Pas på med de friske bemærkninger - AI kan lytte med på dine møder

AI-mødereferater bliver mere og mere udbredte, men der grund til at være på vagt, fordi de kan føre til både komiske og pinlige situationer.

Artikel top billede

(Foto: Charles Deluvio)

Er du typen, der forfalder til løs snak og friske bemærkninger, mens du venter på, at de sidste deltagere dukker op til et møde?

Så er det måske på tide at tænke dig om.

For i dag bliver rollen som mødereferent i stigende grad overflødiggjort og overladt til kunstig intelligens, som ikke har samme sunde fornuft og situationsfornemmelse som din kollega af kød og blod.

Ifølge Wall Street Journal har Zooms AI-referent, AI Companion, frem til januar 2024 genereret mere end 7,2 millioner mødeopsummeringer. Et tal der må forventes at være betydeligt højere i dag.

Både Zoom og Google Meet kan nu udarbejde mødereferater af overraskende høj kvalitet og tilbyder samtidig automatisk at sende referatet til alle mødedeltagernes indbakke.

Det er smart. Men det betyder også, at bemærkninger, der ikke er tiltænkt alle mødedeltagere, risikerer at komme med i referatet.

Det kan eksempelvis være friske eller spidse bemærkninger, sagt før alle er dukket op – eller efter folk har forladt mødet - som ender i referatet, der er tilgængeligt for alle.

På samme måde risikerer du også, at snak om dine sommerferieplaner, dit parforhold eller en vittighed af den slags, der ikke gør sig godt på skrift, finder vej ind i referatet.

Er han mon en nigeriansk prins?

Wall Street Journal beskriver i en ny artikel, hvordan flere og flere støder på denne type situationer i deres arbejdsliv.

Avisen fortæller eksempelvis om den amerikanske forretningskvinde Tiffany Lewis, der sammen med sin assistent skulle deltage i et møde med en potentiel ny forretningspartner.

De var dog usikre på vedkommendes identitet, og mens de ventede på, at personen skulle melde sin ankomst, diskuterede de risikoen for, om der var tale om en svindler.

I spøg sagde Tiffany Lewis med henvisning til en af de velkendte scam-mails: "Mon han er sådan en nigeriansk prins?"

Det viste sig dog, at vedkommende var en helt legitim person, og mødet gik godt. Men da det var overstået, landede et mødereferat i alles indbakke, hvor bemærkningen om den nigerianske prins var medtaget.

”Jeg var heldig, at vedkommende viste sig at have en veludviklet sans for humor,” siger hun til avisen.

Holder øje med disse tegn

Det er derfor værd at holde øje med, om de automatiserede referater er slået til, når du deltager i videomøder. Et endnu bedre råd er naturligvis at tænke sig om, før man taler.

I Zoom vises en dialogboks øverst på skærmen, når AI Companion er aktiv, og så længe funktionen er slået til, indikeres det med et diamant-logo i øverste højre hjørne.

På samme måde modtager mødedeltagerne både en visuel og en lydnotifikation, når Googles AI-assistent er aktiveret, og et ikon med en blå blyant i højre hjørne viser, at funktionen er slået til.

"Vi gør os stor umage for at sikre, at mødedeltagere præcist ved, om og hvornår AI-værktøjer i Meet bliver brugt," siger Awaneesh Verma, chef for produktledelse og realtidskommunikation hos Google Workspace, til Wall Street Journal.

Hos Zoom understreges det ligeledes, at virksomheden har udviklet løsningen på en måde, der sikrer, at brugerne selv kan tilpasse, i hvilket omfang de ønsker at gøre brug af funktionaliteten.

"Vi vil gerne have, at brugerne føler, at de har fuldstændig kontrol," siger Smita Hashim, produktchef hos Zoom, til Wall Street Journal.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job