Fem fantastiske fortællinger fra en galakse langt, langt borte

Der er lang tid til den næste Star Wars-serie og -film, men det betyder ikke, at du skal undvære drama, lyssværd og Sith-filosofi. Her er fem værker, der holder Kraften i live.

Artikel top billede

Der er stille på film- og seriefronten frem til 2026, når det gælder Star Wars.

Det er selvfølgelig en oplagt mulighed for at få genset de mest elskede film eller serier, men galaksen langt, langt herfra lever videre mellem bogsiderne, hvor nogle af de mest mindeværdige og mørke kapitler udspiller sig.

Her anbefaler vi fem fantastiske værker, som med sikkerhed vil give nye litterære perspektiver og dybde til Star Wars-universet.

Flere af disse hører til under Legends under Disneys ejerskab af Star Wars og er således ikke en del af den officielle canon, men til gengæld byder de på intense karakterdramaer, politisk intrige, filosofisk tyngde og masser af drama:

Matthew Stover: Revenge of the Sith (Canon)
En utrolig roman, som er baseret på filmens manuskript, men klart overgår den glimrende film.

Her bliver vi ført dybt ind i Anakin Skywalkers indre kamp og Obi-Wan Kenobis smerte og følger Padmes rolle i det, der senere bliver The Rebel Alliance. En klassisk tragedie.

Timothy Zahn: Heir to the Empire-trilogien (Legends)
Foregår fem år efter The Return of the Jedi og fortæller historien om The New Republic, Luke, Leia,

Han og ikke mindst den formidable nye skurk storadmiral Thrawn.

Det føles som en ægte og naturlig fortsættelse af filmene og gav Star Wars en genfødsel i 1990’erne. Det er Star Wars, når det er bedst.

Drew Karpyshyn: Darth Bane-trilogien (Legends)
Historien om manden bag reglen om de to Sith. Serien foregår omkring 1000 år før Clone Wars. Darth Bane er brutal, men også ideologisk og tankevækkende.

Serien kombinerer action og magi med en sjælden filosofisk dybde til alle, der vil forstå den mørke side indefra.

James Luceno: Darth Plagueis (Legends)
Det bliver endnu mørkere med historien om kejser Palpatines mester, som blev omtalt i Revenge of the Sith.

Det er også historien om, hvordan Palpatine blev formet som Plagueis’ lærling, og hvordan den mørke side af Kraften trækker i galaksens tråde. En politisk og intellektuel tour de force.

John Jackson Miller: Kenobi (Legends)
Glem alt om Obi-Wan Kenobi-tv-serien, og nyd i stedet et langsomt, karakterdrevet drama om Obi-Wans liv i eksil.

Med fuld western-stemning og et mærkbart tab er dette en moden og følelsesladet Star Wars-historie, hvor lyssværdet kun er halvdelen af konflikten.

Foretrækker man at holde sig inden for Disneys officielle tidslinje, så er her fire gode canon-bud til at supplere Revenge of the Sith.

Claudia Gray: Bloodline (seks år før The Force Awakens)

James Luceno: Tarkin (fem år før A New Hope)

Alexander Freed: Alphabet Squadron-trilogien (lige efter Return of the Jedi)

Claudia Gray: Master & Apprentice (otte år før A Phantom Menace)

Uanset om man er til Legends eller canon, så viser disse Star Wars-bøger, at galaksen lever videre, selv om skærmen lige nu står stille.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Jysk IT

    Sikkerhed skal være en del af driften

    Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S