødler.

Serien er kendt for sin dystopiske samfundssatire og skarpe kommentarer til autoritær magt, så der bliver sikkert rig mulighed for at skyde på nutidens samfund i den nye Dredd-film.

Judge Dredd har allerede været filmatiseret to gange. Først i 1995 med Sylvester Stallone i en kulørt version, der dog fik hårde slag af anmelderne, ikke mindst fordi Judge Dredd begik helligbrøde ved at tage sin hjelm af.

I 2012 spillede Karl Urban så den kontante dommer i en mørkere og mere trofast fortolkning (og med hjelm), som dog blev et økonomisk flop.

Waititi og Pearce har angiveligt fulgt den oprindelige tegneserie siden barndommen og går efter en version, der trækker mere direkte på den oprindelige tegneseries dystre tone og satiriske stemning.

Hvis tredje gang er lykkens gang, får Judge Dredd således ikke blot mulighed for at eksekvere loven, men også chancen for at skabe et nyt sci-fi-univers med satirisk bid.

Det er fortsat usikkert, hvornår den nye Judge Dredd-film får premiere.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S