Med godt to måneder til Windows 10 sendes på pension står millioner af brugere snart med et problem

Med lidt over to måneder til pensioneringen anvender mere end fire ud af 10 Windows-brugere fortsat Windows 10. Nu begynder klokken for alvor at tikke.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Der er lidt over to måneder til, at Microsoft formelt trækker stikket på Windows 10, og uret begynder nu for alvor at tikke ned for et meget stort antal Windows-brugere.

Microsoft udsender 14. oktober den allersidste gratis sikkerheds-opdatering til Windows 10, der blev lanceret i 2015 og som dengang var noget af en revolution med dens online-baserede tilgang med løbende opdateringer.

Med oktober-opdateringen når Windows 10 til det, som Microsoft kalder for DDD, som regnes for den formelle afslutning af et produkt i Microsofts produkt-cyklus.

Windows er verdens mest udbredte styresystem til computere. Og Microsoft har i mere end et år skubbet kraftigt på for at få Windows 10-brugerne til at skifte over til det nye og fremtidssikrede Windows 11.

For mange er udfordringen, at Windows 11 stiller langt højere krav til pc’ernes muskelkraft.

Det betyder, at mange Windows 10 med et skifte vil være tvunget til at investere i ny pc, som er kraftig nok til at kunne trække Windows 11.

Mange har dog skiftet, kan vi se på tal fra StatCount, der løbende følger udviklingen.

Faktisk opnåede Windows 11 først for en måneds tid siden - i juni - en lige så stor brugerandel som Windows 10. I dag anvender omkring 55 procent af alle Windows-brugere Windows 11.

Tilbage står fortsat mere end hver fjerde Windows-bruger, som med under tre måneder til aflivningen af Windows 10 fortsat sværger til det gamle styresystem.

Microsoft har fornylig åbnet for muligheden for, at de kan forlænge Windows 10’s levetid ved at købe sig ind i Microsofts såkaldte Extended Security Updates. Her vil Microsoft mod betaling fortsat udsende sikkerheds-opdateringer til Windows 10 i et års tid.

Til TheRegister siger analytiker Thomas MacKenzie, at mange virksomheder er klar over, at de bør skifte til Windows 11, men at de samtidig er fanget i det, som han kalder ‘komplekse opgraderings-spor,’ hvor de også skal sikre, at deres nye systemer og computere er kompatible med andre systemer - herunder gamle legacy-systemer.

“Nogle virksomheder har allerede migrationsplaner på plads, mens andre risikerer at komme bagud,” siger han.

Vil flytte folk over

Microsoft har gennem lang tid med tilbud, nudging og advarsler forsøgt at få lempet kunderne over på Windows 11 op til afslutningen på Windows 10.

Men hidtil er overgangen gået langsommere end forventet - blandt fordi de fleste brugere faktisk er godt tilfredse med Windows 10 og den måde, som styresystemet fungerer på.

Desuden har en vis opbremsning i det økonomiske klima i visse tilfælde afholdt organisationer fra at investeringer i Windows 11-pc’er.

Thomas Mackenzie peger på, at eksempelvis sundhedssektoren og produktionsvirksomheder i klassiske industri-sektorer er i risikozonen.

Det skyldes ifølge ham, at de har det med at strække anvendelsen af deres gamle computere ud over lang tid.

“Millioner af virksomheder anvender stadig Windows 10 med blot et par måneder til end-of-life,” siger han til mediet.

Register skriver, at det formodentlig vil blive muligt for mange privatbrugere at få fingre i en gratis forlængelse af sikkerhedsopdateringerne til Windows 10.

Indtil videre har der ikke været signaler fra Microsoft om, at det også vil kunne gælde for virksomheder, der fortsat anvender Windows 10.

Du kan læse mere om mulighederne for at forlænge Windows 10 her:

Læs også:

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S